Valget mellem KU eller AU - Hvad skal jeg vælge?

Valget mellem KU eller AU - Hvad skal jeg vælge?
0.0 0

#1

Jeg søger ind på medicinstudiet med sommerstart (2014). Men jeg ved endnu ikke, om det skal være på KU eller AU.

Jeg bor i Aarhus og kender til det generelle studiemiljø på AU og til studiemiljøet på medicin. Så for at danne mig et lille indtryk af medicinstudiet på KU, skal jeg besøge en medicinstuderende på Panum her i december.

Men hvad er jeres oplevelser - positive som negative - af medicinstudiet på KU og AU? Her tænker jeg b.la. på:

  • Opbygning af studiet
  • Socialt engagement både blandt medicinstuderende og blandt studerende fra andre fakulteter
  • Fredagsbar og fester

#2

Jeg kender ikke til AU og kan selvfølgelig derfor ikke give svar på hvad du skal vælge, men jeg begyndte på KU her til sommers og kan derfor dele mine oplevelser.

Negativt:

-Dårligt skema.
-MEGET dårlig læseliste til kursus i Basal Humanbiologi (passer ikke til forelæsninger så du skal altid rode frem og tilbage for at finde de korrekte kapitler til forelæsningerne).
-Dårlig struktur hvad angår intro til læselister og “lektier” (de ting skal man jo have at vide som nystartet!). Tutor henviser til forelæsning-underviser mht. info om læsnng, forlæser henviser til sau-underviser. Man får lidt fornemmelsen af at blive kastet rundt i systemet og at ingen vil give dig et konkret svar. Allerede bagud med 100+ sider før du overhovedet er begyndt.
-Får en masse unødvendig info i starten som du sagtens kunne have været forud, mens de vigtigste info mangler (om læsning og læselister).

Positivt:

-Folk er ellers superflinke.
-En masse hånderfaring allerde på første semester (mikroskopi af præparater, makroskopi af ben, arme osv, førstehjælps kurser, flere besøg hos læge og patienter)


#3

Det er måske ikke så relevant, man kan da kun gøre reklame for AAU!

Modulopbygningen er vildt overskuelig, du kommer allerede på klinik på 1 semester(hvilkket er vildt motiverende) og generelt fordi, der er så få studerende, bliver der taget rigtig godt hånd om en(både på uni men også på klinik) ! Mht til det sociale, er der også begyndt at blive holdt en masse fester med UCN (hvor sygeplejeskerne studerer :wink: )


#4

Jeg har læst i Århus men jeg har mange bekendte som har læst i København.

Jeg havde det rigtig godt i Århus. Man har alting samlet i universitetsparken og så skal man på de sidste semestre ‘drage ud’ til Skejby sygehus, Kommunehospitalet, Amtssygehuset og Marselisborg hospital. Alting indenfor relativt overskuelig afstand til Universitetet.

Universitetsparken er et fantastisk sted om foråret og sommeren. Flotte træer, ro, ænder udenfor vinduerne, bakket landskab. Det lyder som en kliche og som noget man kan trække på skuldrene over - men det er virkelig rigtig rart at kunne se ud på og færdes i mellem holdtimer og forelæsninger. I København er Panuminstituttet stedet, en rigtig fin betonblok uden kontakt til naturen eller planeten Jorden iøvrigt ironi.

Jeg ville ikke vælge om mht der hvor jeg var. Men jeg kan se København som by har flere tilbud end Århus. Hvis man flytter derover så skal man FANDME også bruge de tilbud for ellers så er det eneste man får ud af det en ‘dyr husleje’ og bekymringer om arbejdsmulighederne bagefter. Indregn deri at du kommer til at bruge mange timer på at læse, så de lokkende tilbud har du i virkeligheden ikke megen tid til.

My 2 cents. Jeg blev færdig for 10 år siden (OMG!), men jeg har været i universitetsparken meget siden da jeg lavede ph.d. Elsker stadig det sted, og føler en hel Niels Malmrosk melankoli ved at vende tilbage dertil :slight_smile: