Nu, hvor der er så mange som skriver omkring speciallæge-uddannelsen m.m. så jeg vil gerne udnytte muligheden til at stille nogle spørgsmål omkring det område.
Ved det er lidt for tidligt at tænke på, da jeg dårlig nok er begyndt på studiet, men jeg har sådan en række specialer som jeg har drømt om at arbejde indenfor.
De specialer er:
Hjernekirurgi
Thoraxikirurgi (ved ikke om det stavet rigtigt)
Karkirurgi
og sidst men ikke mindst
Mavetarm-kirurgi.
Ved godt de nok har sådan nogle vilde navne, men dem kender jeg ikke. Jeg har snakket med mine medstuderende omkring de område, også har de fortalt at nogle af dem er ret populære som kræver at man har lidt mere en bare gode karakter for at komme ind på det.
Jeg vil egentlig bare gerne hører om de her 4 specialer er populære, og hvor stor en chance man har for at komme ind på drømmespecialet, selvom man ikke har taget noget udover selve uddannelsen (f.eks forsket)
Karkirurgi er der aldrig mange ansøgere til, heller ikke i øst. De andre er svære, særligt thoraxkirurgi og neurokirurgi (og íkke hjernekirurgi).
Så gå efter kar-kirurgi. Men tingene kan ændre sig hurtigt.
Thoraxkirurgi bliver kun sværere, fordi mange af de tidligere thoraxkir-områder er overgået til kardiologien = mindre arbejde til kirurgerne.
Og så vil jeg lige slå fast: Der bliver ikke kigget på karakterer, når du skal ind i speciallægeuddannelsen (man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig, men jeg har endnu ikke hørt om det). Det handler om at du har vist interesse, engagement og talent for faget… så skab dig nogle kontakter under studiet - så kan du også samtidig få kigget lidt på de forskellige specialer og finde ud af, hvad der er dig. Og fokuser mindre på karakterer og mere på forskning udner studiet… Dét tæller!
Held og lykke med studiet
Det bare sjovt, fordi jeg har hørt mange sige at forskning faktisk er bedre end 12-taller og specielt hvis man får udgivet nogle artikler.
Men det jeg tænker på, har man overhovedet tid til at forske, uden at det skal gå udover sin læge-uddannelse?
Jeg tænker bare lidt, at nu vil jeg meget gerne snart ud og arbejde, da jeg indtil videre har læst stort set hele mit liv - så er der ikke andre muligheder end forskning? Jeg tænkte måske i noget i retning af klink ophold på forskellige afdelinger igennem hele sin sommerferie - eller tæller det ikke rigtigt som noget?
Jeg har nemlig tænkt mig at tage en lille uge, hvis ikke 2 på et hospital, hvor jeg ligesom kan se hvad de forskellige specialer beskæftiger sig med og måske senere hen, hjælpe til. Og nu snakker jeg om frivilligt arbejde og ikke så meget lønnet arbejde.
Generelt er mange specialer inden for kirurgien svære at få.
Heraf er plastik-, neuro- og thoraxkirurgi nok de sværeste. Plastik pga pengene. Neuro pga at man virker superklog. Thorax pga magten. :lol: Ej det var en spøg.
Det mest sandsynlige er, at det kun bliver sværere at få et af de populære specialer inden for de næste 5-10 år.
Man bør derfor have flere planer liggende i skuffen.
Overvej også i den forbindelse, at du måske kommer til at arbejde med specialet i 20-30-40 år…
Hvis man ikke er alt for kræsen mht. hvor man vil specialisere sig, så burde det kunne lade sig gøre at komme inden for rigtig mange af de specialer, vi ellers betegner som “svære” at komme ind i.
Det handler ikke så meget om “kræsenhed”, nærmere det, at jeg gerne vil være speciallæge inde for et område som jeg interessere mig for, og ved at jeg kan lide det jeg laver, kan jeg helt sikkert yde mit bedste, hvilket medfører raske og tilfredse patienter - og er det ikke meningen med det at være læge? :doc:
Nu er alle de specialer du der liste fraset måske nok karkirurgi ikke nogle man “bare” får en hoveduddannelse i. De kræver gerne x antal selvstændige operation og anden aktivtet før du kan det.
Specielt mave-tarm er populært - i hvert fald her i Odense!
Dernæst handler det måske ikke kun om at få hoveduddannelsen, så handler det også om hvilket forløb man vil have,…
Vil man have OUH – Sønderborg eller OUH – Vejle?
Der er langt til Sønderborg, der er måske en lavere faglig standart etc… Derfor går folk og samler erfaring… The best man win…
Tror den gode apopov er helt enig med dig. Hvis man læser hans ord lidt nærmere tror jeg pointen er at hvis man er villig til at ofre geografien (“hvor”) og dermed ikke er alt for kræsen, så har man mulighed for at komme indenfor de fleste specialer
Jeg ofre gerne geografien, ja det vil ikke være rart at lande et eller andet sted over på jylland. Hvis det er det som kræves, jamen så gør jeg det skam gerne.
Men tænkte på, kan man ikke skaffe mega god erfaring under sit turnus forløb? Altså hvis man viser initiativ og viser at man gerne vil det her, er chancen ikke ret stor for at blive optaget på hoveduddannelsen?
Alle vil jo gerne. Problemet er jo simpelthen der er alt for mange om stillingerne, og det bliver kun værre.
Og med hensyn til at den lægelige faglighed skulle være lavere i Sønderborg eller andre “udkantssteder” er vist en påstand, der kræver lidt mere bevis.
Hvis man i “udkants” Danmark står og laver cancerkirurgi kl. 2 om natten fordi der kun er x OP-lejer og måske mangel i anæstesien, således akutte situationer f.eks. sectio booker lejer, så går det ud over fagligheden.
Hvis jeg skulle OP for en cancer så jeg gerne det skete i dagtid, med de back-up assistancer der er nu en gang er… Men det er en helt anden tråd, men sådan kan virkeligheden være decentralt - der en grund til hele den nye plan med centralisering og begrænsning af akut-sygehus…
Jeg siger ikke læge A i Sønderborg er dårligere end læge B på OUH, men det er hele bemandingen, organisationen og hvad ved jeg.
Må man spørge hvorfor det er skidt at havne i Jylland? Så vidt jeg ved så er der patienter der har brug for hjælp over hele DK, og hvis man ønsker kompetencer som visse steder er nemmere at få fat i end andre steder, er det da bare at hive pløkkerne op og komme derhen. Når man først har sin hoveduddannelse kan man jo overveje det. Hvis man endelig har børn kan man spørge sig selv, om det vil være ideelt for barnet at vokse op i en 4-værelses med lille altan i KBH eller et større rækkehus i eksempelvis Hirtshals (bare for at komme med et eksempel). Og så langt væk er tingene altså heller ikke i Jylland. Vi snakker 2½ time med tog fra København.
Btw. så ser det ud til at vi, diabsen, kommer til at konkurrere lidt om visse specialer i fremtiden, når vi er færdige på universitetet :mrgreen:
EDIT: Udover bemandingen, naturligvis… Men så må man jo bare bevise at man sagtens kan tage de rigtige beslutninger.
Dagens Medicin’s “DK’s bedste hospital” er vist mere et journalistisk stunt, end egentlig repræsentativt for noget som helst… … du skal ikke grave særlig dybt i metoden, før det hele falder sammen…
Men vi er da enige om, at anvanceret cancerkirurgi slet ikke bør findes sted på decentrale sygehus (selvom det vist desværre forekommer). Men på et lille sted kommer man som yngre læge, altså til at lave flere endoskopier og flere simple operative indgreb, af den simple grund at der er færre læger om buddet.
Man skal jo heller ikke lære at lave en TME af en anvanceret rectumtumor, som hoveduddannelseslæge. Så jeg ser ikke problemet.
Så jeg tror slet ikke et ophold på et mindre hospital i jylland i nogen dårlig ide.
Jeg ved også at nogen syntes at fagligheden er dårligere på de små steder, men det udspringer meget at den lidt “hovskisnovski” holding der særligt er på særligt Riget, til alle andre hospitaler. Jeg tror ikke der er noget om snakken (indrømmet jeg har mødt dårlige (særligt østeuropædiske) læger i udkantsdanmark).
Jep, man kan hurtigt få nok af den selvtilstrækkelighed nogle af de ‘store læger’ har på Riget… men deres faglighed kan man dog ikke sætte en finger på, da de virkelig er dygtige…
