Jeg er lige blevet færdig med 3. semester på KU og husker selv, hvordan jeg sad med præcis de samme spørgsmål og frustrationer inden semesterstart.
Nedenstående indlæg er udelukkende ment som et forsøg på i ”korte” træk at afmystificere 3. semester og give et bud på, hvordan semestret kan gribes an. Selvfølgelig opfattes semestret ikke ens af alle 250 studerende på en årgang. Indlægget skildrer min tilgang til 3. semester. Jeg er sikker på der findes 249 andre måder, hvorpå tingene kan angribes.
Jeg bevæger mig bevidst lidt ud over blot en besvarelse af dine spørgsmål med det formål for øje, at indlægget skal kunne læses af andre 3. semesterstuderende, der ligesom jeg søgte efter ældre medicinstuderendes erfaringer og beroligende ord.
Til at starte med vil jeg anbefale alle, der begynder på 3. semester at slå koldt vand i blodet – og lad være med at panikke. (Panik er forbeholdt de studerende, der åbner deres bøger for første gang en måned før eksamen!!)
Semestret indledes med 2 til 3 ugers anatomiopvarmning, hvor tempoet og læsemængde er relativt lille. Her er det vigtigt at finde frem til egne rytmer og arbejdsmetoder, afprøve forskellige strategier mht. til læsning: Hvad virker bedst for mig? Hvordan får jeg det jeg læser til at sidde fast? Får jeg noget ud af skrive noter osv.
Det er svært 100% at sige, hvad der virker bedst for dig, når stoffet skal læres. Nogle skal læse tingene et par gange, nogle behøver bare at høre det til en forelæsning, andre igen skal ned og rode lidt i karrene på våd studiesal. Jeg fik meget ud af at tegne det, jeg læste og gennemgå det ved at sige det højt for mig selv. Desuden var jeg virkelig glad for, og brugte både atlas og anatomikort meget.
Mht. bøger kan jeg anbefale at finde boglisten for 3. semester på Akademisk Boghandels hjemmeside og herefter systematisk gennemgå listens anbefalede bøger her på studmed’s bogfora, hvor ældre medicinere uddeler ris og ros til de forskellige bøger. Hvis man følger det bogvalg, Stenalt beskriver i sit indlæg længere oppe i tråden, går man heller ikke galt i byen.
Det er vigtigt at få fat i Bevægeapparatets anatomi af Bojsen-Møller fra starten. De to første ugers læsning kommer udelukkende til at foregå i denne. Der findes engelske/amerikanske alternativer til Bojsen-Møller, men dem har jeg ikke erfaring med. Desuden er det vigtigt at få fat i et anatomisk atlas så hurtigt som muligt. Jeg kan anbefale Gilroys Atlas of Anatomy - Latin Nomenclature.
Mht. Pensum/læselister, ligger der udmærkede og overskuelige lister i de forskellige mapper på absalon. Vær opmærksom på, at der ligger separate læselister til forelæsningerne i anatomi og neurofysiologi samt en læseliste til holdundervisningen i anatomi og en række cases til holdundervisningen i neurofys. Snus lidt rundt på absalon så giver tingene sig selv.
Mht. noter, vil jeg sige, at det er spild af tid at tage noter til de fleste anatomiforelæsninger, som for det meste bare er en stor omgang namedropping. Tag i stedet atlasset med og skriv forelæserens guldkorn på de relevante sider.
Fordi det ofte kan være uoverskueligt at finde frem til kernestoffet på egen hånd, er det imidlertid en god ide at tage noter til embryologi -og neurofysiologiforelæsningerne.
Jeg er af den opfattelse, at langt de fleste forelæsere og undervisere, kunne deres stof og formåede at fremlægge det forståeligt og interessant. Selvfølgelig er ikke alle forelæsere lige spændende at høre på og nogle gange tænkte jeg da også ”hvad laver jeg her ?” - så dropper man pågældendes næste forelæsning og sørger for at læse stoffet godt igennem selv.
Som skrevet i indledningen er det vigtigt ikke at gå i panik over 3. semester. Allerede fra 1. semester udsættes man for 3. semester-skræmmekampagner fra ældre medicinstuderende. Lad dem ikke gå dig på!
Ingen tvivl om at 3. semester er krævende. Man skal indstille sig på en ny form for indlæring, når f.eks. musklernes latinske navne og nervernes forløb skal huskes. Der er i langt de fleste tilfælde ikke noget forståelsesmæssigt at hænge den nye viden op på, og det er ofte det, der gør processen langsommelig og frustrerende. – men bare rolig, hvis du er tålmodig og flittig skal det nok komme ind.
Mange lægger ud med et hæsblæsende tempo i starten af semestret og er forståeligt nok næsten brændt ud, når eksamenslæsningen skydes i gang.
Bevar roen i starten og undgå at lægge for hårdt ud. Bare sørg for at følge med, læs til forelæsningerne og SAU-undervisningen. Nyd livet, fest igennem og lad være med at låse dig inde på læsesalen fra første dag. En ældre mediciner fortalte mig, at jeg skulle sørge for at bruge starten af semestret til at ”samle honning til krukken” – altså samle energi og spare på motivation til semestrets mere trælse måneder – det råd kan jeg kun give videre.
Det vil blive sagt igen og igen: sørg for at finde en læsegruppe (hvis du ikke allerede har en)! En gruppe på 2 personer er ideelt, 3 går lige, 4 er for mange.
I begyndelsen er det rigeligt at mødes med læsegruppen et par timer om ugen for at snakke om og terpe de læste sider. Senere bliver I nødt til at mødes oftere og i længere tid med særligt henblik på at gennemgå eksamensspørgsmål og dispositioner.
Halvvejs inde i semestret (gerne lidt før), skal I hive eksamensspørgsmålene frem. Skriv til hvert af de i undervisningen allerede gennemgåede emner en disposition, der kan bruges ved en mundtlig fremlæggelse af spørgsmålet. Det giver klart mest at skrive dispositionerne selv, men hvis tiden pludselig bliver knap eller man føler, at man er kørt sur, kan det anbefales at låne dispositioner af ældre studerende. Kig også på de retningslinjer og dispositioner, der er blevet lagt ud på absalon af kursusledelsen.
Det er utrolig vigtigt at få sagt dispositionerne og stoffet højt og fremlægge spørgsmålene for hinanden – jo flere gange des bedre.
En anden vigtig ting er spot. Start tidligt med at spotte evt. i forbindelse med jeres læsegruppeaftaler og lad spotten følge de emner, I gennemgår (altså spot armens muskler, når I gennemgår armens muskler). Desuden er det guld værd at deltage i de to prøvespot, selvom resultatet måske kan være nedslående 
Det mindre sjove på semestret er eksamensperioden,- (men hvornår har det nogensinde været sjovt at læse til eksamen? 
). Det er den periode de fleste ældre medicinstuderende tænker tilbage på, når de spreder rygter om 3. semester. De fortrænger tydeligvis resten af semestrets måneder, der som tidligere nævnt er ganske tilforladelige.
I Eksamensperioden vil man for alvor blive bekendt med ordet selvdisciplin. Hvis I i læsegruppen er godt med mht. til dispositioner og spørgsmål, vil det helt sikkert mildne periodens stressudsving en del. Et godt råd er at prøve ikke at lade sig rive med af de andre studerendes til tider vanvittige ambitionsniveauer og arbejdsmetoder. Læs og hold pauser og stop læsningen, når hjernen er fyldt. Hold fri, når du har planlagt at holde fri. Lad dig ikke påvirke af dem der sidder 14 timer på læsesalen eller spotter til kl. 3 om natten - mindre kan helt sikkert gøre det. Det er de studerende der sætter niveauet på 3. semester - og de sætter det alt for højt. Vi gejler hinanden op og forventer helt ubegrundet, at eksaminatorerne til eksaminerne vil afkræve os det mest umulige samt udspørge os i helt urimelige detaljeringsgrader, hvilket absolut ikke er tilfældet. Når jeg kigger tilbage, kan jeg se på det hele, at jeg godt kunne være kommet igennem 3. semester uden at køre mig selv i så højt et gear, som var tilfældet, - men det er jo nemt at sige bagefter.
Her til sidst vil jeg gerne slå fast, at 3. semester er et super fedt semester. Stoffet bliver gjort ”håndgribeligt” bl.a. i form af dissektionskurset og undervisningen i klinisk anatomi. Desuden er de tre neurofysiologiøvelser meget givtige og overkommelige.
På 3. semester får man virkelig en fornemmelse af, at man er ”læge”-studerende :doc: . Pludselig kan man forstå hvad der er årsagen til tante Odas kalveknæ, hendes ryglidelse eller hvorfor hun har mistet det temporale synsfelt på begge øjne. Det er en vild følelse, når navnene og begreberne pludselig sidder fast, og man uden at tænke over det, med latinske betegnelser, diskuterer knæleddets intraarticulære strukturer eller hjernestammens opbygning.
Glæd dig og lykke til.
og køb ross, histologi. få evt også fat i blaustein til biofysik, men jeg brugte den ikke fordi pensum i biofysik er så begrænset - og lad vær med at købe nogen bøger i genetik - lån dem dem blot og regn en masse opgaver dertil istedet:)