Speciale valg og karriereveje

Hej allesammen,

Jeg starter på medicinstudiet her om en måned, og har allerede kigget lidt på forskellige specialer: jeg synes derma og kardio lyder ret godt, men jeg har også hørt, at der er andre jobs indenfor medicin (altså ikke læge).

Med det sagt, har jeg to spørgsmål:

  1. Hvilke andre karrierer (udover læge) er der mulighed for?
  2. hvor svært er det at blive hudlæge eller kardiolog?
1 Synes om

Hej @04MesterD,

  1. en cand.med. kan arbejde som akademiker, forsker, i industrien, rådgivning, WHO, innovation, undervisning, osv.
  2. aktuelt er både derma og kardiologi meget kompetitive i Videreuddannelsesregion Øst, kræver PhD plus rigtig meget andet.
    Hvis man er villig til at søge geografisk bredt er der i kardiologien vist bedre muligheder vestpå.
    Man skal dog huske på at tiderne skifter og at om ca. 8-11 år når du lige knap har erfaringer med KBU, intro og evt. PhD på CV’et til at kvalificere dig efter nuværende krav, så kan landskabet se meget anderledes ud. Derfor er det godt at være målrettet fra start, men også godt at være åben og nysgerrig for alle de fantastiske muligheder der findes eller kan opfindes af en selv.

Nyd juleferien og fritiden inden studiestart. Og nyd studietiden :slight_smile:

mvh,
Mignon

3 Synes om

Hej igen, hvad kræver det egentlig udover PhD?

Og ift andre karrierer, kan man egentlig ikke arbejde hos Novo Nordisk med cand.med?

Jeg får lyst til at stille dig spørgsmålet;

Hvad vil du gerne arbejde med/hvordan ser du en arbejdsdag for dig se ud i fremtiden? :smiling_face:

Fordi dét kunne måske hjælpe med at se om der er andre veje der kunne give mening, hvis det er det du lidt tænker på.

Hvis du fx tænker at din kommende arbejdsdag som læge helst skal være noget med at nørde ned i cellestrukturer, og finde en behandlingsmåder, så kunne molekyler biomedicin være et alternativ.

Hvis du derimod tænker at du som læge gerne vil bruge meget tid på patienter med bevægapperatsgener, og er glad ved den nære patientkontakt, så kunne Fysioterapeut jo være et alternativ.

Så spørg dig selv; hvad vil du gerne arbejde med, og ikke så meget “hvad vil du gerne være” :smiling_face:

@04MesterD:

  1. Du kan orientere dig hvilke krav er for hver speciale via flg. link:
    Specialerne

  2. valg det ønskede speciale og dernest

  3. under Vigtig info vælg “Faglig profil”

Desuden kan du med fordel studere:
https://www.laegeuddannelsen.dk/speciallaegeuddannelsen.aspx

Jeg giver dig ikke alle svar fordi du allerede nu skal lære at søge og sortere informationer, samt planlægge din uddannelse og karriere. Kravene, som sagt, skifter og derfor skal du holde dig opdateret fra de officielle kilder.

mvh,
Mignon

2 Synes om

Hej,

Formelt kræver det ikke andet end en KBU og en introstilling at blive speciallæge i Dermatologi eller Kardiologi. Men som Mignon skriver skal der i de to specialer ofte lidt mere til - i hvert fald øst for storebælt. Dermatologi dog i hele landet så vidt jeg er informeret.

Det kan man sagtens, ja, og der er der mange af vores kollegaer der gør - og er meget tilfredse med.