YL i MOK: Hvad betyder de nye principper


#1

Følgende er blevet offentliggjort i MOK nr. 29 som udkommer onsdag d. 30 maj.

Hvad betyder de nye principper for din speciallægeuddannelse?

Der er speciallægemangel i Danmark, og det skal der gøres noget ved. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen inviterer Yngre Læger, Lægeforeningen og Danske Regioner til dialog om, hvordan man kan speede uddannelsen af speciallæger op og samtidigt gøre kvaliteten bedre. Onsdag den 25. april præsenteres det såkaldte princippapir – se fx http://www.laeger.dk. Principperne handler om alt fra længden på turnus, kvalitet, antallet af uddannelsesstillinger – og ikke mindst det meget omtalte 4 års princip. Men hvad betyder de nye principper for dig som studerende?

Fra turnus til klinisk basisuddannelse
Som led i de nye principper sker der en lang række forandringer i og omkring turnus i forhold til det, vi kender i dag. Ændringerne gælder for de kandidater, der tilmelder sig turnus i februar 2008 med start i august 2008 og herefter.

Turnus bliver omdøbt og kommer til at hedde ”klinisk basisuddannelse”. Formålet med den kliniske basisuddannelse er at fungere som læringsramme for overgangen fra universitet til det kliniske arbejde. Man skal populært sagt ”lære at være læge” og tilegne sig nogle generelle kompetencer, som ikke knytter sig til specielle specialer. Det betyder, at flere specialer kan opfylde målbeskrivelsen, og at kompetencerne kan opnås på kortere tid.

Den kliniske basisuddannelse vil bestå af 12 måneders ansættelse fordelt på to specialer. Og nogle af specialerne vil være nye i forhold til dem, der indgår i turnus i dag. Alle vil fx ikke længere skulle i almen praksis som led i deres basisuddannelse.

Der etableres et nyt elektronisk tilmeldingssystem, som betyder, at du kan vælge dit kliniske basisforløb direkte. Du skal stadig trække et nummer, og det er stadig dit nummer, der bestemmer, hvornår det er din tur til at vælge. Men når du vælger, kan du til gengæld vælge det konkrete forløb inkl. de to specialer, der passer dig bedst.

Samtidig er det ambitionen, at du kan starte på den kliniske basisuddannelse, lige når du har fået din kandidatgrad – eller i hvert fald senest 3 måneder efter.

Forandringerne betyder bl.a., at der kommer en ”dobbeltårgang” af kandidater, der bliver færdige med den gamle turnus/den nye kliniske basisuddannelse i sommeren 2009. Det vil der blive taget højde for i antallet af stillinger, så de maksimale ventetider også kan overholdes for denne årgang. Ligeledes vil antallet af intro- og hoveduddannelsesstillinger også blive tilpasset det øgede antal kandidater.

Fra klinisk basisuddannelse til hoveduddannelsen
Så langt så godt. Så kommer vi til det meget omtalte 4 års princip. Princippet betyder, at der højst må gå 4 år, fra du starter på din kliniske basisuddannelse, og til du starter på din hoveduddannelse. Du skal bruge et år på din kliniske basisuddannelse og et år på en introduktionsstilling. Herefter kan du reelt starte på din hoveduddannelse. Du kan også vælge at bruge1-2 år yderligere, inden du går i gang fx på vikariater, en eller to introstillinger mere eller til at gøre en indsats for Læger uden Grænser.

Skal du på barsel eller lave en ph.d. i perioden mellem din kliniske basisuddannelse og dit hoveduddannelsesforløb bliver de 4 år automatisk forlænget – for ph.d.ens vedkommende med 1½ år, mens barsel forlænger perioden med den tid, du er på barsel. Bliver du langvarigt syg, vil du også få dispensation og få forlænget 4-års perioden.

Som situationen er i dag bruger mange yngre læger væsentligt længere tid end 4 år fra turnusstart til de begynder på hoveduddannelsen. Tiden bliver i høj grad brugt til at samle point for at kvalificere sig til drømmespeciale og -sted. Dette forløb vil nu blive speedet væsentligt op af flere grunde:

  1. Der kommer flere uddannelsesstillinger – også i de populære specialer. Det er ambitionen, at der ikke er kø foran hoveduddannelsesstillingerne, når de kandidater, der er omfattet af 4 års princippet skal i gang. Derfor øges antallet af hoveduddannelsesforløb markant allerede nu, så de nuværende yngre læger kan komme nemmere gennem systemet. Der bliver altså bedre muligheder for at få det speciale, man gerne vil have - både for de læger, der er omfattet af 4 års princippet og de nuværende yngre læger, der skal i gang med deres speciallægeuddannelse. Der bliver ikke tale om frit valg på alle hylder, men det er der heller ikke i dag.

De nye uddannelsesstillinger kommer, dels ved at man skruer op for antallet af stillinger i den såkaldte dimensioneringsplan, der bestemmer, hvor mange uddannelsesstillinger regionerne skal slå op i de forskellige specialer, og dels ved at omdanne ikke-uddannelsesstillinger til uddannelsesstillinger. Som led i princippapiret er det også aftalt, at dimensioneringen strammes op. Bl.a. vil den blive opdateret hyppigere og man vil sikre, at det aftalte antal stillinger bliver etableret og slået op, så ingen yngre læger kommer i klemme, fordi der mangler stillinger.

  1. Det forlyder fra uddannelsesregionerne, at de vil evaluere de uddannelsessøgende ½ år inde i introstillingerne, så man kan blive vurderet og søge en hoveduddannelsesstilling. Det vil give en reel mulighed for at gå i gang med en hoveduddannelsesstilling, lige når man er færdig med introstillingen. Du vil således kunne søge din hoveduddannelse væsentligt hurtigere end i dag.

  2. Pointsystemet afskaffes og erstattes af såkaldte faglige profiler, som de videnskabelige selskaber og arbejdsgiverne skal udforme. Profilerne vil blive forskellige fra speciale til speciale. Profilerne er ikke meldt ud endnu, men det er klart, at de skal udformes, så det er muligt at opnå kvalifikationerne i løbet af den tid, der er til rådighed. Det vil fx betyde, at du ikke længere nødvendigvis skal lave en ph.d. for at få point men kun forske af lyst.

  3. Ansættelsesproceduren vil blive mere smidig, bl.a. vil hoveduddannelsesstillinger blive slået hyppigere, som hovedregel 3-4 gange årligt. Det betyder, at ventetiden mellem stillingerne kan kortes ned.

Kvalitet og økonomi
Princippapiret indeholder også nogle af de kvalitetsredskaber, som Yngre Læger og Lægeforeningen har arbejdet for at indført gennem flere år. Det drejer sig bl.a. om at sikre, at alle afdelinger udarbejder uddannelsesprogrammer, og at alle læger i uddannelsesstilling har godkendte individuelle uddannelsesplaner, så læringen kan tage udgangspunkt i det, den enkelte læge kan og skal lære. Det skal ikke kun være hver anden læge, der har en uddannelsesplan, sådan som det er i dag.

Evalueringen af kvaliteten på de enkelte uddannelsesafdelinger skal også styrkes. Det vil bl.a. få konsekvenser for de afdelinger, der får utilfredsstillende evalueringer. De vil ikke længere bevidstløst få lov at uddanne fremtidens speciallæger.

Samtidigt bliver der sat fokus på karrierevejledning og vejledning af de uddannelsessøgende læger i forbindelse med specialevalget. Universitetet skal fx være vært for en præsentation af alle specialer, opholdet i klinikken skal bruges til vejledning, og undervejs i introstillingen skal man evalueres og rådgives i forhold til muligheder, interesser og stærke/svage sider, så man kan vælge speciale på et oplyst grundlag.

Ser man på lønnen, så er speciallægelønnen ca. det dobbelte, af, hvad du får som nyuddannet kandidat. Så der kan være god musik i at bruge de nye muligheder og blive speciallæge 7 – 8 år efter kandidateksamen (afhængigt af speciale) i stedet for som nu efter i gennemsnit 12 - 14 år.

Hvad sker der nu?
Principperne i aftalen skal nu konkretiseres og implementeres, så de kommer til at fungere bedst muligt i hverdagen. Det arbejde deltager Yngre Læger og Lægeforeningen i sammen med de andre aftaleparter. Ideen er, at elementerne i aftalen implementeres løbende, og vi vil melde ud hurtigst muligt, efterhånden som tingene bliver afklaret.

En af de ting, vi p.t. ikke ved, er fx hvad der sker, hvis man ikke overholder 4 års princippet. Men vi ved, at intentionerne med de nye principper er, at skabe bedre muligheder for at flere kan blive dygtige speciallæger hurtigere – ikke at afskære folk fra at blive det.

Venlig hilsen
Yngre Læger


#2

“Thanks to our allies, who fought so poorly … and surrendered so readily!”

  • Simpsons

#3

Tjah, hvad er det nye i det indlæg… intet! Den samme gamle hænder-vaskende sang, som roser det fantastiske forhandlingsresultat i høje toner. For mig at se, er der ikke kegen afstandtagen, de må jo kunne lide det de er nået frem til - ligesom formanden fra FAS, hvorfor ellers bruge så meget krudt på at forsvare noget, man ikke kan lide

  • Mikkel

#4

Ikke et ord om hvordan det i realiteten skal foregå, blot en pokkers masse ambitioner og intentioner. Det er jo også nogle dejlige ord at gemme ig bagved når man helst vil slippe for at udtale sig konkret.