[quote=“Eva R”:1ymlrww0]Søde medstuderende og læger.
Nu skal det her ikke blive det nye ungdomshus-oprør. Jeg ved godt, at folk maler fanden på væggen, hidser sig op og kommer i gymnasie-teenage-oprørshumør, MEN vi er trods alt en del af en samfundsøkonomi, der skal køre rundt og del af en lægestand, der skal yde en service til patienterne. Når jeg sidder med alle jer andre stud.med.'er plejer vi nok at kunne blive enige om, at der ikke skal uddannes flere humanister end samfundet kan anvende. Lidt mere trægt står det til, når det kommer til vores selvindsigt, for alle har da brug for os - eller har de?
Det nytter ikke noget, at folk bruger 10 år på at samle points til et speciale (pædiatri, kardiologi osv osv), som der bare ER nok ansøgere til. Det er da hvad jeg kalder spild af tid. Man bidrager faktisk ikke særlig meget til noget ved at skrive en PhD - jo det er fantastisk spændende og dejligt og fedt at fortælle andre mennesker, men så er det ikke vigtigere for dine patienter.
I skriver om, at I ikke vil tvinges ud i psykiatri og onkologi, men hvis det er dét, der er brug for, må nogen jo gå den vej. Og højere lønninger…tja…en onkolog sulter ikke, skal vi lige blive enige om det?? Psykiatere tjener 2 mio. årligt i privat praksis, så det med at sætte lønningerne op…come ON!
Anyway, det jeg vil sige til jer er, at et samfund skal uddanne de mennesker, der er brug for i det, det er jo derfor vi er et samfund. I får en gratis uddannelse (tænk på USA m.fl. hvor mange af jer blev læger, hvis jeres forældre skulle betale??), samfundet forventer noget in return. Det er vel faktisk ikke så underligt.
Jeg synes det er synd for os der bliver klemt (jeg er selv en af dem og mit drømmespeciale kræver MANGE points), men det kommer såmænd nok til at løse sig. Og hvis ikke, jamen så bliver vi jo læger for patienternes skyld og ikke for vores egen, ikk :shock: “Jamen jeg vil så gerne hjælpe mennesker og arbejde med mennesker.” Så hjælp dem, der har brug for det.
I øvrigt er det jo ikke første gang i historien lægerne ikke frit selv bestemmer, hvad de vil vælge som speciale - og de der er 50-60 år nu er da meget glade for deres jobs 
Kh. Eva.[/quote]
Kære Eva,
HVor er jeg dog glad for at se din optimisme. Det er rart at se at der forsat er folk der kan hav det sådan når de i den grad får indskrænket deres frihed. Du nævner nogle pointer i dit indlæg:
Planøkonomi:
Manglen på diverse former for arbejdskraft er udtalt i jylland. Der mangler alt fra IT - medarbejdere (også i det offentlige) til håndværkere, men jeg har dog ikke set tiltag der tvinger folk derover for at arbejde. Jeg har heller ikke set tiltag, der tvinger uddannet gulvlæggerer til at blive tømre (og ja de to fag kan godt sammenlignes). Hvis du er er uddannet kok, vil du nok heller ikke arbejde som økonoma.
Hvis du vil have veluddannet interesseret medarbejdere som forsat udvikler sig og som vil gøre en ekstra indsats, er du nødt til at skabe interesse.
Der mangler regøringsassistenter på hospitalerne, så hvad ville du sige til det??
For mange ansøgere:
At der er specialer som bliver betragtet som mere spændende er nu engang en naturlig ting. Problemet har hele tiden været mængden af uddannelsesstillinger som diverse siddende regeringer ikke har villet øge. Speciallægemanglen skyldes dette faktum alene, og jeg ved ikke med dig, men personligt hader jeg at rydde op efter andre. Lægeforeningen har i lang lang tid gjort opmærksom på dette, og man har valgt at sidde dette overhørigt. At der ikke er søgning i nogle specialer skyldes til dels også, at resourcerne ikke er fulgt med. I psykiatri er det svært at have samtaleterapi på en tomandsstue. Igen forhold der får folk til at vælge anderledes, og som der kan gøres noget ved. Så diskussionen om økonomi går altså ikke kun på vores lønforhold.
pH.d:
Jeg ved ikke hvor meget du egntlig ved om pHd forløb, men mit indtryk er at det ikke kan være den store viden. En stor del af grundforskning, samt den artikelaktivitet der er på det lægelige område skyldes især de mennesker der vælger at skrive en pHd. Og det er altså ikke så nemt som folk herinde har givet indtryk af!
Vi er her for patienternes skyld:
Det kan vi hurtigt blive enig om, men hvis jeg skal bruge 40 - 50 timer om ugen på mit arbejde, må det godt have et minimum af interesse for mig. Da vi endnu ikke har fået lov til at tage patienter med hjem og æde, skal jeg stadig have mad på bordet, så det er altså også et arbejde og som sådan vil jeg gerne viderudvikle mig og det gør jeg kun hvis jeg går på arbejde også for min egen skyld. Jeg ville sgu ikke behandles af en der er fuldstændig ligeglad med sit arbejde. Kvaliteten ryger nemlig!
Jeg har nu været færdig i fem år, og kunne sådan set være rygende ligeglad med hvad der skete med mine kommende kollegaer, men sjovt nok er jeg ikke det. At tvinge folk er at fjerne deres basale rettigheder, og slukke deres livsgnist. Og så er det fuldstændig unødvendigt. YL formanden(-kvinden) var lige før alt dette ude med en række forslag som faktisk var så gode, at selv jeg var enige med hende. Man har bare valgt at sidde disse forslag fuldstændigt overhørigt. Og hvad bliver det næste, som man vil tvinge folk til??
Der er mangel på organer, så hvis du vil være thoraxkirurg må du give din ene lunge, du har jo to? Det samme gælder for urologi, og samfundet har brug for det/dig!!