Snobberi på medicin?


#1

Hejsa!

Jeg har netop søgt ind på medicin, og blev derfor lidt nervøs over det billede, som Sinister tegner af (nogle) medicinstuderende i tråden:

http://www.studmed.dk/viewtopic.php?p=63989#63989

Jeg tillader mig lige at kopiere noget fra trådene:
[i]
"Har du virkelig lyst til at omgås yderst snobbede mennesker med gudekompleks lige fra dag ét af på medicin?! Hør her: studiet er fyldt med mennesker der gerne vil være læge for at overtage fars eller mors lille biks af praksis…de har altid fået afvide, at de ikke er noget værd hvis ikke de overgår farmand mht. fremtidig stilling.

Du vil møde arrogante medicin-studerende med spidse albuer og tårnhøje næser på gangene, og det eneste de er interesserede i er, at checke ud hvor du er nået til i ugens pensum…for nemlig at hovere overfor dig, hvis ikke DU også er nået så langt."[/i]

[i]"Jeg er ked af at fortælle dig det, men det er folk som dig der opfører sig som smagsdommere her på dette studie, som det var deres fars business - og prøver på at vurdere hvem der bør være læge eller ej. Jeg kommer fra en familie, hvor min far er alkoholiker og min mor har været på psyk halvdelen af sit liv næsten - har du nogen ideer om hvad JEG måtte lægge øre til på UNIVERSITETET, fra folk man regner med er voksne mennesker?!

Jeg er ked af at sige det - men der hersker et snobbet syn på mennesker der er fra andre “klasser” end dem lægeskolen er vandt til…stadig!"[/i]

Selvfølgelig findes der altid studerende med spidse albuer - det gør der vel på alle studier, men hvor mange kan nikke genkendende til dette billede?

Det er meget rart lige at vide, hvad man skal være forberedt på :slight_smile:


#2

Ja, de typer findes da, men overhovedet ikke i det omfang sinester beskriver! Jeg havde det på samme måde da jeg skulle starte for et ½ år siden, som som gjorde mig i tvivl om jeg nu skulle vælge det studie. Troede folk som begyndte på medicin var konkurrencemennesker, hvor det kun gik ud på hvem der kunne lære flest latinske verber hurtigst, netop fordi alle der kommer ind på medicinstudiet har et flot resultat fra gym. Det er det ikke!
Langt hoveddelen er flinke og rare mennesker som virkelig interesserer sig for faget, og hvor man ikke kan mærke hvilken baggrund de har. (kan kun tale ud fra mine egne oplevelser) Jeg har ingen i min familie som er akademisk uddannet, men jeg har aldrig hørt for det - og det tror jeg helller ikke jeg kommer til.

Glæd dig til at du skal starte! :slight_smile:


#3

Jeg synes, at Sinister overdriver kraftigt - men der er dog sande elementer i, hvad han siger! Min læsemakker og jeg kan sagtens nikke genkendene til det med, at folk (flere gange om ugen) kommer hen og vil undersøge hvor man er nået til - specielt hvis det er et fag man er kommet et semester bagud med! Det er som om folk sommetider får et kæmpe egotrip af at få afvide at de er foran…lidt ynkeligt må jeg sige. Men andre er bare nysgerrige og ønsker dig det bedste med eksamenerne…man kan sagtens se forskel på folks intentioner, når de udspørger én…

Jeg kommer fra en indvandrerfamilie, hvor jeg er den første med en akademisk uddannelse. Jeg har aldrig været vidne til mine medstuderendes hån af dén grund - tværtimod. Medicinstudiet er som mange andre studier en blanding af flere “klasser”, og tro mig - man finder hurtig dem man svinger sammen med hen over “klasser og grænser”

  • man bliver ikke en klaphat fordi éns far er overlæge! Man bliver det hvis man er født klaphat!

#4

De udtalelser du hører fra Sinister er kraftigt simplificeret og generaliseret. Det er en meget ensidig fremlægning. Sandheden er nok snarere, at folk på medicinstudiet er en stor broget masse med forskellige baggrunde. Nogle kan være som Sinister har oplevet, men hører efter min opfattelse til sjældenhederne.
Min egen oplevelse er, at der var mere konkurrence på de første par semestre, men i takt med at folk bliver mere modne forsvinder snobberiet og arrogancen.
Men som på et hvert andet studie eller arbejdsplads findes der også nogle personer, der bare bliver ved med at være irriterende, og det må man jo bare lære at leve med.


#5

Er det snop at spørge til folk læsning?

Mon ikke den snarre er udtryk for folks utryghed. Hvad kræves det er være studerende? hvordan skal jeg læse? læser jeg rigtig? slår jeg nu til? egner jeg mig til studiet? ALLE DE ANDRE ER NOK BEDRE END MIG. Hurtigt vil man dog sande at nogle af dem man tror læser meget dumper, og nogler af dem der læser meget klare sig til 13. Man tillægger ofte tingene den værdi man vil. Det er ikke hvor meget man læser - det er hvordan man læser - og det er en process, man skal lærer.

Jeg husker da selv de første semestre, hvor som I siger, det fyldte en del at målr sig med hinanden… måle sig er nok det ikke det ord for som jeg skriver ovenfor var min oplevelse at det snarre var udtryk for utryghed.

Hvis jeg selv skal lukke lidt galde ud, så er det snarre omkring den dress-code der hærsker blandt nogle på Panum - oplevede ikke det samme på SDU. Når man træder ind på Panum kan man godt tænke er det et diskotek eller hvad…? Nu har jeg aldrig gået spec. meget op i mit tøj og har ikke taget del i den slags, tager ikke del i den slags, men det er da noget jeg har tænkt over - men om det er snob? Det er i hvertfald ikke anderledes end det gymnasium jeg gik på i sin tid… Men det var også i Hellerup :roll:


#6

Det lyder helt vildt. Har da oplevet at folk måler sig med hvor meget de har læst, men tolker citatet ovenfor mere som et udtryk for forfatterens holdning til sig selv, end til studiet. Jeg var altid bagud, havde først læst hele pensum 12 timer før eksamen, følte aldrig at der var snobberi eller noget, mere at dem som prøver at måle sig mangler selvtillid.

Velkommen på studiet.


#7

Hej.
Jeg kan heller ikke rigtig genkende sinisters beskrivelse, men det kan selvfølgelig være, at det er anderledes på AU end på KU. Selvfølgelig kan der, som i så mange andre sammenhænge, være nogle stykker, som er lidt irriterende. Nogle gange kommer usikkerheden til udtryk ved at folk forsøger at fremhæve sig selv eller sammenligne, men det er ikke det samme som, at folk er uvenlige eller snobbede. Jeg ved ikke, hvornår Frold har læst på Panum, men som jeg har oplevet det i de sidste 4 år, hvor jeg har læst her, har der ikke været nogen dress code. Jeg har i hvert fald ikke lagt mærke til det. Har heller ikke lagt mærke til, at lægebørnene skulle være mere snobbede eller have mere spidse albuer end dem, der ikke er lægebørn (er ikke selv lægebarn). Om alle lægebørn har fået at vide, at de intet er værd, hvis de ikke overgår deres far, kan jeg selvfølgelig ikke vide, men det er nu ikke noget jeg har hørt om. Men det kan da godt være, at nogle føler et forventningspres, det skal jeg ikke kunne sige. Alkoholisme, psykisk sygdom og andre problemer findes jo desværre i alle sociale klasser, det er selvfølgelig synd, men det kan man vel ikke rigtig bebrejde sine medstuderende.
Held og lykke med optagelse og studie.


#8

Det er nok mig der overdriver…


#9

JEG KAN SLET IKKE GENKENDE SINISTERS BESKRIVELSE. Den må stå for hans egen regning. Langt langt de fleste er meget ligevægtige og meget rare mennesker. Der er selvfølgeligt nogle man ikke kan med, men det er der også i gymnasie, folkeskole osv.

Jeg har ikke akademiker forældre, jeg har ingen læger i familien, men jeg befinder mig stadig godt blandt mine medstuderende. Der er mange med lægeforældre på medicin, og udfra mit synspunkt er de præcis lige så rare mennesker og præcis lige så medmenneskelige som os andre. Ærligt talt så er jeg lidt chokeret over at der er en der synes sådan om sine medstuderende, da jeg ikke tror der er nævneværdig forskel på de studerende i kbh og i AU.

Christian


#10

Jeg kan nu godt forstå frolds undren over hvorfor man går til forelæsning i stiletter og club-tornyster. LU ligner af og til mere et modeshow end et auditorium. Men folk er jo forskellige, også hvad forfængelighed angår.

Til gengæld kan jeg slet ikke genkende den indebrændte frustration over elitære og arrogante studerende. Det er ganske almindelige mennesker på godt og ondt - mest godt, heldigvis. Mange er enormt dedikerede og identificerer sig meget med studiet, og det kan måske godt opfattes forkert hvis man har de bitre og livstrætte briller på. Men det skyldes jo bare at mange virkelig har knoklet for at komme ind, og når de endelig er sluppet gennem nåleøjet, så er de top motiverede.


#11

Selvom jeg ikke ved det, forestiller jeg mig egentlig heller ikke, at der skulle være den store forskel mellem AU og KU. Mht tøjet kan det måske være, at det er mig, der ikke rigtig lægger mærke til, hvad folk har på, men jeg har i hvert fald ikke oplevet, at mine medstuderende ikke har været tolerante over min måde at klæde mig. Hvis andre gerne vil gå i stilethæle, skal de vel også have lov til det, tolerancen må gå begge veje.
I øvrigt synes jeg egentlig, at der er et fint socialt miljø på Panum, men det afhænger selvfølgelig også af ens egen indsats. Der er masser af basisgrupper og aktiviteter, man kan deltage i, det vil jeg klart anbefale.


#12

Synes aldrig jeg har oplevet noget snobberi på SDU, overhovedet ikke i det omfang Sinister beskriver. Jeg synes nogle gange at jeg har mærket lidt arrogance, især på de første semestre, men egentlig er jeg fløjtende ligeglad med om nogle er nået to kapitler længere end mig.
Med hensyn til dresscode, jo så er der nogle der er lidt popsmarte, men egentlig er studiepopulationen en broget forsamling der rummer lidt af hvert. Men jeg bliver lige nødt til at spørge, hvad er der med svenskere og Polo fra Ralph Lauren? :wink:


#13

[quote=“Makilla”:2lifc5fv]Hejsa!

Jeg har netop søgt ind på medicin, og blev derfor lidt nervøs over det billede, som Sinister tegner af (nogle) medicinstuderende i tråden:

http://www.studmed.dk/viewtopic.php?p=63989#63989

Jeg tillader mig lige at kopiere noget fra trådene:
[i]
"Har du virkelig lyst til at omgås yderst snobbede mennesker med gudekompleks lige fra dag ét af på medicin?! Hør her: studiet er fyldt med mennesker der gerne vil være læge for at overtage fars eller mors lille biks af praksis…de har altid fået afvide, at de ikke er noget værd hvis ikke de overgår farmand mht. fremtidig stilling.

Du vil møde arrogante medicin-studerende med spidse albuer og tårnhøje næser på gangene, og det eneste de er interesserede i er, at checke ud hvor du er nået til i ugens pensum…for nemlig at hovere overfor dig, hvis ikke DU også er nået så langt."[/i]

[i]"Jeg er ked af at fortælle dig det, men det er folk som dig der opfører sig som smagsdommere her på dette studie, som det var deres fars business - og prøver på at vurdere hvem der bør være læge eller ej. Jeg kommer fra en familie, hvor min far er alkoholiker og min mor har været på psyk halvdelen af sit liv næsten - har du nogen ideer om hvad JEG måtte lægge øre til på UNIVERSITETET, fra folk man regner med er voksne mennesker?!

Jeg er ked af at sige det - men der hersker et snobbet syn på mennesker der er fra andre “klasser” end dem lægeskolen er vandt til…stadig!"[/i]

Selvfølgelig findes der altid studerende med spidse albuer - det gør der vel på alle studier, men hvor mange kan nikke genkendende til dette billede?

Det er meget rart lige at vide, hvad man skal være forberedt på :slight_smile: [/quote]

Jeg kan overhovedet ikke genkende det billede sinister tegner af OS medicinstuderende. I løbet af min korte tid på Panum er jeg tilgengæld blevet positivt overrasket over, hvor flinke og hjælpsomme mine medstuderende faktisk er - lige fra folk fra samme semester til andre længere på studiet. Dét at folk spørger til, hvor langt man er kommet, bunder så oftest i enten usikkerhed eller ren og skær interesse, som de andre allerede har påpeget. Jeg har i hvert fald aldrig oplevet, at det skulle være for at håne andre. Personligt synes jeg, at vi stud.med.'er har et kanon sammenhold, men det er jo heller ikke til at undgå med al den læsning (og druk :smiley: ).

Og i øvrigt: så mange lægebørn er der altså ikke! - og dem jeg kender er helt nede på jorden som alle andre 8)

…og, hvad er der galt med de søde kvindelige studmed’er (og .odont’er) der elsker at dresse sig lækkert? Det er jo guld for øjnene :smiley: :smiley: :smiley: Velkommen til studiét!


#14

Inden jeg begyndte at læse medicin, læste jeg et semester på CBS, og jeg kan godt love jer alle for, at er der et sted, hvor folk er snobbede, så er det i hvert fald der. På medicin synes jeg folk er meget nede på jorden.

Frold har helt sikkert ret i, at der kan være en hel del utryghed i starten, men det er noget, der efterhånden forsvinder. Som semestrene går, tager man det jo mere roligt. Man læser formentlig lige så meget som før, men uden at bekymre sig så meget. Når man først begynder at have undervisningen på hospitalerne (dvs. fra 6. semester på KU), forsvinder der endnu en portion utryghed.

Jeg tror ikke, der er tid til at tillægge dresscoden så meget betydning, for der er jo nok at gøre med at bestå eksamenerne, og hvad hjælper en lækker tøjstil, hvis man ikke klarer sine eksamener. Så falder det hele jo lidt til jorden.

Held og lykke


#15

Tusind tak for de mange svar!
Det hjalp - det er beroligende at få bekræftet, at Sinisters mening om de studerende ikke er den generelle :slight_smile:
Jeg ser frem til at skulle starte (forhåbentlig :wink: )


#16

det kan du roligt gøre :smiley:

Nu ved jeg ikke lige hvor du skal starte, men jeg er netop blevet færdig og har været SDU’er og synes ikke jeg kan genkende det sinister skriver… Det har uden tvivl været det eneste rigtige for mig…

jeg har aldrig haft nogen drøm om at blive læge (kommer fra en familie uden nogen læger) - ville ha’ været musiker, men tænkte det blev lidt svært mht job etc… så valgte medicinstudiet, og det er klart det bedste valg jeg til dato har gjort (især efter man kom på 2. del)… så glæd dig… Det bliver super fedt…

(og fedt du kom ind - snittet har ændret sig lidt fra de 8.9 jeg behøvede på kvote 1 i 2001 :? men sådan er det jo bare i dag… heldigvis er der jo kvote 2


#17

Hehe, jeg er nu heller ikke kommet ind endnu :slight_smile: Men om præcis 1 uge kender jeg svaret! Og jeg håber virkelig på, at det bliver SDU.
Jeg er glad for at høre, at jeg ikke er den eneste, der ikke altid har haft en drøm om at blive læge :wink:


#18

Som andre siger, synes jeg Sinister overdriver, men der er dog elementer af sandhed i det han skriver.
Om det er begrundet i utryghed eller regelret snobberi kan jeg ikke udtale mig om, da jeg stadig er relativt ny på Panum (kun et enkelt semester på bagen), men irriterende er det!

Jeg kan desværre også kun nikke genkende til Frold’s udmelding om dresscode. Da jeg startede på Panum var jeg nybagt mor og mere end en enkelt gang er jeg mødt op med gylp på skulderen, til stor moro for model-lookalikes. Jeg er træt af at se det samme elendige Burburry-halstærklæde om halsen på hver anden studine, MEN, i bund og grund kan jeg vel være ligeglad. I og for sig betyder det jo ikke det store med hverken “dresscode” eller pensumhysteri og sammenligning, hvis man finder sammen med et par ligesindede - og dem er der heldigvis rigtig mange af! Jeg har fået min andel af hånlige blikke og nedladende kommentater, ingen tvivl om det, men jeg har også fundet nogle mennesker og medstuderende jeg er kommet til at holde meget af - så gør man selv en indsats, dels for at finde sig et netværk, dels for at ignorere tåberne, så er et nedladende blik eller en dum kommentar nem at komme over.
Men nogle gange kunne jeg nu stadig ønske de rapkæftede fyre og overdressed piger tilbage til det gymnasium de åbenbart plejede at larme på! “Universitets-uniform” har også krydset mine tanker en gang for meget :wink:

Et par gode eksempler på idioti der er til at overleve, er bl.a. mit holds første aflevering i kemi: en “dulle” (ja, det er hun!) afleverede dagen efter øvelse meget demonstrativt sin rapport (som den første). Undervejs fra sin tur bagerst i lokalet holdt hun den meget højt så vi alle kunne se den. Før det havde hun gjort opmærksom på “at hun jo altså havde et B-niveau i kemi fra gymnasiet, så hun forventede ikke at opleve de store vanskeligheder, når kravet kun var et C”. Et B-niveau som 2/3 af os havde i bagagen - og alligevel synes den her medicinske kemi var lidt tung at danse med. Yderligere var det en arrogant kommentar overfor de resterende (pånær en med et A - der også synes kemien var lidt tung) der havde et C-niveau. Hvad omtalte dulle dog ikke var klar over, var at hendes demonstration var lidt forgæves - ikke én løftede et øjenbryn, tværtimod blev der fniset lidt. Der er også normale mennesker på holdene. :wink:

Et andet godt eksempel er følgende: Ved allerførste SAU i kemi, havde jeg printet “dagens lektion” med tilhørende opgaver og var lidt flov over, at jeg ikke havde nået at regne dem, som det var intentionen. Flere af mine medstuderende var ikke klar over, at de papirer burde printes og følgelig gik de rundt på holdet. To rapkæftede fyrer kommenterede så, “at jeg ikke behøvede agerer lærerens kæledægge og være en fedterøv, gymnasietiden var overstået”. En plat kommentar, der var dybt unødvendig. Sidenhen har ingen af fyrene klaret sig særlig godt og det må være hævn nok for mig :wink:

Men, disse to eksempler blot for at vise, at på mit hold er der 2 fyre der larmer lidt rigeligt, en dulle og et enkelt lægebarn (flere lægebørn, men hende her slår på tromme af det) der hæver sig sig over os andre - resten er søde og dejlige mennesker hvorom jeg ikke har ét dårligt ord at sige. Vi var 24 til en start, så procentfordelingen er rigeligt i favør for “os normale”

Og mht. lægebørn - jeg synes også de er ret tydelige. Ikke alle sammen, men nogle er. Men husk, at det er ikke er Doktor Farmand der tager eksaminerne for dem, de skal læse samme pensum og knokle som alle os andre, og lur mig om ikke nogle af dem dumper (som alle os andre) på trods af, at farmand er doktor :wink:

Omend der er visse elementer af sandhed i Sinister’s indlæg, så synes jeg ikke problemet er større, end man selv tillader det at blive.

Rigtig hjerteligt velkommen på studiet, jeg satser da på at se dig til september (eller februar :wink: )

Kh,
Deborah


#19

Umiddelbart er dresscode noget som er i folks hoveder, og et efterladenskab fra Gymnasietiden, som man bare kan ignorere.

Ang. holdninger, er der som alle andre steder folk som er meget fremme i skoene, lad dem selv om det, og koncenter dig om hvad du selv laver, igen efterladenskaber fra Gymnasietiden.

Efter de første par semester er de værste typer faldet fra, eller ændret holdning / opførsel.

Bare husk at studiet er en uddannelse, og ikke et socielt fællesskab, hvor alle skal være venner med alle, og hvor alle skal kunne lide alle.
Det skal nok altid være noget som du “kan” sammen med, og der er sågår risiko for at du finder venner for livet på studiet.

Men Velkommen på studiet.

mvh
svend gundestrup


#20

Nu høre jeg tilfældigvis til blandt dem med høje ambitioner og høj arbejds moral. Jeg ser ikke medicinstudiet som bare et studie. For mig er det også et job. Selvom der står forelæsning 10-14 på skemaet betyder det ikke at du kan holde fyraften efter 14. Du skal påregne flere timers læsning oveni. Jeg har ca. 95% af gangene læst før en forelæsning og har altid lavet opgaver og været forberedt til holdtimerne… hvorfor? Fordi jeg ikke får en skid ud af det hvis jeg ikke er forberedt. Som nogen nok har opdaget så er det ikke meget tid til at gennemgå opgaverne grundigt igennem i holdtimerne og det ender med man bare skriver af fra tavlen. Derfor har jeg det bedst med at lave opgaverne før.

Forleden blev jeg spurgt om jeg ikke var lidt af en stræber. Hvilket overraskede mig lidt eftersom jeg var meget useriøst i gymnasiet og kom ud med 7,7. Folk må tro lige hvad de vil om mig, men sådan arbejder jeg. Hvis jeg har et spørgsmål, omend hvor dumt spørgsmålet er eller hvis jeg har et svar til en opgave, har jeg altid rakt hånden op. Jeg oplever tit at der er mange der er bange for at række hånden op til holdtimerne, selvom de har et spørgsmål eller er svar. Jeg tror det er på grund af at man er bange for at svare forkert eller spørge dumt og dermed vise sine svaghedder over for de andre på holdet.

Efter gymnasiet har jeg samlet point til at søge ind på medicin. Jeg har arbejdet hårdt for at få de point. Fx har jeg været i forsvaret i 2 år. Her lærte jeg at hvis du ikke var forberedt blev du straffet ved kasse 1. Derudover har jeg hverken nogen i min familie der er akademiker eller har opmuntre mig til at læse medicin. Mine forælder fandt først ud af at jeg læste medicin efter jeg var startet.

Jeg er stor modstander af Jante loven og vil hellere fortælle om mine positive sider end de negative. Jeg er engageret, top motiveret og vil arbejde hårdt for at nå mit mål, nemlig at blive læge… er man så en snobbet-arrogant-stræber?