Jeg læser lige nu på 4. semester på Molekylær Biomedicin på KU, og har egentlig længe gået og tænkt på et skift til Medicin. Det som har været grundlaget for tvivlen, er primært arbejdssituationen efter endt studie, hvor jeg ikke nødvendigvis ser mig selv i en laboratorie orienteret arbejdsform. Jeg brænder dog heller ikke for at være læge, men der er noget i det diagnostiske jeg synes jeg spændende.
Mit spørgsmål går på, om nogle herinde har gået med de samme overvejelser og dermed kan fortælle hvad de er endt med samt hvad der har givet dem en afklaring?
Jeg overvejer også kraftigt at færdiggøre min bachelor i Molekylær Biomedicin og efterfølgende læse Medicin. Er der nogen som har erfaring med dette ift. meritoverførsel af de samlæste fag samt evt. bachelorprojekt? Jeg synes dog denne beslutning også er svær, da jeg dels gerne vil færdiggøre for at have et “bevis” på jeg har gennemført Molekylær Biomedicin, men jeg er også nervøs for at være for “gammel” ved studiestart på Medicin (24-25 år).
Jeg skal ikke kunne sige noget om meritoverførsel eller skift fra biomedicin til lægestudiet, men alder skal ikke være en hindring for dig. Især blandt sommerstartere er rigtig mange nogle-og-tyve år, og 2-3 års aldersforskel er til at overse.
Jeg kommer til fra en anden uddannelse også, hvor det diagnostiske og behandlende kombineret med forskningen trækker mig til lægefaget. Nu ved jeg ikke hvor langt du er på din bachelor, men jeg tænker de fleste vil rådgive dig til at færdiggøre den! Hvis du starter på medicin og det skulle vise sig, at situationen for læger ikke ser ud til at ændre sig til den tid du er færdiguddannet, og det viser sig at du så hellere vil færdiggøre din uddannelse i Molekylær Biomedicin, så står du alligevel som 28 årig med en bachelor i Molekylær Biomedicin fremfor ingenting.
Var selv ret fastsat på at læse medicin i år, men holder foreløbigt tilbage dels pga. 1) jeg er meget langt i min nuværende uddannelse og synes det er synd at jeg ikke kan få lov at færdiggøre den pga kandidatreglen, og 2) især pga. den nuværende situation efter KBU.
Det er dog ikke ensbetydende med at jeg er sikker på at jeg ikke skifter til medicin, men jeg tror man skal forholde sig meget realistisk og pragmatisk i dag når man vælger at starte på den uddannelse. For mig har det der har gjort at jeg stærkt overvejede at skifte til medicin var min interesse i ikke-kliniske stillinger (offentlige og private) samt forskning, som jeg både kan foretage med min nuværende uddannelse og medicin, men at jeg ikke kunne blive kliniker med min nuværende uddannelse. Jeg tænkte så, at medicin ville være det perfekte match for mig fordi jeg stadig kan søge nogle af de samme stillinger som jeg var interesseret i med min nuværende uddannelse hvis jeg føler, at det passer bedre til mig, men at jeg også længe har gået at tænkt om hvorvidt min faglighed er bedre anvendt i noget som neurologien eller psykiatrien.
Men problemet er, at når man står på den anden side som færdiguddannet læge, så konkurrere du med andre læger fordi i de non-kliniske stillinger ville jeg sandsynligvis blive ansat primært på baggrund af min lægefaglighed og ikke min næsten færdige kandidat. Og fordi der vurderes at være flere tusinde læger i overskud i 2030erne, så frygter jeg om jeg skyder mig selv i foden ved at satse på at jeg “bare” kan finde et job udenfor den lægelige videreuddannelse når der er tusinder af andre læger der nok tænker og forsøger det samme…..
Hvis jeg skiftede nu, står jeg måske akademisk set meget stærkere end mine kommende medstuderende, fordi jeg kommer med en relevant publikation, relevant forskningserfaring og en meget relevant næsten færdig kandidat… Og mon ikke jeg kunne gøre forskerkarriere med det CV som læge. Men jeg ved ikke om systemet om 6 år tillader mig at være så optimistisk.