Efter min overbevisning er studieteknik en vital del af et hvilket som helst studie. Vi har alle erfaringer med at folk klarer sig forskelligt med studierne, som alment forståes som den naturlige forskel i vores intelligensniveau. Der mener jeg at folk tager fejl og at det i større grad afhænger af hvordan folk studerer. Det er klart at intelligens er betydelig faktor og den anvendte tid brugt på det givne studie, men hvis man kunne opstille to personer med samme intelligens og stillede dem foran en problemstilling ville de højst sandsynligt have to forskellige tilgange. Den person, som har den mest effektive arbejdsmetode vinder. Man kan argumentere for at personen med den overlegne teknik er mere intelligent, men efter min overbevisning er hans metode ikke et resultat af sin intelligens, men nærmere det faktum at han har tidligere har lært en effektiv arbejdsmetode - den modstående person ville have klaret sig ligeså godt med den viden.
Med udgangspunkt i ovenstående har jeg svært ved at forstå at man ikke, i det danske uddannelsessystem, gør mere ud af at lære studerende at lære og studere.
Jeg har selv forsøgt at finde den ultimative læringsmetode/studiemetode og under min søgen fundet en kandidat:
Memo - Studiehåndbogen
Memoreringsteknikker, som tager udgangspunkt i at man skal visualisere pensum ved at lave associationer og indsætte dem i ruteplaner som ligger i vores langtidshukommelse og derved kunne huske det langt bedre.
Kritik: Jeg finder ikke denne teknik fyldestgørende da det for det første tager så lang tid at finde associationer at man ligeså godt kunne læse det et par gange mere. Det er der simpelthen ikke tid til. For det andet så kan jeg ikke gennemskue hvordan man skal kunne bruge associationerne i praksis, med flere hundrede af slagsen delt ud over adskillige ruteplaner. Problemet er størst ved en mundtlig eksamen - hvordan skal man kunne finde rundt i alle de ruteplaner og hvor lidt flydende bliver det ikke.
Dette er naturligvis så langt min erfaring rækker. Hvis du har andre erfaringer med Memo er jeg lutter øre og hvis du har gode råd til studiet.
Jeg vil anbefale huskekort.
Om du vælger papir eller elektroniske udgave (fx http://www.irecall.dk) , betyder ikke noget.
Det er vigtigt for mig, da jeg læste at jeg forstod sammehængen.
Hvis jeg forstod denne, kunne jeg også huske det.
Jeg har også læst det samme stof i flere forskellige bøger, da jeg selv følte at jeg ikke fik noget ud af at læse den samme side/kapitel igen og igen.
Omvendt så kender jeg også nogle som sværger ved at kun læse en bog, men så læse den mange gange…
Alt afhænger af hvilket type menneske man er, og hvordan man lære bedst.
mvh
Svend
Min erfaring med Memo har indtil nu ikke været af skuffende karakter.
Har brugt det siden den første Memo udkom (så det er måske 3 års tid efterhånden) sådan på må og få. Efter jeg startede på medicin-studiet har jeg tydeligt kunne mærke dens stærke sider, men også mine egne svage sider.
Memo har uden tvivl lært mig at tænke meget mere billedligt, hvilket gør memoreringen af ting man ikke sætter i system meget nemmere (her tænker jeg specielt på aminosyrerne). Samtidig har det hjulpet mig med nemt at overkomme de små essentielle fakta-ting man bliver stillet overfor at huske. F.eks. indre/ydre celle-koncentrationerne brugte jeg ca. 5 minutter på at memorere, og så har jeg haft dem i baghovedet til hele modulet, og det har hjulpet mig med at se sammenhængen i diverse flux-strømme osv. Bonusgevinsten er at man med få sekunders tøven kan komme med de korrekte koncentrationer - på decimalen!
Jeg har dog oplevet steder hvor jeg ikke har været i stand til at bruge hans teknikker, men der har jeg så set logikken i stedet, og blev igen nemmere af at jeg tænkte mere billedligt, samtidig med at jeg læser om det i bogen.
Mht. mundtlig eksamen: Når de stiller dig et spørgsmål, så er det altså tilladt at tænke sig om, inden man svarer…
Tak for svaret.
Kunne du fortælle mig hvordan du bærer dig ad med at holde styr på dine ruteplaner? Hvis du har 50 ruteplaner og bliver stillet et spørgsmål indenfor den ramme, hvordan ved du så hvor du skal kigge efter svaret? Og synes du slet ikke at det tager enormt lang tid at lave associationer til så meget stof?
Med hensyn til mundtlig eksamen så giver jeg da dig ret, men jeg føler at det skal komme meget flydende når man snakker, men har har aldrig afprøvet teknikkerne til en eksamen.
Og hvis man forstår stoffet kan man vel også huske det? Ved at lave associationer til noget du ikke forstår giver ikke meget mening.
Til de mundtlige eksamener jeg har brugt det, har jeg altid haft forberedelsestid, så der har jeg haft en ruteplan klar, og associationerne faldt ganske hurtigt - da (føler jeg hvertfald) bliver bedre og bedre til at finde associationer, og man samtidig ikke skal huske det i ret lang tid.
Når man kommer ind til eksamen starter man bare med punkt 1, fortæller alt man ved om det. Når det emne er udtømt går man til punkt/ledetråd 2, og snakker videre om det… Og så synes jeg faktisk det går meget naturligt fremad 
Man kan eventuelt lige sige; “Jaaeh, hvad skal vi så snakke om…? Nåh ja! Bla. bla.”
Jeg prøver at få tingene til at give lidt mening - såvidt det er muligt. Ellers lader jeg det første punkt fortælle mig hvad det handler om, så første punkt f.eks. er chok-tilstande.
Hvis du f.eks. har lært hjernenerver på samme måde som han eksemplificerer anatomien, så kan du lade hormondannelsen, diverse cykluser o.a. forgå gennem stier som går igennem, eller ud fra den park, der nu måtte have relevans. Derved er det trods alt lidt samlet…, Giver det mening?
Mht. din sidste sætning, så forstår du mig omvendt… Som eksempel, huskede jeg cellekoncentrationerne tidligt i modul-forløbet. Når man så snakker om noget som svedkirtler, glukoseoptagelse osv. er man i stand til at placere diverse pumpers retning og symportere og hvad ved jeg, i forhold til dem [koncentrationerne]. På den måde indarbejder man en forståelse for stoffet…
Ved ikke helt hvordan jeg ellers kan forklare det. Dansk skriftlig har aldrig været min stærke side 
Endnu engang, tak for svaret.
Jeg bliver mere optimistisk ved at høre dine erfaringer må jeg sige, men jeg er dog stadig lidt skeptisk. Du bruger altså udelukkende metoden til forberedelsestiden kan jeg forstå - og det gik op for mig at man netop med forberedelsestid ikke behøver teknikken, da man kan se på sine noter, som må siges at være væsentligt mere fyldestgørende end de udetaljerede nøgleord. So whats the point?
Noget helt andet, som jeg nævne før, er den tid det tager at få sat sin viden ind i et sådant system. Jeg tvivler ikke et sekund på at man bliver bedre og hurtigere til det efterhånden, men det tager altså, efter min mening, lang tid at forstå det du skal kunne. Uden du forstår det er der jo ingen grund til at prøve at huske det. Og desuden så husker man også det man forstår enormt godt.
Til sidst vil jeg gerne spørge dig om hvor meget det egentligt har hjulpet dig, hvis man kunne udrede det i en målbar enhed som procent.
Ikke kun til forberedelsestiden, du kan eventuelt læse det sidste igen omkring cellekoncentrationerne 
Jeg skal have om diverse cykluser i den kommende tid, og mange af mine medstuderende regner ikke med at bruge ret meget tid på dem med at huske dem, før end eksamen nærmer sig.
Jeg vender den om, og bruger måske 20 minutter på at lære citronsyrecyklusen - og derfra kan jeg den med sikkerhed, mens de andre bruger måske 10 min. om dagen i et par uger, på at memorere den…
Når jeg kan den så tidligt i forløbet giver det også mulighed for at se hvordan diverse indvirkninger har en indflydelse. Hvor det for andre bliver et “Nå, sådan er det vel bare”-faktum, kan jeg sætte det ind i en større sammenhæng…
Procentvis? Puuha
Nu er jeg ikke kommet så langt endnu, men jeg ved de ting der bare skal huskes, uden en speciel grund, er overstået på 1x10 minutter, når man selv har lyst, mens andre gentager, gentager og gentager lidt mere, for at huske det. Så bare på intra/extracellulære koncentrationer, som kun er 5 koncentrationer, sparede jeg omkring 30 minutter. Og det er umiddelbart det simpleste jeg har at sammenligne med…