Vedrørende skifte fra SDU til KU efter bachelor

Hej

Jeg sidder og overvejer et skifte af studiested fra SDU til KU efter bachelordelen. Har nogle funderinger, så jeg skriver lige her og håber på der er nogen som har lidt visdom at dele!

  1. Hvor omfattende er de kurser man går glip af under 6. semester? (Infektionsmedicin, Lungesygdomme, Endokrinologi, Bevægeapparatets sygdomme) Vil det være udfordrende at komme op på samme faglige niveau som dem fra KU, eller er dette typisk noget man sagtens kan klare ved selvstudier under sommerferien/efteråret?

  2. En stor årsag til at jeg flytter er at jeg gerne vil få kontakter blandt afdelinger i øresundsregionen under klinikopholdene, da jeg er interesseret i at arbejde som lægevikar og evt. få turnus og ansættelse der i fremtiden. Kommer garanteret ikke blive i Syddanmark-regionen og arbejde efter eksamen, så det føles som spild af energi at etablere kontakter her for at bagefter bare flytte videre til Sjælland/Sverige…

Mit spørgsmål er derfor om det faktisk er en taktisk god idé at flytte, eller hvis det er lige meget? (fordi man lige så nemt som dem fra KU, kan få praktik, vikariater etc. selv om man studerer et andet sted)

  1. Dette er hovedspørgsmålet: Hvad er det “bedste” af enten en OSCE sidst på kandidaten (SDU), eller mere klinik i løbet af uddannelsen (KU), når man overvejer hvor godt forberedt man bliver på at komme ud i turnus?

Jeg håber spørgsmålene giver mening… Beklager eventuelle grammatiske fejl - er ny-dansker :wink:

Hej,

Jeg har læst på KU hele studiet, så kender ikke så meget til det med at flytte undervejs, men har da lidt kommentarer:

  1. Ikke noget jeg ved så meget om, men har set det gjort flere gange. Bare man er opmærksom på det, så ikke den fanger senere… og så har du indtil 9. semester (hvis ikke studieordningen er lavet om) til at læse det op.

  2. Jeg havde vikariat efter 11. på Frederikssund hvor jeg hverken havde haft undervisning eller klinik… Men tiderne er nok anderledes nu. Hvis du vil ha vikariat i umiddelbar forlængelse af kliniksemestrene er det altid en mulighed der, hvor du har været. KBU har ikke noget at gøre med klinik - det er jo lodtrækning :wink: Og senere ansættelser… hm, er da en mulighed.

  3. Har lige været ½ år på Holbæk Akut i KBU med helt blandet hold kandidater fra alle tre universiteter. Jeg synes (og har også hørt) at man kan mærke at SDU’erne mangler klinikken - de er ikke helt så vant til arbejdet og mangler nogle håndgreb. Men efter en periode er de hurtigt med. Til gengæld har de medicin og kirurgi helt up-to-date, hvor KU’erne ikke har kigget på det i de sidste mindst 1½ år. Så der er noget paratviden som vi ikke kan.
    MEn jeg synes alle henter det og i slutningen kan man ikke se forskel.

Spørgsmålet er måske mere, hvilken studieordning og by der passer dig? mere klinik? modul-opbygning? campus-stemning i odense? tæt på øresund?

Mvh
Cæcilie

Tak for svaret!

Fik bare en idé om at det er en god idé at få kontakt med afdelinger allerede under de første turer ud i klinikken… Men det kan man måske “hente ind” når man er færdig.

Hvis dit spgmål er omk studieord i Dk, så synes jeg faktisk alle er fornuftige og ret ens. Jeg savner lidt fleksibilitet. Eksempelvis at man allerede ved kand. start, kunne vælge fag i det hovedområde man vil arbejde. Eksempelvis en kirurgpakke, med flere biomekanik fag - bare som eksempel. Eller at man kan tage flere fag i den rækkefølge man vil :O)