…
Jeg er ikke helt med - er det din egen journal du have slettet?
Fordi du har været i kontakt med sundhedsstemmet som følge af utilgivelige handlinger, hvad end det dækker over.
At kollegaer har adgang til journalen er ikke det samme som at de må kigge i den. Tværtom er det strafbart, så frem det ikke er i forbindelse med en indlæggelse og relevant i den sammenhæng at læse om tidligere indlæggelser.
At du skammer dig er da en fin egenskab, men det er da en næste psykopatologisk skam du der bærer rundt på. Jeg synes også at læse en nærmest paranoid forestilling om at dine kollegaer skulle snuse om dig og sprede onde rygter…
Vi har vel alle vores lig i lasten og de er med til at forme den vi er i dag.
Jeg har ingen viden eller kendskab til at journaler er slettet - så jeg kan ikke besvare om det er muligt eller ej. Men i en digital verden har jeg min tvivl.
Til slut det er ikke sundhedsystemmet opgave at dømme folk som gode eller dårlige mennesker, men dets opgave at behandle alle lige.
Jeg forstår godt at min frygt tolkes som paranoia. Det er heller ikke fordi jeg tror mine kollegaer vil snuse i mine papire, men tanken om at en eller anden kollega eller anden med adgang har muligheden for at kvæste mig fuldstændigt emotionelt resten af mit liv, er mere end jeg kan bære. Det ødelægger mig bogstavlig talt.
Jeg ser ikke lyst på mine chancer for at få det slettet. Men jeg håber inderligt på få hjælp eller idéer til hvad mine muligheder er, uanset om det er et longshot eller ej.
Altså, efter hvad jeg ved, så er det IKKE muligt at slette i en patientjournal. Man kan redigere, ved at diktere et nyt notat, men slette må man ikke…
Jeg er uddannet lægesekretær, og jeg skrev fagprøve om tavshedspligt, aktindsigt og patientsikkerhed, så jeg har gravet godt og grundigt rundt i sundhedsloven, forvaltningsloven og persondataloven, og jeg har ingen steder set, at det kunne være muligt at få slettet dele af patientjournalen.
Desværre…
Jeg fandt endvidere en lille skrivelse om dette på pkn.dk…
“Oplysningerne i patientjournalen må ikke slettes eller gøres ulæselige. Såfremt det er nødvendigt at rette eller tilføje i journalen, skal det ske på en sådan måde, at den oprindelige tekst bevares. Det skal desuden fremgå, hvem der har foretaget rettelsen eller tilføjelsen og hvornår, jf. bekendtgørelsens § 11.”
det er jeg virkelig ked af at høre, men sætter pris på dit svar. Du må om nogen vide hvordan jeg står stillet.
Har ikke meget håb tilbage. Ved end ikke om det skulle være muligt at slette/redigere, såfremt man fik dispensation for §11.
Hej anonym
Det lyder måske lidt hårdt, jeg har svært ved at sætte mig ind i din situation, når jeg ikke ved hvad kernen i sagen er.
Vi kan alle have lavet noget skidt eller have været indblandet i noget tidligere i vores liv. Ift. straffeattesten så bestemmer lovovertrædelsens art, hvorvidt det vil stå på din straffeattest permanent. Vi er et produkt af vores fortid og erfaringer. Uanset om det er negative eller positive erfaringer. En negativ erfaring kan jo sagtens vendes til noget positivt. Alle mennesker går gennem livet med deres daglige kampe. For én kan en manglende evne til at læse, fylde hele hans liv med de konsekvenser det har. For én anden kan dagligdagen være en lidelseskamp, fordi han har arvelig paradentose. En tredje har på en ferie i Thailand, pådraget sig HIV efter sex med en prostitueret, og må nu leve resten af livet som HIV-smittet. Alle mennesker har i større eller mindre grad “baggage” i deres liv, som de må bære rundt med. Noget man bliver nødt til at acceptere og komme videre.
Prøver egentlig bare at sige, uanset hvad man har lavet tidligere i livet, så er det med til at danne hvem vi er. Så er vi tilbage til sagens kerne, for jeg har svært ved at sætte mig ind i, hvad der kan stå på din patientjournal, som er så graverende, at du har svært ved at leve et rimeligt normalt liv.
Hvis det er til nogen hjælp, så hvis du bliver opmærksom på, at der begynder at løbe rygter om det der står i din patientjournal, så kan du altid melde sagen til Politiet. Er de oplysninger i din patientjournal hemmeligholdt så godt som du siger, så er det kun nysgerrige øjne der vil kunne finde dem. Men jeg medgiver, det er ikke en særligt givende tilværelse at føre, hvor man konstant er på vagt overfor hvad ens kolleger siger om én selv.
Tak DrBonde,
Jeg sætter stor pris på dine tanker og at du har haft overskudet til at reflekterer over emnet.
Jeg må indrømme det er yderst nedslående læsning og at jeg ved at jeg ikke kommer videre med livet, sådan som det ser ud nu.
Desværre har det offentlige vist sig ude af stand til at varetage personfølsomme informationer, så jeg må prøve at opnå dispensation for §11 fra sundhedsstyrelsen eller hvem der er ansvarlig.
Dog frygter jeg at hvis jeg skulle opnå dispensation, at det så ikke er teknisk muligt. Men jeg må tage et skridt af gangen.
Håber på det bedste, eftersom det offentlige ikke har nogen interesse i disse oplysninger og derfor burde være indifferente :-/
Det gør ondt i mit hjerte at læse at du har det sådan… jeg har desværre ikke viden nok til at kunne hjælpe dig med sagen, men håber du lykkes i at få i det mindste mørklagt de informationer du synes skal mørklægges.
Vi ved jo ikke hvad sagen drejer sig om, men nogle gange kan man komme ‘rygterne’ i forkøbet ved at være åben om sin fortid og, som andre debattører skriver, vedkende sig den.
Det er klart at det er ikke hvad som helst man har lyst til at ‘skilte med’ og derfor forstår jeg dit behov for at få ryddet risikoen af vejen.
Kan du evt. opsøge noget gratis retshjælp for at blive guidet igennem? De har nok styr på paragrafferne og ‘huller’ i loven.
Held og lykke med det, og lad os vide, af rent professionelle årsager, om det kan lade sig gøre.
Mvh
Mignon
Der er ikke hjemmel i loven til at dispensere fra kravet i §11. Du kan ikke få slettet din journal. Du er nødt til at tage til psykolog og få snakket om dine problemer. At slette i din journal er ikke løsningen. Du risikerer både bøde og formentlig også øjeblikkelig opsigelse og tilbagetrækkelse af din mulighed for at virke indenfor sundhedssektoren hvis du skulle forsøge alligevel.
Det er fandeme ikke det værd.
du har ret i en psykolog vil kunne hjælpe. Men de kan ikke trylle og jeg vil gennem hele livet leve på min journals nåde…jeg har svært ved at forstå at jeg er gået fra at have styr på mit liv, til at det mareridt er kommet tilbage og vil plage mig resten af livet.
Sorry nu spørger jeg nok dumt… er “stadig kun” BAstuderende så kender ikke helt til den virkelige lægeverden endnu. MEN kan alle kollegaer virkelig få adgang til enhver journail hvis de kender cpr-nr/fulde navn?? Jeg troede kun det var læger på det sygehus man fx har været indlagt der kunne det eller de praktiserende læger man har haft. Da jeg læste denne tråd blev jeg lidt overrasket/chokeret… Har alle læger i DK fx adgang til alle patientjournaler i landet på vidt forskellige afdelinger - såfremt de har cpr/navn??? Eller har jeg misforstået noget? Håber nogen af jer færdiguddannede kan fortælle nærmere… tak!
Nej, men havde nær sagt bare man kunne. Som det er nu, er journalerne “sygehusspecifikke”. Dog med den hage, at små sygehuse i provinsen, der administreres af større sygehuse (eks. frederikssund og Hillerød) har fællesjournal. Almen praksis har også sit eget system. Mit ønske i første sætning går på det kaos der opstår, når patienter får nye behandlere. Sygehuset ved ikke hvad egen læge giver af medicin og omvendt… epikriser og medicinafstemning smutter af og til, og er en patient dement eller bevidstløs, må man måske vente med at få noget som helst at vide om patientens sygdomme og medicin (som jo kan være årsagen!)
Og til trådens forfatter: Med til billedet hører også en tanke på sandsynligheder. Enhver der har set et hospitals centralarkiv (har selv set flere) bliver overvældet over mængderne af data - og der er lige så meget elektronisk. Med andre ord er ens egen journal kun en dråbe i et uendeligt hav - selv de tykke af journalerne.
Derfor er der ingen der “falder over informationer” med mindre de både:
- Bevidst vil lede
- Skaffer det relevante CPR-nummer
og - Bryder loven (med mindre de er ved at behandle dig som indlagt/ambulant patient)
Konklusionen er, at hvis du passer på dit cpr og ikke nævner noget for nogen og i øvrigt vælger et andet sygehus at blive indlagt på end det, der huser oplysningerne er sandsynligheden for at blive konfronteret igen meget meget små som teknikken er i dag (dvs. uden landsdækkende epj). Det er i øvrigt mit indtryk, at personale med adgang til journaloplysninger tager tavshedspligten, reglerne for brugen af journaler og den tillid der er i hvervet meget alvorligt.
Jeg er som de andre også lidt rystet over den alvor du lægger for dagen. Jeg håber du har gjort dig det klart om du bør bestride dit nuværende arbejde, hvis din fortid er så belastende i forhold til det! Under alle omstændigheder vil jeg klart anbefale, at du får hjælp til at bearbejde fortiden. Psykologer, psykiatrien eller egen læge kan hjælpe - evt. et sted, hvor du har talt med dem før om emnet. Som andre skriver, er vi den vi er, og fortiden er ikke til at ændre. Men man kan ændre holdning, ændre livsstil, ændre sig selv og starte på ny. Som vi Stud.med.'er/læger ofte får at vide: Den største fejl man kan begå er ikke at lære af tidligere fejl.
Selvmordstanker (som jeg fornemmer du har) er alvorlige, og skal altid høres. Du har som jeg forstår det det rette fremsyn - tag imod noget professionel hjælp til at holde fokus på at komme videre, istedet for at begå et nyt slag mod dig selv - fysisk eller psykisk.
En lille tilføjelse… I Region Midt er alle hospitaler ved at komme på det system der hedder MidtEPJ. Det vil sige, at man kan finde alle oplysninger i den samme elektronisk journal. Så hvis man er på en afdeling i f.eks. Skejby, så kan du se hvad der er sket i Holstebro, Randers, ovs…
Alt papirmateriale bliver skannet ind i dette system, så der ikke længere er en “fysisk” journal. Det gør jo så, at alt er samlet samme sted, men om det kun er i Region Midt det gør sig gældende, det ved jeg ikke…