Hej alle,
Ja, jeg har altså valgt at søge ind på medicin på AU nu, med start til sep 2010.
Jeg synes medicin er et spændende fag, og jeg er især meget interesseret i psykiatrien (mit andet valg på uni ville være psykologi, men vil gerne have det naturvidenskablige aspekt med). Jeg er selvfølgelig afklaret med, at man gennem studiet skal holde sig åben for, om andre specialer pludselig viser sig at være mere spændende, men derfor kan man jo godt være lidt nysgerrig…
Er der nogen herinde, som har erfaring med uddannelsen til psykiater + evt. arbejdet som psykiater efter endt speciallægeuddannelse?
Jeg tænker mest på
Arbejdstider (arbejder man langt over 37 timer ugentligt, ligger arbejdet på skæve tidspunkter osv.)
Løn
Mulighed for at få I- og H-stilling til specialuddannelsen. (Skal man regne med at man bliver nødt til at flytte langt efter uddannelsen/arbejde eller er det et forholdsvist “nemt” speciale at komme ind på. Mener at jeg har læst et sted, at psykiatri er et rimelig upopulært speciale, og det er måske godtnok i denne sammenhæng?)
Mulighed for at få sin egen praksis som psykiater. Jeg læste om det et sted, men synes at det lød lidt underligt. Nogen der ved noget om dette?
Når jeg starter her til september er jeg lige fyldt 21 år, og selvom der selvfølgelig er nogen år til, vil man jo muligvis gerne have en familie på et eller andet tidspunkt indenfor de næste 10 år - men ender man med at arbejde så meget, at man alligevel ikke har tid til de børn man har sat i verden så nytter det jo ikke rigtig noget.
Jeg skriver da jeg er begyndt at tvivle på, om jeg i stedet skulle vælge at læse psykologi, hvor man nok har større frihed over arbejdsplads samt gode arbejdstider.
Det er altid godt at gøre sig nogle overvejelser medhensyn til inden for hvilket fagområde, man tror man vil passe. Omvendt viser statistikken også at de tanker man har som 21 årig ikke altid er de samme efter 6 års studier, hvor man måske har mand, børn og et andet syn på livet.
Når det er sagt og man sammenligner psykologi og psykiatri, så må man overveje at det er 2 noget forskellige indgangsvinkler.
Psykiateren ser de dårligste patienter, de helbreder ofte med medicin. Psykologen, har en anden tilgang med brug af kognitiv terapi eller i hvertfald samtale terapi som primære middel mod helbredelse eller accept. Psykiateren er ofte offentlig ansat og har og får - som jeg ser det - ingen problemer med at få arbejde de næste mange år. Psykologen er typisk privat ansat eller har egen praksis - få er tilknyttet til sygehus. Psykiateren har god mulighed for at forske. Den gode psykiater har sit fundament på god intern medicin - mange psykofarmaka har kardielle bivirkninger og ofte er de der bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling præget af co-morbiditet, så underliggende intern sygdom kan nemt dukke op under en indlæggelse.
Så der er nogle klare forskelle - vil man en humanistisk indgangsvinkel tror jeg man skal vælge psykologuddannelse, vil man en humanistisk-naturvidenskablig uddannelse funderet i lægerollen og evidensen tilknyttet hertil - ja, så er det lægeskolen man skal vælge.
Hvad angaar muligheder for at faa I- og H-stillinger, har jeg ladet mig fortaelle, at I-stillinger findes i rigelige maengder, medens det kniber lidt mere med H-stillinger. Den slags svinger dog en del fra tid til anden. Meget kan i hvert fald ske gennem aarene, det tager at laese medicin paa universitetet.
Hvad angaar mulighed for at faa arbejde som psykiater, ser det rimeligt ud de fleste steder i landet netop nu. Der er dog en tendens gaaende i retning af, at psykiatrien ikke er saa upopulaer laengere, idet der er gjort en del for at promovere specialet. Dertil kommer, at den berygtede 4-aarsregel i det smaa har en effekt.
Samtidig har jeg flere steder hoert og laest, at man de fleste steder i det danske land skal regne med en betydelig mangel paa psykiatere de naeste 10-15 aar, ja, nogle taler om de naeste 20 aar.
At finde arbejde som psykiater ser saaledes ikke ud til at blive et problem de naeste mange aar.
Hvis man som studerende vil mere i beroering med psykiatrien, findes PMS, der er en studentergruppe for psykiatriinteressede medicinstuderende. PMS findes paa KU, AU og vist nok ogsaa paa SDU.
Selv synes jeg, psykiateren i forhold til psykologen har en stoerre grad af behandlingsmuligheder paa hylden, idet psykiateren ud over psykoterapi raader over medicin, ECT og, ikke mindst, en betydelig viden om og indsigt i somatiske sygdomme, der uafviseligt kan influere det psykiske helbred.
Som ikke overlæge har du nogle vagtforpligtigelser, så der er skæve arbejdstider, men jeg tror sammenlignet med gyn/obs, pædiatri eller de operative fag, så er vagtbelastningen væsentlig mindre…
Vedr. at blive privat praktiserende psykiater kender jeg ikke til mulighederne, men du skal have et ydernummer og disse er fordelt over hele landet, det betyder at det er nemmere at få og starte en praksis i Sønderborg eller Thisted, end i Århus, Odense eller kbh - vil jeg tro. Det er i hvert fald gældende inden for andre specialer…
I det speciale jeg er i praktisere 75-80% - jeg ved ikke hvad traditionen er inden for psykiatri.
Frold> Ikke for at skifte emne i tråden, men er det muligt i det speciale du er i, at få en hoveduddannelse uden at have en phd, dr.med og 20 peer-reviewed artikler?
Så københavnerne vil hellere vente på københavnske pladser end at skulle til fyn?