Urologi - Jørgensen et al


#1

[size=4]Urologi[/size]

Troels Much Jørgensen, Jørgen Kvist Kritsensen, Benni Nerstrøm, Hans Wolf
Indbundet, illustreret, 212 sider, 2. udgave, årgang: 2003
ISBN: 87-7749-335-4

anmeldelse i ugeskrift for læger

Link til bogen hos FADL’s Forlag (tre kapitler til gratis downloading):

http://forlag.fadl.dk/vis_bog.phtml?uid=586

[quote]2. udgave af Urologi er fuldstændig revideret og opdateret. Det ses blandt andet af, at alle illustrationer er nytegnede og nu foreligger i farver.

Bogen henvender sig til medicinstuderende og yngre læger og giver en indføring i faget urologi. Specialet omfatter kirurgiske lidelser i nyrer og urinveje og sygdomme i de mandlige genitalia, herunder visse andrologiske lidelser. Området spænder over medfødte misdannelser, funktionelle og neurologiske forstyrrelser, degenerative forandringer, aldringsfænomener, infektiøse lidelser og kræftsygdomme.

Der gives en indføring i diagnostiske strategier og procedurer, både de specifikt urologiske, fra de tilgrænsende specialer og fra de billeddiagnostiske, patologiske og fysiologiske områder. Intentionen er at give læseren et samlet billede af de forskellige behandlingsmuligheder, således som de praktiseres i dagens Danmark.[/quote]


#2

Har brugt bogen i forbindelse med min turnus på urologisk afdeling, og må erkende, at boge nhar stærke og svage sider.

Plusser:
Forholdsvis kortfattet, giver et godt overblik over de største områder indenfor urologien.

Dansksproget

Gode illustrationer

Minusser:
Selv om bogen er ny, er den allerede overhalet indenom af udviklingen. CT-urografi ofres der ikke meget tid på, og ordene “Gleason score” findes slet ikke i bogen.
Endvidere er der ikke ofret plads på operationsteknikker eller de almindelige urologiske håndgreb.

Bogen kan anbefales til prægraduate formål, hvor den burde mere end pensumdækkende indenfor urologien. Med mindre man er meget urologiinteresseret, bør man dog kunne klare sig med et mindre værk.

Til postgraduat brug kan den måske finde anvendelse hos praktiserende læger, men den er inadækvat til kommende kirurger/urologer.

Bogen er basalt set disponeret forkert i sit omfang, for meget til studenten, for lidt til lægen. Synd og skam, da bogen ellers er velskrevet.