Hej med jer.
Jeg går på 4. semester på bachelor nivaue på KU. Jeg har gennem studiet haft perioder med tvivl, men jeg er virkelig blevet mødt af en mur af tvivl på det seneste, hvorfor jeg også skriver her - samt skal tale med studievejledningen.
Nogle af de ting, som er til grunde for min tvivl, som jeg håber i kan give en ærlig indsigt i er især arbejdet bag efter. Folk slynger med sig, at “medicin åbner så mange døre” eller “medicin fører til et hav af muligheder”. Jeg har prøvet at undersøge dette, og ja, der er mange specialer man kan vælge, men jeg synes ikke mulighederne er så brede som folk får det til at lyde som. Fordi det er jo stadig hospitalsarbejde.
Jeg har været på nogle hospitalsafdelinger efterhånden, og jeg har mødt læger som virkelig er udbrændte, og endda som har fortrudt at blive læger – dette skal ikke være generaliserende, men det skræmmer mig.
Er det jobbet som er kedeligt? Hvorfor er det, at det er fedt, med dårlige arbejdstider, dårlige vilkår, bureaukratisk opbygning, “lorte” opgaver? som der virker til at være i hospitalsvæsnet?
Jeg har måske misforstået noget, men jeg vil meget gerne hører jeres input til hvorfor det overhovdet er fedt at arbejde på et hospital - ud over man selvfølgelig kan hjælp syge mennesker!
Men hvis man skal slæbe sig selv igennem for at hjælpe, hvor meget er det så værd?
Hvad så hvis man ikke vil være “alm.” hospitalslæge, hvad så med en vej inde for industrien? Eller en overbygning med f.eks. en øknomisk uddanelse (F.eks. HD eller ligende). Er der nogle af jer som har gået en alternativ vej som har noget de vil dele omkring dette?
Et sidste spørgsmål (for nu) er, der hvor i står nu, med alt den viden i har omkring både medicin, lægelivet og andre proffisioner. Ville du så stadig havet valgt at læse medicin og blive læge? eller ville du havet valgt/undersøgt/prøvet noget andet af? – og hvorfor?
Jeg håber virkelig der er nogle som vil dele deres tanker, både på godt og ondt! Da jeg virkelig står i en situation hvor jeg synes lægejobbet virker meget “mehh” og derfor har svært ved at finde motivation. Jeg søger ikke svar som nødvendighvis motivere, men blot svar som er ærlige.
Bh. Thomas
5 Synes om
Hvis du fortryder medicin kan du altid færdiggøre din bachelor og bygge ovenpå med en anden kandidat, da medicin lukker op for mange kandidater. Ved eksempelvis at hvis du gerne vil arbejde indenfor industrien i stedet, så kan det være at du hellere vil tage en kandidat i medicin med industriel specialisering, dette er dog i Aalborg. Her er der tre retninger du kan vælge imellem; copy paster lige AAU egen forklaring:
-
Biomedicine – årsagen til og behandling af sygdomme på molekylært og cellulært niveau.
-
Translational Medicine – klinisk afprøvning og kvalitetssikring af lægemiddelproduktion.
-
Medical Market Access – sundhedsøkonomisk evaluering og sikring af at den rigtige behandling finder vej til markedet.
Du kan selv lige læse mere på deres hjemmeside AAU
Men hvis det er medicin du stadig brænder for, men vil væk fra hospitalet, så kan du også stadig det med aflagt lægeløfte og det hele. Du kan arbejde både med forskning, men også som en slags konsulent, dette har jeg dog ikke så meget forstand på. Du kan evt. følge yngre_læger på Instagram, da jeg mener de har lavet en tankeover på et tidspunkt hvor de netop talte om læger i industrien.
Held og Lykke med det hele🫶
1 Synes om
Mange tak for dit informative og rare svar Sarah! 
Min plan er lige nu, fordi jeg faktisk synes studiet er spændene - selvfølgelig er der da noget som er mere trælst end andet, men sådan er det sikkert alle steder. Men så færdiggøre batchelor, også se hvad jeg så skal. Måske fortsætte? Måske ikke? Hvem ved, men så må vi se hvad jeg så skal 
Men jeg kan godt se mig selv lægge lægeløfte, men gøre noget andet end det “traditionelle”
Mange tak for dit svar igen:pray:t3:
1 Synes om
Generelt synes jeg at bacheloren er ret tør, men kandidaten er virkelig fed! Nogle gange kan al den læsning også sløre for. hvad man skal ud og lave i fremtiden.
Det er jo én ting at observere en læge lave sit arbejde, og ikke rigtig forstå så meget af hvad de laver. Det er en anden ting, når man selv får lov til at stå med det i egne hænder.
1 Synes om
Man kan som så sige at lægevejen åbner mange muligheder - og den tænkte jeg også da jeg startede på medicin, dog på AAU. Men jeg har også set mange andre specialer, hvor at du ikke “bare” kun lave lægearbejde. Der er mange veje som eksempelvis retsmedicin gennem retsmedicinsk institut, og ja forskning såvel som økonomi på MedIS (medicin med industriel specialisering).
Hej Thomas.
Jeg blev læge i 2004. Det er efterhånden længe siden. Jeg er en af dem der elsker mit job og som på ingen måde er udbrændt og frustreret. Jeg kan dog godt se at det kan ende i frustrationer indenfor de “store specialer” der arbejder med de tungeste patienter og pårørende. Jeg har dog valgt en anden vej og fra starten af med en tanke på at jeg ville have et lægeliv uden natteroderi og vagter i en uendelighed.
Jeg gik gennem min turnus og det var da bestemt udfordrende. De første måneder husker jeg mest at jeg enten var på arbejde eller sov. Der var bare mange indtryk der skulle fordøjes og problemstillinger jeg ikke anede eksisterede; heriblandt puslespillet med at finde en seng på det rette afsnit til rette patient. Puuh det var lidt surt indimellem. Det var også medvirkende til de valg jeg traf bagefter.
Efter min turnus lavede jeg ph.d. indenfor oftalmologien. Det var 3 trygge år med en forudsigelig hverdag og med muligheder for at rejse og møde kollegaer med samme interesser. Jeg tog speciallægeuddannelsen i oftalmologi bagefter og det har jeg aldrig fortrudt. Det er et lille speciale hvor man kommer til at kende alle kollegaer på tværs af landet. Man bliver specialist på så snævert et felt at man får lov at have det uden at andre blander sig. Med det mener jeg, at man på medicinsk afdeling ofte ender i lange diskussioner om små teknikaliteter fordi alle har en mening om det og alle mener at have ret. De diskussioner er færre i oftalmogien. Vagterne er overkommelige og man kan tage hjem og være på tilkald. Jeg har sovet på langt de fleste af mine vagter med et enkelt opkald fra lægevagten hist og her.
Efter specialisering havde jeg 3 år som afdelingslæge på en mellemstor øjenafd (28 læger) hvor jeg havde mulighed for at lave noget subspecialisering i diabetisk retinopati, øjenlågs- og pandekirurgi, laserbehandling og andre småting. Jeg gik ud i min egen praksis for 6 år siden og det er virkelig fedt. Nu har jeg en hverdag uden vagter, jeg beskæftiger mig bredt med alle problemstillinger i specialet og jeg har mulighed for at bestemme hvordan min arbejdsdag skal tilrettelægges. weekendfri, fri på helligdage. 8 ugers ferie om året, gode muligheder for efteruddannelse, en god indkomst, osv.
Så kig på de små specialer er mit råd til dig. Der er nogle sjove kollegaer (ja, nogle er nørder 
) og din hverdag kan blive meget mindre stressende end hvis du går efter den interne medicin, ortopædkirurgi, psykiatri osv. Det man oplever som studerende og i basisuddannelsen er som oftest netop de store specialer hvor der fattes hænder og ressourcer. Men der er andre veje igennem lægelivet.
Held og lykke med hvad end du vælger at gøre
9 Synes om
Kære @palantas,
Tak for dit positive indlæg og for at dele din lægevej med os alle. Hvor er det dejligt at høre at du har fundet den rette vej for dig og at du er vild med dit job! Sådan skal det helst være jo 
Hvor let/svært er at det få sin egen praksis som øjenlæge? Altså det at få et ydernummer?
Dbh.
KmK
Det er lidt blandet med ledige ydernumre. De kommer ofte i klumper, fordi der over tid, er hele generationer der går i praksis mens det på andre tidspunkter er færre der går i praksis. I DK er det cirka 50/50 med 160 øjenlæger i praksis og 160 på sygehuse.
Hvis man vil i praksis skal man ret hurtigt have følere ude. Dvs kontakte og gerne besøge praksisser hvor der er kollegaer der er pensionsmodne. Hvis man virker som en sympatisk og seriøst fremtidig køber har man en chance. Man skal huske at holde kontakten og følge op flere gange årligt.
Det er heller ikke realistisk at man bare kan købe en praksis i Aarhus eller København når det lige passer en selv. Man kan godt være nødt til at flytte for det. Det har jeg selv gjort efter at have pendlet 105 km hver vej mellem hjem og praksis i 5 år. Familien blev tilsidst møre nok til at flytte. Og det er fedt for os alle.
1 Synes om
Det giver ikke så meget mening at tale om overenskomst. I en speciallægepraksis er du jo ikke ansat men du er selvstændig. Der findes derfor ikke en løntabel man skal følge. Du bestemmer selv din løn. Du kan vælge at tage 2 Mio ud om året i løn hvis du har overskuddet til det i praksis, men de fleste ville nok lade pengene stå i praksis. Så kan de investeres i det man har lyst til og det giver kapital til nyt udstyr uden du skal ud og låne.
Jeg selv trækker samme løn ud som en cheflæge + 10.000 kr oveni af princip.
Jeg havde det på helt samme måde på 4 semester. Jeg besluttede mig efter længere overvejelser at skifte i sommers til noget helt andet fordi jeg kom frem til jeg ikke længere kunne se mig i arbejdslivet som læge under de forhold jeg desværre har set i det offentlige sundhedsvæsen. Inden da undersøgte jeg mulighederne for alternative kandidater med en bachelor i medicin. Du kan både søge ind på neuroscience og humanbiologi på KU (hvis de snit er på over 7) eller folkesundhed og medicin med industriel specialisering (Aalborg) så der er alternativer til den klassiske læge kandidat. Desuden er der også de parakliniske specialer hvor arbejdstiderne er primært i dagstimerne
Tusinde tak for dit svar Palantas!! Det er super dejligt at høre, og blive inspireret, af din historie!
Hvordan synes du dine muligheder er hvor du er nu? Jeg arbejder selv hos en øjenlæge, som er super glad for sit - men han sagde også, at han frygter at se sig selv sidde og køre på “repeat” i 9 år?
Men igen, mange tak! Og du ønskes en god dag!
Tusinde tak Calcaneus. Må jeg spørge hvad du laver nu, og hvor langt du var før du skiftede, har du fortrudt eller er du bare virkelig glad for det?
jeg er også selv igang med at undersøge andre muligheder, både med medicin uddannelsen, men også andre arbejdsliv med andre uddanelser.
Jeg ved også allerede nu, at jeg ikke har lyst til at arbejde på de offentlige sygehuse, af mange mange årsager.
Men jeg tror som jeg står nu, at jeg lige kan tage min batchelor færdig også se hvad jeg så skal, måske fortsætte, måske skifter jeg til noget andet og læser IT eller noget andet jeg synes er spændene, fordi jeg kan aligevel først søge uddanelse slut 5 sem, også der 1 sem tilbage 
. Jeg tænker også, hvis jeg så er i tvivl, skifter til noget andet, også er i tvivl der - er det øv ikke at have “noget færfiggjort”
- kan du genkende nogle af de her tanker? Eller havde du måske nogle andre tanker? Såsom, arbejdstider, forhold, Press, læger har den største mængde som statistisk er depressive, yngre lægelivet mm?
Tak for dit svar! Og jeg håber du er på vej mod noget som føles bedre
Det lyder som en god plan, jeg skiftede efter 4 semester og læser nu på økonomi. Jeg fortryder dog lidt jeg ikke blot færdiggjorde min bachelor men jeg var så demotiveret da jeg traf beslutningen at jeg virkelig ikke kunne se en mening med at “spilde” et år mere på medicin. Jeg tror det var en kombi af at jeg hverken trives med læremåden (synes det var dødkedeligt bare at skulle terpe og ikke tænke) samt det pressede sundhedsvæsen, nattevagter og mangel på interesse for patientkontakt der var de afgørende faktorer. Derudover kender jeg en del læger og fandt ikke deres arbejdsliv synderligt tiltalende. Når det er sagt synes jeg dog stadig at kroppen og sundhed er super interessante og jeg kan godt savne at beskæftige mig mere med noget biologi. Men min studiemotivation er vendt stærkt tilbage og mit syn på fremtiden er blevet meget mere optimistisk efter mit studieskift, og jeg håber jeg evt kan kombinere min interesse for sundhed med mit nye studie.
Hvis du er til IT og sundhed er det måske også værd at tage et kig på innovation and Health kandidaten på CBS. Ellers tror jeg også der er gode jobs hvor man kan kombinere en bachelor i medicin og en anden form for it udannelse! Jeg kender en der lige har færdiggjort sin bachelor i medicin men havde meget de samme tanker om lægelivet som jeg der er startet forfra på datavidenskab!
1 Synes om
Godaften,
Man skal tænke sig grundigt om mht. uddannelsesvalg, og det er okay at være i tvivl både før man starter og under studiet. Om lægevejen er “lys” er svært at sige, og det er helt sikkert meget individuelt. Nogen ser fordele i de skæve arbejdstider og andre kan ikke fordrage det. Nogen synes patientkontakt er belastende og for andre er det den vigtigste del af deres arbejde.
Jeg arbejdede som ingeniør før jeg blev læge. Som ingeniør har man alt det læger i det offentlige danske sundhedsvæsen ikke har. Frokostordning, fri telefon, sundhedsforsikring, flekstid, fri i alle weekender, et lækkert bord og en god stol at sidde på, gode arbejdsforhold i det hele taget osv. osv. Men det var simpelthen bare kedeligt for mig at arbejde som ingeniør. Jeg synes jeg producerede en masse papirer, mapper og e-mails, men der var ikke rigtigt noget af det der gav værdi. Så kom uddannelsesloftet og jeg var nødt til at tage chancen og søge ind på et nyt studie. Var heldig at komme ind og nu er jeg blevet læge.
Lægevejen er ikke kun lutter lagkage. Studiet er krævende og langt og lægeverdenen kan være hård. Jeg trives ikke ret godt med natarbejde så det prøver jeg at undgå. Der er hele tiden noget at se til, pauserne er korte, og jeg er endt med at købe min egen mus til mit arbejde fordi jeg synes sygehusets lorteudstyr er af så dårlig kvalitet at jeg hellere medbringer mit eget. MEN jeg føler at jeg gør en forskel hver eneste dag i mit arbejde. Hver eneste dag er patienter eller pårørende dybt taknemmelige for den indsats jeg gør. Også selvom jeg er ny. Også selvom jeg er i tvivl. Selv hvis jeg laver fejl og beklager dem. Patienterne er dybt taknemmelige. Og jeg gør en forskel for det enkelte menneske. Hver. Dag. Og det er et key word for mig.
Om jeg skal være sygehuslæge resten af min karriere ved jeg ikke. Men jeg savner ikke kontor-nusseriet fra min tidligere uddannelse. Jeg savner de gode arbejdsforhold, men de er ikke alt.
Såh hvor skal vi hen med det her indlæg. Det ved jeg ikke. Men synes at tråden manglede lidt et indspark fra en der har prøvet begge dele og ikke har fortrudt skiftet til lægevejen.
Lægelivet er mange ting. Der er mange veje at gå. Er man ikke tilfreds i det ene må man finde en anden vej. Uanset hvad får vi en god uddannelse. Og vil man ikke det kliniske lægeliv så står medicinalindustrien på spring med gode arbejdsforhold og (overordentlig) god løn.
Dbh.
KmK
5 Synes om
Tak for dit indlæg KmK! Alle er super velkomne, og det er altid virkelig (som i VIRKELIG) interesant at høre indspark fra folk som har prøvet noget bredere end f.eks. Mig!
Så jeg ville bare sige tak for det!
Det lyder måske som et dumt spørgsmål, men jeg ved ikke hvordan jeg skal formulere det mindre “dumt”: fornemmer du - selvom du er ny (tolker jeg fra din besked) - at jobbet “bliver en hverdag” forstå mig ret. Jeg forstår virkeligt det du skriver - og det var præcis derfor jeg valgte denne uddanelse, da mange er økonom-folk i min familie, og arbejder “bare” med at tjene flere penge til et firma med maaasssssere af møder.
Men spørgsmål er;
Fornemmer du at det “bliver hverdag” at hjælpe andre mennesker. Og ideer memer jeg, at den gode “fornemmelse” som giver dig dit drive, kan den blive ved med at overvinde nogle af de mindre “fede” ting ved jobbet?
- det er bare rent interesse jeg skriver dette, men det er måske et lidt skørt spørgsmål.
Tak for dit indlæg!
Vh
Velbekomme 
Jeg må sige at den del af jobbet tror jeg ikke bliver hverdag. Eller jo selvfølgelig bliver det hverdag fordi det sker hver dag, men jeg tror at jeg vil fortsætte med at sætte pris på den del af jobbet så længe jeg arbejder som klinisk læge.
De mindre fede ting ved jobbet kan man til dels selv være herre over. I hvert fald kan man gøre rigtig meget alene med specialevalg. Ønsker man ikke at arbejde om natten ville det være dumt at forsøge at blive abdominalkirurg. Ønsker man absolut aldrig at arbejde om natten kunne man overveje et speciale som miljø og arbejdsmedicin eller nuklearmedicin. Og så er der jo dem der rigtig gerne vil arbejde om natten og de kan så vælge nogle af de vagttunge specialer. Jeg kender folk der ser det som en stor fordel at de får lov at arbejde om natten - på den måde får man fyret en masse timer af og kan så holde fri på andre tidspunkter. Hver sine præferencer og her er lægevejen altså faktisk ret lys for der er virkelig mange veje at gå.
Hvis man har prøvet at arbejde et sted hvor man ofte bliver i tvivl om hvilken værdi ens arbejde egentlig skaber for mennesker her og nu så tror jeg at man vedvarende sætter pris på at kunne gøre en forskel for det enkelte menneske i dagligdagen.
Overvej grundigt din studievej og dine valg. Det er ikke fedt at fortryde når man først er færdig. Men som læge kan man altså mange ting og det skal du huske
Dbh.
KmK