Studiemiljøet på KU

Hej alle,

Jeg planlægger at søge ind på KU på kvote 1, men jeg er begyndt at blive lidt i tvivl om det skal være KU. Dette skyldes, at jeg har hørt rygter om, at medicinstudiet på KU er meget konkurrencepræget, og at folk helst ikke vil hjælpe hinanden, hvilket jeg synes er trist.

Er der nogle, som studerende fra KU som har erfaring med dette, eller kan det total afkræftes?

Tak på forhånd :slight_smile:

Hej Julie

Jeg kender ikke studiemiljøet på KU - men har ligesom du hørt det samme.

Jeg kan dog fortælle at studiemiljøet på SDU er rigtig godt og folk gerne hjælper hinanden, der er ingen konkurrence mellem de studerende og man har det godt med de fleste på tværs af årgangene.

Jeg læser medicin på KU på 1. semester - og har ikke oplevet nogen form for konkurrence, og det er slet ikke noget jeg kan fornemme på de ældre studerende at der er. Der fremhersker den mentalitet, at vi alle skal være fremtidige kollegaer, så der er ingen grund til at spænde ben for de andre :blush:

1 Synes om

Studiemiljøet er afgjort også noget man selv gør det til…
Med årene har jeg lært ikke at lytte for meget til rygter – de dårlige spredes meget mere end de gode selv om de måske kun fylder en lille %-del.

Medicin som fag er, set i de store linier, meget konkurrencepræget, alt fra optag, gennem studiet, kampen om hoveduddannelsen og senere om de gode stillinger og positioner igennem arbejdslivet. Og konkurrence er ikke nødvendigvis af det onde, så længe man beholder sit integritet som menneske…

1 Synes om

Tak for alle jeres svar :slight_smile:

Andre, som har erfaringer med det?

Jeg kender ikke til KU, men kan kun give Mountbatten ret i at der i hvert fald slet ikke er konkurrence på SDU. Vi deler noter, opgaver, gode ideer og støtter hinanden så godt vi kan.
Når Mignon skriver at medicin som fag er konkurrencepræget føler jeg i hvert fald ikke at det gælder på studiet. Optaget er naturligvis konkurrencepræget, og en del af hoveduddannelsesforløbende efterfølgende er også konkurrencepræget, men det hele kommer jo an på hvad man stiler efter.

Ang. KU har jeg hørt de samme rygte som dig Julie, men jeg må indrømme at jeg aldrig har hørt det som andet end rygter. Dvs. at de folk jeg kender der læser på KU aldrig har nævnt noget om det.

Jeg har læst på KU og er snart færdig.

Der er bestemt konkurrence på studiet, og rygter. Studiet er bygget op omkring 500+ studerende, der optages hvert år med snit på 10,0+. Så selvfølgelig er det personer, der vil gøre sit bedste. Spørgsmålet er mere om du selv vil tage del i det, eller fokusere på dig selv, og hvad der er bedst fungerer for dig.

Mit indtryk er hvad man selv gør det til. Men har oplevet flere gange at folk spørger: “Hvordan gik eksamen?”, og hvor det tydeligt er karakteren de stiler efter. Et godt råd er f.eks. at fortælle, at du synes det er noget du vil holde for dig selv.

Det er særligt på de lidt mere populære specialer(kardiologi, neurokirurgi, plastikkirurgi og dermatologi) at det senere kan ses, at PhD, CV-opbygning m.m. kommer. Og der er det igen dig selv, der styrer om du vil tage del i det.

Jeg går selv på KU og nærmer mig slutningen… Jeg kan absolut ikke nikke genkendende til rygterne :slight_smile: Elsker at læse på KU og det kan da godt være der er nogle folk der er konkurrerende men det tror jeg du finder alle steder. Derudover synes jeg KU er en fordel i forhold til FADL vagter og forskning som på andre UNI’er er meget kompetitivt da de ikke har lige så mange muligheder. F.eks. er det tæt på altid muligt at få en FADL vagt hvor jeg høre at de på SDU skal være heldige for at få en vagt :slight_smile:

Jeg læser på KU og jeg vil sige at nogle af rygterne er rigtige og ja der er folk i mellem der gør ting til en konkurrence, men man kan bare lade være med at tage del i det… som tidligere nævnt der er 500+ studerende ved optag, find nogle der minder om dig er overhovedet ikke umuligt… og det er jo hvad man selv vælger at gøre det til… måske lægger jeg også mærke til det fordi jeg synes, at en lille smugle konkurrence holder en igang, så man yder bedre og prøver mere, men det jo bare mig.
Men da jeg også har læst på AAU kan jeg sige at det også er der.
Jeg synes personligt KU er fantastisk, det eneste man skal være forberedt på er, at det bare er lidt mere gammeldags undervisningsform

Nu er jeg godt nok ikke medicinstuderende endnu, men qua mit sygeplejestudie arbejder jeg for et privat vikarbureau og vi har rigeligt med vagter i alle sektorer. Kender en del medicinstuderende, der arbejder for vagtbureauet på OUH og de har bestemt heller ingen klager over mængden af ledige vagter. For ganske kort tid siden var vagtbureauet nødt til at åbne op for sygeplejerskestuderende grundet for få vagttagere.

Med hensyn til forskning, må jeg melde pas. “FADL”-vagter er der dog rigeligt af. :slight_smile:

Jamen det er da dejligt at høre :slight_smile:

Det er bare ikke det jeg høre fra dem jeg kender som læser medicin i Odense… Plus da jeg tog FADL for 1,5 år siden var der 4 på mit hold fra Odense da de ikke kunne få vagter der.

Men det er jo dejligt hvis det har ændret sig :slight_smile: