Jeg har tænkt mig at få tattoveret en sleeve, hvor jeg også vil blive tattoveret på håndryggen.
Spørgsmålet er om den stigende tolerance for tattoveringer vil gøre at det om 13,7 år (når jeg er færdig uddannet) ikke længere vil være et problem at have hånd og hals tattoveringer.
Eller burde jeg vente med det indtil jeg har fået fast job?
Ekstra information at have med; jeg vil gerne (indtil videre) være akut mediciner og arbejde på traume afdelinger og lign.
Edit: Tak til alle jer der har svaret og på forhånd tak til jer der kommer med nye svar. <3
Har selv sleeve og chestpiece, og jeg har aldrig hørt en eneste bemærkning uanset afd. Ved dog ikke om hospitalsvæsenet er klar til håndryg og hals endnu. Jeg ville vente med hænder og hals (medmindre det er en del af det samlede motiv selvfølgelig) så kan du altid gemme det med en langærmet.
Uden at have belæg for det, så vil jeg anslå at 99,9% af befolkningen hellere vil have en læge med en tattoverig på hånden, der kan redde deres liv, hvis de kommer ind på skadestuen, end en, som er sleevefri, men ikke lige var skarp i den procedure, der skulle udføres.
Med andre ord; stræb efter at være dygtig, teoretisk og praktisk god, så skal det hele nok gå, med eller uden tattovering.
Og så sidenote; jeg har arbejdet sammen med adskillige læger med tattoveringer på fingre/hænder. Det har aldrig været et problem. Men uden at tage stilling til arbejde/karriere, så ville jeg være meget sikker, før jeg fik et sleve - det skulle i hvertfald ikke bare være noget som jeg havde tænkt over i 14 dage, og så gjorde. Og her taler jeg også af erfaring med venner der kom til det på en ferie, og fortrød da sommerrusen havde lagt sig
dog med den lille bemærkning, at uniformsetiketten siger, at man kun må have t-shirtærmer på.
Men nej, jeg har heller aldrig oplevet problematikker omkring det, snarre lidt ændre patienter der er fascinerede, og unge der virkelig følger en connection til lægen klokken 4 en lørdag nat, fordi de begge er tattoverede
Nej har tænkt over det I et godt halvt år nu. Og motivet I sig selv er Dark Souls og Elden Ring. Så det er katedraler, bål med sværd I, sole, og karakterer fra spillene (måske også blomster fra en boss). Så ikke noget flamme eller dødningshoved
Og tak for svaret. Det er meget værdsat
(Stræber efter at være skide dygtig)
Jeg tilføjer lige at jeg også har set og kender flere læger med tattoveringer på håndryggen. Ikke lige på halsen - men mon ikke det ligger lidt i samme boldgade?
Jeg tænker at nogle arbejdsgiver ser lidt skævt til det… men ikke mere end andre steder.
Du skal gøre det som føles rigtigt for dig - Så må man også tænke at hvis arbejdsgiver dømmer en på det… er det så et sted man gider være? Selvom det MÅSKE kan begrænse lidt. Dog er der ingen der ved det hehe.
Held og lykke!!
Men får man minuspoints for det?
og vil man ikke altid vælge den der er mest kvalificeret, men så er tattoveret, fremfor en der er mindre kvalificeret, men uden tattoveringer?
I mit ansættelsesunivers skal du nok være noget bedre for at få jobbet, du sender et signal med dine tattoos (og det er vel også meningen med dem) som jeg som chef ikke nødvendigvis er enig i..
Tak for svar! Synes, det er en interessant debat/"problem"stilling, for på min årgang vil der i så fald være en god hådfuld, som kommer til at løbe ind i det problem.
Og sådan som det lige nu ser ud med introstillinger og HU, så er der jo ikke skrig om læger, og derfor heller ikke nogle afdelinger, som må gå på kompromis af “nød”.
Af ren interesse - hvad er du uenig i ved kropsudsmykning? Hvis det var hagekors, eller hadefulde udtryk der blev tilkendegivet er jeg enig.. Men hvis det er et sværd fra en fantasy-verden (tror jeg det er i trådstarters tilfælde). Det virker lidt som en gentagelse af da kvinder begyndte at gå i bukser og mænd blev sure over det…
Det er jo en længere diskussion, men i bund og grund handler det om hvad man signalerer. Ligesom det signal man sender ved at møde op i krøllet t-shirt og shorts til en jobsamtale (tror mig jeg har set det hele)
Der kan godt være at man tænker hokus pokus JEG er i fokus, men sådan fungerer det altså ikke i et erhvervsliv eller en sundhedssektor der langt hen af vejen stadig er konservative.
Jeg siger på ingen måde hvad trådstarter skal gøre, men han må også forstå at et hver valg har konsekvenser.
Og nej dette her er ikke en køns ting, det er en personligheds ting.
