Hejsa,
Turnus-debatten er et evigt varmt emne her på siden.
Bl.a skrev shigella om sin ulykkelige situation vedr. turnus-lodtrækningen under tråden “lorteturnus”, så var der en tråd om Turnussalg - moralsk forkastelig?, og så er der selvfølgelig monster-tråden "Den nye sundogbælt ordning"…
Fælles for alle disse tråde er, at de handler om studerende der er endt i ulykkelige situationer eller frygter at ende i det - p.g.a turnusordningen.
Vi har debatteret frem og tilbage; skal turnusordningen ændres?, hvilken ordning er mest fair?, hvordan tilfredsstiller vi alle på én gang etc., etc.?
Vi i København føler at vi står dårligst stillet, AU og SDU siger vås, og hvorfor ændre det - afstemningen i tråden: Den nye sundogbælt ordning viser det klart. Men nu ikke mere om den debat.
Jeg foranlediges til at spørge: når der tydeligvis er en generel utilfredshed vedr. turnusordningen - hvorfor skal vi så have den?
Hvem tjener turnusordningen? Tjener den os studerende eller tjener den yderamts-sygehusene ?
Fra mit synspunkt har jeg svært ved at se at ordningen tjener mig. Jo bevares, jeg sikres et job lige efter studiet, men et job jeg ikke selv kan bestemme hvor skal være. Det er et job, jeg ingen indflydelse har på - hermed forstået et speciale jeg måske ingen interesse har i.
Er det ikke naivt at tro at vi som færdige studmed’er skulle have svært ved at finde et job - også uden en turnus i ryggen?
Hvis vi som færdige studmed’er selv søgte vores stillinger inden for de specialer der nu en gang har vores interesse - så vil vi fra starten se en målrettethed mod speciallægeuddannelsen.
Ville det ikke være til samfundets (og vore egen gavn) at vi med det samme kom til at arbejde inden for et felt vi har en egentlig interesse i? Så vi bruger vores engagement et sted hvor vi ønsker at bidrage med noget. Hvad skal vi bruge al den fjumre-spild-tid til, som der går med først det ene ophold og så det andet ophold - hvis det nu en gang er f.eks. kardiologien der har ens interesse?
Lad os sige at man gerne vil være kardiolog; jamen så søger man stillinger inden for kardiologien eller med relevans for kardiologien. Måske kræver den afd. man søger på, at man skal have diverse kvalifikationer inden man søger stillinger - jamen så må man ud og hente dem, eller også må man finde en kardiologisk afdeling et andet sted, som har andre betingelser, eller som på grund af problemer med rekruttering må slække lidt på deres krav.
De forskellige speciallægeuddannelser kunne så selv vælge hvilke krav de synes man skal have før man kan søge ind på speciallægeuddannelsen. De kunne opstille nogle miniumskrav som skal være opfyldt før man er kvalificeret til uddannelsen.
Når man er blevet cand.med. ville man altså specifikt kunne gå efter de kvalifikationer, som den speciallægeuddannelse man har til hensigt at påbegynde, har opstillet.
“Jamen turnus sikrer mig nogle basale færdigheder”. Ja, men når alle kommer ud som nye, så ved afdelingen at hvis den skal sikre dækning, så må den hyre os, selvom vi ikke har alle basale færdigheder - så er det deres opgave at sørge for at vi får dem lært - lige som tilfældet er i dag. Er det ikke bedre at lære de “basale” færdigheder inden for et speciale hvor man har tænkt sig at have sit fremtidige virke, fremfor noget der ikke har ens interesse og som for den enkelte måske bare opfattes som spild af tid.
Jeg har måske misforstået turnusordningen, men jeg ser den som en ordning der sikrer bemanding af de yderamts-sygehuse frem for at sikre os en god uddannelse. Til yderamts-sygehusene kan jeg kun sige: “Kan I ikke få læger, så giv en bedre løn, gør det attraktiv at vælge jeres sygehus eller importér polakker eller tjekker.”
“Jamen hvad så med de alm. praksiser?”, tja, at sidde som anden violin i en "solo"praksis i et mindre landdistrikt, hvor meget af det kurative kræver kendskab til de enkelte familier har jeg svært ved at se gavnligt for nogens part, måske lige bortset fra lægen der tjener på at have en ung nyuddannet læge ansat i praksisen. Men det ser jeg ikke som vores problem.
Hvis speciallæge uddannelsen til et givent speciale mener at et ophold i alm. praksis er relvant, så må de jo lade det være indgangs kriterie til den pågældende speciallægeuddannelse.
Jeg er klar over at dette oplæg ikke fjerner “fjumre”-tid, men ideen med ovennævnte model er at den vil sikre et mere målrettet uddannelsesforløb, samt sikre at det engagement og den glæde som man står med som nyuddannet cand.med. ikke ødelægges/fjernes af at man skal rive alt op med rode. Omvendt er ordningen heller ingen garanti mod det, men den vil åbne for mulighed for selv at tilrettelægge et forløb der har relevans for ens fremtidige virke.
Det er klart at en sådan ordning vil gøre det muligt for Riget at stille nogle krav og Thisted nogle andre krav. Men så må Thisted gøre det attraktiv for ansøgere at komme derop. De må fokusere på den smukke natur med mulighed for jagt, fiskeri og jollesejlads, eller på bedre løn, en super uddannelse, unik mentorordning etc.
P.s. Thisted er blot brugt som eksempel på et sygehus som typisk har lav priotet bland de nuværende turnusansøgere. Thisted kan udskiftes efter behag.