Undervisnings videoer på Youtube

Goddag

Jeg er studerende. og utrolig passioneret med mit studie. Jeg har derfor lavet nogle undervisnings film, og uploadet dem på Youtube!!

Mit Nick på youtube er AnatomicMan

tjek filmene ud og kom med feedback, jeg kan altid bruge konstruktiv kritik eller lign.

Der er lavet film om utrolig mange forskellige emner!!!
Evt. blot søg på
Hæmoglobin
Ledlære

Fedt initiativ, men du “underviser” indforstået. Jeg forstår godt hvad du fremlægger, netop fordi jeg kan teorien i forvejen.
Den diskurs du benytter, tror jeg ikke at lægmand forstår - og hvorfor så overhovedet lave disse videoer?

Håber du forstår hvad jeg mener. Du skal lære at formidle viden til mennesker, som ikke har den forhåndsviden du har - ikke bare repetere kendt stof. Men, hvis det hjælper dig til at lære, er det selvfølgelig fint :slight_smile:

Hey du :slight_smile:
Fedt initiativ!! Det må jeg starte med at sige :slight_smile:
Jeg går selv på 2. semester, og jeg har ikke lige set den video du har posted fordi jeg ikke har haft om det endnu - det får vi på mandag. Men jeg så din video om led. Og det er noget jeg selv har svært ved. Jeg går ud fra din målgruppe er folk som mig - der sidder midt i det og synes det er svært :slight_smile:
Problemet er at det føles som om at du læser op fra bogen - du siger at det her er et hængselsled, og den har så mange frihedsgrader, og det der med planerne. Det står jo også direkte i bogen. Jeg kunne hverken forstå der eller da du forklarede det. Måske om du kunne forklare tingene lidt mere pædagogisk på din egen måde, så du viser, hvad er det her leds bevægeakse osv. altså eksemplificere tingene istedet for at sige at det her “er denne type led” uden en forklaring på hvorfor. Tilbage står jeg nemlig og har stadig ikke forstået det. Det er min ærlige mening. Men synes det mega fedt du tar dig tid til det, og det kan sikkert hjælpe rigtig mange… især med tiden :slight_smile: good luck og jeg skal hvert fald personligt nok følge dine vids :slight_smile:

Hej AnatomicMan

Først og fremmest vil jeg støtte dig i dine interesser og sige at det er fedt at du gerne vil dele dine kundskaber i stil med khanacademy.org. :slight_smile:

Jeg har bare ‘skimtet’ et par af dine videoer og har flg. konstruktive forslag:

  • sørg for at lave god lydoptagelse. Jeg hører det som om lyden er optaget af computerens mikrofon. Det er ikke godt nok, da der er meget støj. Det ville unægteligt være meget bedre med et headset. Og sørg for at tale t y d e l i g t.

  • kan du få programmet til at fungere ved at skrive tekst på computer i stedet for i hånden. Det forringer kvaliteten af det du formidler, når man ikke helt kan læse hvad du skriver. (læs: du kvalificerer dig ind i ‘lægeskrift’-kategori)

  • de videoer hvor du bruger illustrationer fra bøger o.lign. er meget pænere at se på, end når du selv tegner. Jeg tror at det er ligesom med håndskriften…

Ellers, hvis ikke andet er det en god måde for dig selv at repetere stoffet. Da jeg ikke er fagligt klædt på, kan jeg ikke sige om du formidler godt eller ikke, og som sagt har jeg kun ‘skimtet’ indholdet.

Pøj pøj med projektet. Måske kunne du være interesseret i at tilbyde hjælp som lektiehjælp her på siden, hvis det bliver aktuelt og muligt at vi får det på studmed.dk.

Mange hilsner
Mignon
(studmed-novice)

Nice projekt du har gang i. Jeg har selv haft meget glæde ved Khan Academy, og det er sikkert ham du er blevet inspireret af, kunne jeg tænke mig. Men der er meget langt mellem kvaliteten på dine videoer og hans. Du formidler ikke din viden til masserne, og på en måde virker det samtidig som om, at dine videoer bare er alt for langsomme i det. Det er simpelthen nemmere bare at læse om det i en bog. Og pointen er vel netop, at det, som folk synes er svært at forstå i en bog, er nemmere at forstå når det bliver forklaret på video. Du twister bare ikke vinklen på en måde, så det bliver mere forståeligt, du repeterer nærmere bare hvad bøgerne siger. Når du nu også har skriveværktøj osv., så skal du også bruge det stort set hele tiden til at understøtte dine pointer, ligesom Khan Academy gør, synes jeg.
For at forbedre din formidling, synes jeg, at du på en eller andet måde skal “twiste” det du fortæller om, så det får en anden aspekt, end det man kan læse i en bog.
Til gengæld synes jeg, at du er rigtig behagelig at høre på, du har en god fortællerstemme.

Tak for den gode feedback!

Jeg har lavet 3 nye film omkring Hæmostase, hvor i jeg har prøvet at optimere på de ting i har skrevet.

Den måde jeg har gjort det på, er ved først at lave en film til masserne (hvor terminologien er skruet ned, og prøvet af forklarer hvad der sker, så alle kan forstå det), også har jeg laver 2 film hvor der kommer mere dybde på, således det bliver fyldestgørende til en eventuel eksamen på medicin.

Jeg har prøvet at skrive med tekstprogram, i stedet for mine egne krusseduller på digitizeren :wink:

Derudover har jeg lige fået smækket en hjemmeside op, den er godt nok ikke så udviklet endnu, men det bliver den! :slight_smile:

http://studyroom.dk/anatomicman/

Meget bedre! Også formidlingsmæssigt!

Når din tid og tekniske færdigheder tillader det, kan du evt. vælge at lave alle illustrationer på forhånd og lave en PowerPoint el. lign. præsentation ud af det, hvor du blot ‘klikker’ elementerne på plads i nye lag. Man vil ikke følge din cursor ved hver farve-/penselskift og så vil det også tillade dig at redigere i teksten, når du nu kommer til at lave småfejl :wink:

Fortsat god arbejdslyst med det hele! Jeg vil glæde mig til at få forklaret medicinsk svære emner, når den tid kommer :slight_smile:

Mvh
Mignon