Hejsa!
Jeg er i min gravide tilstand blevet bombarderet med reklamer for div. stamcellefirmaer, der (mod beskeden :roll: betaling) gerne vil være behjælpelige med at opsamle og gemme stamceller fra navlesnoren. Jeg er egentlig lidt i tvivl om hvorvidt det er noget man burde vælge?
Umiddelbart tænker jeg, uden at være særlig godt belæst på området, at forskningen er nået længere indenfor at danne stamceller fra differentieret væv end man er nået med anvendelsesmulighederne. Dvs. at når man engang har reelle behandlingsmuligheder med stamceller, formentlig samtidig har fundet ud af hvordan man kan producere stamceller fra differentieret væv. I den situation er det jo spild af penge at gemme navlestrengsstamceller.
Men som sagt er det ren spekulation fra min side.
Er der nogen der har opdateret viden på området?
De af jer der har børn, har I valgt at gemme stamceller?
Uden at være hverken helt eller halvt inde i dette område…
Hvis de endelig finder ud af anvendelses-områder, så kan man vel ligeså godt bare høste en tilfældig navlestreng. Hele idéen er vel at det er en udifferentieret celle.
Jeg ville ikke gøre det. Cellerne bliver vidst iøvrigt også for gamle.
Har et barn og et mere på vej. Har bevidst fravalgt stamcelleopbevaring. Endnu er der ikke nogen, der har haft gavn af det, og forretningsideen sælges på samme måde som tilkøbsforsikringer på forbrugerelektronik.
Sandsynligheden for at
a) dit ufødte barn kommer til at fejle noget, som kan kureres med stamcelleterapi
b) at evt. nedfrosne stamceller kan bruges til dette i fremtiden
c) at andre udifferentierede stamceller fra individet eller fra andre individer IKKE kan bruges i stedet
er usandsynlig lille
En ping fra Rigshospitalet sammenlignende for et par år siden, det at få opbevaret stamceller, med det at købe jord på månen. Gevinsten var potentielt stor, men sandsynligheden for, at den kommer til udbetaling er uendeligt lille.
Hvis min hustru insister på en gang stamcelleopbevaring, så skal Klaus Riskærs cirkus-foretagende squ ikke tjene på det. Så slæber jeg selv en spand isopenthan med på fødestuen, aspirerer lidt navlestrengsblod og smider skidtet i min egen -80 fryser på arbejdet.
At ingen i dag klart og præcist kan angive et velpræciseret formål med opsamling af stamceller taget fra navlestrenge, betyder på ingen måde, det er en dårlig idé. Vi har bare ikke erkendt det fulde, praktiske potentiale heraf i en behandlingssammenhæng endnu, hvilket næsten helt sikkert også gælder stamcelleindustrien selv. Til gengæld er der forskningsmuligheder i stamcelleopsamling.
Jeg har selv børn, hvilket ikke afholder mig fra at synes, det er acceptabelt at opsamle stamceller. Det er et meget uskyldigt indgreb at foretage stamcelleopsamling. Det er selvfølgelig altid fuldstændig forståeligt med almindelig skepsis og forbehold overfor nye, naturvidenskabelige tiltag. Men hvorfor spænde ben for et potentielt meget givtigt forskningsfelt og fagområde? Der er ikke nogen etisk betydende forskel mellem at donere navlestrengsstamceller til forskning og at være organ- eller bloddonor. Begge dele tjener menneskets interesser i sundhedsmæssig henseende, nu og i fremtiden.
[quote=“Martinello”:2i77kmmo]Sandsynligheden for at
a) dit ufødte barn kommer til at fejle noget, som kan kureres med stamcelleterapi
b) at evt. nedfrosne stamceller kan bruges til dette i fremtiden
c) at andre udifferentierede stamceller fra individet eller fra andre individer IKKE kan bruges i stedet
er usandsynlig lille.[/quote]
At sandsynligheden for anvendelse af stamcelleterapi i forskellige behandlingssammenhænge (med den viden vi i dag har på området) er lille, er ikke et argument for, at opsamling af stamceller ikke bør finde sted. Det er her vigtigt at huske, at statistik og sandsynlighedsberegninger ingen hukommelse har. Tvivlen bør komme forskningen til gode.