Hej.
Jeg har hele mit liv været 100% sikker på mit studievalg og at jeg ville læse medicin. Hvad der kom efter uddannelsen har jeg aldrig været helt sikker på, men jeg vidste jeg ville læse medicin. Nu er jeg dog begyndt at blive i tvivl. Jeg skal til sommer forsøge for 3. gang at komme ind via kvote 2, og jeg tror bare jeg kommer til at tvivle på mine evner, fordi hvorfor skulle man kunne klare medicinstudiet hvis man ikke engang kan formå at blive optaget? Derfor går jeg og overvejer at læse Sundhed og informatik i stedet, da jeg synes uddannelsen virker rimelig spændende, da man også har hele det tekniske aspekt af medicinverdenen. Hvad tænker i? Er der andre der har gået med samme overvejelser? Hvordan kom i, igennem denne blokade af ikke føle sig god nok?
Hej Nikita02
Jeg kan godt forstå din fortvivlelse. Jeg skal være ærlig og sige at jeg synes tit det sværeste ved studiet kan være at komme ind. Selvfølgelig er medicin studiet et hårdt studie, men langt fra umuligt. Tænk på hvor mange som gennemfører hvert år - som minder om dig. Mange!
Jeg synes du skal overveje hvilke jobs du godt kunne tænke dig i fremtiden, og tænke mere over det. Snak evn med en studievejleder på uddannelsen. Det ville være synd hvis din “Jeg er ikke god nok”-fornemmelse afholder dig fra en drøm.
Et alternativ kunne være at starte på Sundhed og informatik. Så kan du evt overveje efterfølgende om du vil søge medicin mens du læser eller ej. 
Det er altid en god ide at have en plan B hvis plan A ikke går.
Når det så er sagt, så er du ikke den første og nok heller ikke den sidste som forsøger flere gange at blive optaget. Undertegnet og flere jeg kender, har været nødt til at prøve tre hvis ikke flere gange for at blive optaget, men som jo kommer igennem studiet alligevel. Jeg kender sågar folk som har dumpet unitesten, men kommer ind igennem kvote 1 som også kommer igennem studiet rigtig flot.
For the record er det nemt at komme ind på medicin i Øst-Europa
Jeg brugte også 3 gange på at komme ind gennem K2. Det sidste og adgangsgivende forsøg var endda mens jeg læste en anden naturvidenskabelig uddannelse som Plan B. Jeg vil anbefale, at starte på S&I mens du ved siden af læser op til K2-prøven.
Personligt følte jeg, at det gav en mere fokuseret hjerne til K2-prøverne, da uddannelsen gjorde, at jeg dermed blev vant til bl.a. at læse engelsk på højt niveau, tænke logisk etc. ift. den forberedelse jeg gjorde mig i mit sabbatår.
Jeg vil også mene, at det sværeste er at komme ind. Som de andre nævner, er det et hårdt studie men du får mange redskaber og kan hente meget hjælp fra bl.a. medstuderende, undervisere etc. Tit ved man slet ikke hvem der er K2’ere og hvem der er K1’ere, da begge oftest klarer sig fint.
Kender du til optagelsesprocessen? Har kun kigget lidt på Sverige, men det virkede ikke til at være særlig lige til at komme ind. Hvor i øst Europa ville være fordelagtigt?
Det er mange ressurser online, spesielt ansa.no.
Krakow er meget populært blant nordmenn, cirka 70% av studerende der er fra Norge. Optagelsesprocessen er bare en simpel bio+kjemi test. Langt nemmere enn UniTest. Men det koster alt fra €10,000 til €18,000 i året på de ulike universitetene