Tak fordi I gav jer tid til at svare.
Det beroliger mig lidt at vide at mig at vide at der også er andre på medicinstudiet med diverse psykiske skavanker. Jeg har altid gået med en forestilling om at medicinstudiet udelukkende bestod af “elitemennesker” med styr på alle punkter i livet (sådan virkede det hvertfald på de medicinstuderende jeg har snakket med). Og jeg er desværre langtfra “elitemenneske”.
Fatsunny:
Det var også min plan, at finde hjælpemidler til at klare mig igennem studiet med sygdommen. Men når personen der skal hjælpe mig med at bruge hjælpemidlerne ligefrem synes, at det er et problem, at jeg vil starte på medicinstudiet, får det mig naturligvis i tvivl. Specielt da jeg har stor respekt og tillid til hende, da hun er utrolig dygtig og erfaren, og derfor også måske lidt for selvsikker?
Jeg har faktisk stærkt overvejet både “lykkepiller” og hypnose.
Hypnose gik jeg lidt fra igen, da det skræmmer mig lidt, at en anden person kan pille ved min underbevidsthed. Men jeg vil da helt sikkert genoverveje det igen nu.
Min nuværende psykolog mente også at jeg burde prøve lykkepiller. Men min tidligere psykolog mente at jeg skulle prøve at undgå dem så længe det var muligt. Men jeg synes ofte at man hører alt muligt skidt om dem. Jeg synes man hører så mange delte meninger om pillerne.
Men tak for dit svar. Det var helt sikkert brugeligt, specielt med de forskellige “hjælpemidler” du nævner, som jeg vil tage op til genovervejelse.