Studievalg: Medicin og forskning


#1

Hej Stud.med.

Jeg er 22, færdiggør snart min professionsbacheloruddannelse i ernæring og sundhed og står i mit livs dilemma. Jeg blev ret hurtigt klar over, at min nuværende uddannelse ikke var den rigtige for mig. Den var ikke naturvidenskabelig og forskningsorienteret nok, men alligvel valgte jeg at færdiggøre den, samtidig med at jeg supplerede min sproglige studentereksamen med matA fysikB og kemiB.

Jeg er i tvivl om, jeg skal søge ind på medicin eller molekylær biomedicin (KU). Jeg skal søge igennem kvote 2 og søger også biokemi for at være sikker på, at få tilbudt en studieplads.
Når jeg læser om studierne, er jeg ikke i tvivl om, at molekylær biomedicin er det der tiltrækker mig mest. Spændende fag, forskningsorienteret, stor valgfrihed, lille studie, elitekandidat osv… I sidste ende vil jeg gerne arbejde som forsker indenfor ernæring, stofskifte og sygdomme.

Jeg ved, at lægen har flere muligheder hvad angår forskning med mennesker end scienten har, og jeg har en idé om, at lægen har en anden indgangsvinkel til forskning og ser det hele i et “bredere” perspektiv pga. det kliniske arbejde. Det er måske også meget sundt at have læst og arbejdet meget bredt inden man specialiserer sig. Dette skulle være argumentet for at vælge medicin. Dog finder jeg brækkede lemmer, urinrørskatetre, fodvorter og alt det andet der følger med jobbet som læge lidt uinteressant.

I sidste ende kan man vel få de samme jobs med begge uddannelser, men hvis det er forskning man vil, er molekylær biomedicin jo det oplagte valg. Og dog, hvis der åbner sig flere døre med medicin både mht. jobs og forskning, så skal jeg måske gå efter medicin?

Mine spørgsmål til jer er:
Hvordan er forskningsmetaliteten på medicin? 6 år er lang tid at læse på et studie, hvis man grundlæggende ikke har de samme interesser som sine medstuderende.

Hvordan er mulighederne for forskning for en stud.med., udover det prægraduate forskningsår. Er det let at få en fod indenfor hos en forskningsgruppe / forelæser? (Har læst noget om at KU gerne vil have flere forskende læger).

Vh. Jens :?:


#2

Jeg må være dig svar skyldig på de fleste spørgsmål, men har du overvejet medicin med industriel specialisering?
Ud fra de ting du skriver du godt kunne tænke dig at arbejde med virker det absolut som et alternativ til de 2.
Det kræver selvfølgeligt at du er villig til at flytte.

Sorry for offtopic :slight_smile:


#3

[quote]Jeg må være dig svar skyldig på de fleste spørgsmål, men har du overvejet medicin med industriel specialisering?
Ud fra de ting du skriver du godt kunne tænke dig at arbejde med virker det absolut som et alternativ til de 2.
Det kræver selvfølgeligt at du er villig til at flytte.[/quote]
Nej, det har jeg ikke overvejet. Jeg skal ikke læse medicin med industriel specialisering. Valget står mellem medicin og molekylær biomedicin, da jeg ønsker at arbejde med medicinsk og biomedicinsk forskning. At flytte er heller ikke noget jeg er meget for…


#4

Problemet med medicin er at det ikke som sådan er en uddannelse hvor man lærer specielt meget om forskning eller prøver det, for den sags skyld. Hvis du ikke er interesseret i det kliniske synes jeg at du lige så godt kunne spare dig det ekstra års uddannelse samt gøre erhvervelsen af de nødvendige forskningskompetencer til en meritgivende del af din uddannelse ved at vælge molekylær biomedicin.

Der er et par rigtig kloge ældre studerende / færdige læger på forummet der sikkert kan give deres besyv med. Ellers prøv at kontakte PUFF omkring det at være medicinstuderende og forske


#5

HAr du overvejet muligheden for at bygge videre med en kandidat i human ernæring eller klinisk ernæring på life(gamle landbrughøjskolen) på frb?

Den Kliniske ernærings kandidat er nok det tætteste du kommer på det mål du beskriver med at være forsker indenfor ernærings påvirkning af sygdomme.
Jeg går udfra du er uddannet på Suhrs, dem finder du også en del af der søger ind på denne kandidat…

Mvh Mads


#6

Hej, du kan læse mere om mulighederne for at forske som medicinstuderende på PUFF – Panums Ungdoms Forsker Forening hjemmeside:
www.puffnet.dk

held og lykke :doc:


#7

Tak skal I have for svar :slight_smile:

Mads: Ja, jeg har kort overvejet en kandidat i human ernæring eller klinisk ernæring. Men de uddannelser indeholder også lidt sociologi som jeg har rigeligt af. Derudover vil jeg overhovedet ikke føle mig kompentent til grundforskning med en sådan kandidat i baggagen. Der er nærmest intet laboratoriearbejde eller kemi, og jeg vil mene, at de på ingen måde hamle op med en kandidat i biokemi eller molekylær biomedicin.


#8

Jeg synes at læse medicin er splid af tid hvis du kun er interesseret i grundforskning og er ligeglad med de kliniske. Som udviklingen ser ud nu forskningsmæssigt, bliver du meget hurtigt begravet i et meget lille og specific emne, og den “brede” viden vil hurtigt gå tabt.

Fx hvis du forsker i Schizofreni, næ, det bliver aldrig Schizofreni, men istedet bliver det fx alternative splicing of NR2B subunit of the NMDA receptor in PCP induced rat as a model for schizophrenia. Kan du se hvad jeg mener? Det er sådan set ligemeget om du har 20 års erfaring i psykiatri eller ej.

Hvis jeg var dig vil jeg læse Biofysik istedet for og derefter søg ind til humanbiologi kandidat grad. Selvfølgelige skal du have en visse indsigt i sygdomsforløbet osv., så jeg vil anbefalde at du også tilbringe noget tid på en afdeling hvor de arbejde med den sygdom du er interesseret i.


#9

Alt hvad Jackofknives sagde.

  • En måde at gøre det op med det selv kan være:

gå ind på http://sund.ku.dk/forskning/institutter/ og se dig lidt omkring under feltet “Prækliniske institutter”. Vil du forske indenfor deres forskningsfelter, er biomedicin/mol. bio./noget tilsvarende måske mere relevant.

gå ind på nogle af de københavnske hospitalers hjemmesider og find noget om deres forskning. Hvis det er den slags du synes er spændende - ja så er det i højere grad medicin eller folkesundhedsvidenskab (afhængig af hvad du kigger på) du skal vælge.


#10

Jackofknives & Powerpuff: Tak for gode svar.