Skiftet fra SDU til AU (kandidat)

,

Hej alle
Jeg afslutter min bachelor fra SDU, og har netop fået tilbudt en plads på AUs kandidat.
Jeg er derfor i tvivl om, hvordan jeg skal ændre min læsemetode for at tilpasse mig AU.

Er der nogen der har skiftet fra et andet universitet over til AUs kandidat, og hvordan var det?
Hvordan afgrænser i pensum?
Kan man afgrænse pensum med de gamle eksamenssæt?

Mange tak på forhånd

Hejsa! Jeg er netop begyndt på bacheloren på SDU, men har en drøm om at skifte til AU og tage kandidaten der. Vil du være interesseret i at dele omkring, hvordan du har gjort? Ved du noget om hvor mange ledige pladser? Hvad det kræver af karakterer? osv.

Jeg har tidligere læst en anden uddannelse på AU med samme opbygning iform af semestre. Jeg synes, at forløbet på SDU er mere intenst, fordi man har så kort tid og kun fokuserer på et “enkelt” emne ad gangen. Det motiverer selvfølgelig også én til at læse så man ikke falder bagud, men hvis man har brug for en tiltrængt pause midt i det hele er det svært. Jeg føler, at man har større mulighed for at prioriterer sin tid, når man har et helt semester med sammenhængende undervisning. Eksamensperioden føles derimod mere intensiv på AU. Selvfølgelig vil nogle semestre være hårdere end andre afhængigt af hvilke fag man har, og hvad man finder lettere eller svært. Det var ikke direkte, hvad du spurgte efter, men håber alligevel at det kan bruges :slight_smile:

Hej Jos

Man søger egentlig bare optagelse via en bestemt ansøgningsportal, som er ens for alle universiteter - også udfylder man de ting, de kræver, hvis ikke databasen kan indhente ens information. Man ved ikke, hvor mange ledige pladser, der er, men jeg har forstået det som, at AU-bachelorstuderende har retskrav, også optager universitetet udefra, hvis der er pladser tilovers, som sker efter karaktergennemsnit. Jeg ved ikke, hvilke karakter det kræver at blive optaget - jeg har middelmådige karakter og fik en plads, så mon ikke de har haft mange pladser tilovers i denne runde. Jeg kunne forestille mig, at der måske var forskel i ansøgertal alt efter om der søges vinter eller sommerstart :smiley:

Tak for dit svar, det kan helt klart bruges! :hugs:

Hej! Jeg står også nu i en lignende situation, hvor jeg har ansøgt om optagelse på kandidaten på AU. Hvordan er jeres erfaringer med at tage kandidaten på AU efter at have læst bacheloren på SDU? Er det til at blive “integreret” eller har alle ligesom fundet deres vennegruppe?

Hej Miwa! Nu er det mig der står i en lignende situation. Havde du succes med skiftet til AU? Og måske nogle guldkorn at dele?

Hej Misa. Ja, det er faktisk netop lykkes mig for nylig! Jeg er blevet optaget på kandidaten på AU med start til september.
Jeg har dog måtte læse første semester af kandidaten på SDU, fordi der var fyldt op af AU-studerende med retskrav på kandidaten da jeg blev færdig med min bachelor i januar. Så nu har jeg lidt “spildt” et halvt år fordi jeg skal starte forfra på kandidaten på AU - men sådan er livet :laughing:
Denne gang har der jo så været nogle pladser til overs til studerende med en bachelor fra andre universiteter end AU - men jeg har fået at vide, at ikke alle er kommet ind, så de har været i gang med at udvælge baseret på karakterer. Så hvis du stadig har nogle eksaminer tilbage er mit bedste råd nok at give den en ekstra skalle i håb om at få et nogenlunde gennemsnit. Men ellers har jeg desværre ikke rigtigt nogle guldkorn.. En del af det handler også bare om at man kan være heldig eller uheldig ifht om der overhovedet er ekstra pladser. Krydser fingre for at det lykkes for dig :crossed_fingers:t3:

Hej igen

Stort tillykke!! Jeg har faktisk også fået tilbudt plads i denne runde - efter at have holdt 1 års pause (blev bachelor sommer 24). Er virkelig glad for at høre der er flere nye og ikke bare mig :face_holding_back_tears: men kender du flere som er kommet ind denne gang eller har en idé om hvor mange der er optaget udefra? Synes det er så frygteligt at der ikke føres offentlig statistik over den slags

Og tænker da bestemt ikke din tid på kandidaten på sdu er spildt. Mon ikke det gør noget af læringen lettere på AU, nu når du har været igennem dele af det før :flexed_biceps:

Hej Anna

Der var ingen motiveret ansøgning ifm. ansøgning om plads på kandidaten på AU. De kigger udelukkende på karaktersnit fra bachelor. Mit snit lå omkring de 9 - men om det var rigeligt eller lige præcis nok er umuligt at vide. Den egentlige adgangskvotient (som ikke er offentlig) afhænger af hvor mange ledige pladser de udbyder ved den runde og vil derfor nok variere meget fra gang til gang. Dog har jeg læst mig til at flere i dette forum er optaget med gennemsnitlige karakterer, så jeg tror ikke den er i nærheden af den skyhøje afgangskvotient for bachelor optaget.