Spotprøve på AU 2. semester

Hej,
Nu er jeg kommet igennem 1. semester på AU, og så lyder det jo af anatomi og histologi på 2. semester. I den anledning havde jeg nogle spørgsmål angående spotprøven, som jeg ville få opklaret:

  • Hvad går spotprøven egentlig ud på? (Det er ikke den bedste beskrivelse, der står i kursuskataloget)
  • Hvilke emner bliver der dækket i spotprøven?
  • Hvordan afvikles den rent praktisk? (Her tænker jeg mere på hvordan den del af eksamen helt konkret ser ud ift. antallet af spørgsmål, spørgsmålenes art, eksamens forløb, osv.)
  • Hvordan er arten af de viste billeder/præparater? (Er der kun tale om dissektionspræparater, eller kigger de f.eks. også på skanningsbilleder fra MR, CT, røntgen, m.m.)
  • Hvad er jeres bedste råd til at forberede sig til spotprøven?
    Alt input hjælper og på forhånd tak for svar :slight_smile:

Prøven foregår næsten som et “samlebånd”. Kan ikke huske præcis, hvor mange stationer/spørgsmål, der var. Måske omkring 20 stationer? Tror man var inde i sådan 30 min, men kan sku ikke huske det. Man stilles i en kø, hvor en først kommer ind til 1. station. Her vil der være et ark typisk med to spotvidensspørgsmål. Efter tiden ved stationen er gået (måske 1,5 minut?), rykker person 1 videre til station 2 og en ny person rykker til station 1. Efter tiden er gået, rykker man til næste station, og en ny kommer ind. Sådan fortsætter samlebåndet, indtil alle har været igennem alle stationer. Man forbliver fanget inde i et venteområde sammen med alle andre, så der ikke er noget information, der kommer ud fra spotlokalet til den ydre verden, før alle har været inde. Det betyder naturligvis, at man kommer til at vente meget den dag. I kommer til at øve eksamensformen inden I skal til den rigtige spot, så hvis beskrivelsen ikke giver helt mening, så behøver du ikke at bekymre dig om det allerede nu.

En station kan være et vådpræparat, f.eks. af en underarm. Vådpræparater er der klart flest af. Meget almindeligt er, at der sidder en lille nål i en muskel, vene, arterie, nerve eller whatever, de nu spørger om, hvor du skal angive strukturen. Der kan være to af disse typer eller også kan spørgsmål to relatere sig til den pågældende struktur, hvor du skal svare ud fra den teori, du kender. Der kan være et udprintet billede af et histopræparat, hvor der f.eks. kan spørges ind til en bestemt celle i præparatet. Der kan også være scanningsbilleder med pile, hvor man skal kunne angive hvilken anatomisk struktur, der peges på. Alle opgaver er baseret på den slags spotviden. De tester inden for al anatomien, I lærer. Det kommer til at give mening, når du kommer tættere på. Syntes det var meget svært at vide, hvad man skulle lægge vægt på, fordi alt var vigtigt …

Gennem semesteret får du mange af præparaterne at se i vådsalen, og der er allokeret tid til mindre spotprøver, hvor I tester at angive strukturer ud fra nåle. Tørsålen er også guld værd, og jeg er personligt træt af, at jeg ikke brugte flere eftermiddage derinde. Det er deres store samling af præparater i glas, hvor der er nåle i strukturer med tilhørende navn. Sammenlign dit anatomiske atlas med de virkelige præparater, fordi man lærer ikke anatomi ved kun at kigge i en bog. Der er mange måder at lære anatomi, og det er godt at prøve lidt forskelligt af. Held og lykke med det :innocent:

3 Synes om

Hvad er jeres bedste råd til at forberede sig til spotprøven?

Spotprøven er afhængig af billedgenkendelse, så øv dig MEGET. Som i absurd meget.
Jeg brugte personligt anki kort, powerpoint øveslides fra medicin-noter.com, tørsalen og complete anatomy indtil jeg blev skør.
Særligt sidstnævnte kan anbefales, også selvom det er lidt pricey.
Til spot er der også et par histospots, og der kan histoviewer være en stor hjælp.

Held og lykke! :raised_hands:t2::raised_hands:t2::raised_hands:t2:

2 Synes om