Alder nogen betydning?

Alder nogen betydning?
0

#1

Hej er man for ung hvis man er 17 og vil studere medicin nu? For jeg er færdig med 3.g og vil helst gerne starte nu. :roll:


#2

Ja du er for ung. Vent et par år før du starter. Det kræver man er mere moden.


#3

Alder sier ikke alltid noe om modenhed. Hvis du føler deg “klar” til at starte på medicin nu, så go for it! De andre du begynder sammen med vil være 1-2år eldre enn deg og videre oppover, men på KU blir du puttet i hold med noen som er mer eller mindre samme alder.

Lykke til!


#4

Uanset hvad kommer du ikke til at starte før til feb.


#5

jeg synes sq også man er lidt for ung når man er en 17-18 år, men ok det kunne da være lækkert at være færdig når man er 25 (der hvor mange kvote 2’ere starter)

men hvis du ellers har snittet er der intet der forhindrer dig i at komme ind næste gang man kan søge, hvis det var det du mente


#6

Tja, ved egentlig ikke hvor lækkert jeg ville synes det var at være færdig læge som 23-årig…

Det kan godt være at alder ikke nødvendigvis siger noget om modenhed, men jeg tror det er sundt at have en smule mere erfaring trods alt. Jeg har oplevet turnuslæger der var yngre end mig selv da jeg var i vikariat, og de var alt andet lige mere usikre på sig selv i forskellige situationer, særlig vedrørende kommunikation, svære samtaler o.l. Det er trods alt noget nemmere at formidle vigtig og svær information hvis man ikke ligner en stud.med. alt for meget.

Men klart, om du føler dig klar så kør på, du kan altids tage pauser undervejs, evt. arbejde som lægevikar, om du føler du får brug for det.

Sveinar


#7

Hejsa

Hvis du ikke har andre planer som skal føres ud i livet før du starter på studiet, er der ikke noget i vejen for at starte til februar. Jeg begyndte selv som knap 19-årig (så trods alt lidt ældre) ½ år efter gymnasiet og den aldersforskel der nu var bemærkede jeg ikke rigtig. I det videre forløb ender man på semestre med folk som er langt ældre, så det vender man sig hurtigt til.

Tanken om at blive læge - i mit tilfælde før jeg ville være fyldt 25 - tiltalte også mig før i tiden, men jo længere man kommer desto mere føler man at studietiden/ungdommen er nogle år som skal nydes, før den står på masser af ansvar og dårlige arbejdstider. Tror også man er bedre til at tackle problemer med andre faggrupper til den tid…


#8

Amen!


#9

Man skal måske lige huske på at det er meget rart at starte på medicin med nogle andre erfaringer.

Ens liv kan i hvert fald meget hurtigt komme til at handle om medicin. Før man ved det er alle ens venner fra studiet, man fester stort set kun med andre medicin studerende, ens kæreste er mediciner, man arbejder som FADL vagt på sygehuse og bruger en masse tid med hovedet nede i bøgerne.

Sommetider er det rigtig rart og forfriskende at være sammen med venner, der intet har med medicin at gøre… Og det er vel typisk de venner man har holdt fast i efter gymnasiet via rejser eller andre oplevelser sammen.


#10

Nej alder har som skrevet ovenfor ingen betydning. Modenhed har, men det er ofte også noget der kommer med alderen, og vel især med hvad man laver. Jeg startede i sin tid lige efter gymnasiet, om end jeg var et par år ældre. Jeg har godtnok brugt mange år på studiet, men egentligt ikke fortrudt at jeg ikke tog på bevidsthedsudvidende ture til Nepal eller whatever inden jeg startede. Jeg kan idag godt være iriteret over at jeg ikke fik mig nosset færdig til at blive klar på normeret eller næsten normeret tid, men sådan er det nu engang. Valget af studie og karriere har jeg i hvertfald ikke fortrudt.

Der er sikkert forskel på om man er færdig som 25(23)årig eller 30, men der er sikkert både fordele og ulemper ved begge, og helt sikkert en kæmpeforskel på livstidsinkomst som man ikke skal kimse ad, og vælger man forkert kan man jo skifte studie mens tid er.

Man skal søge når man synes man er klar til det, alder uanset.

Hilsen JD


#11

Jeg er enig i at man skal starte når man føler sig klar til det og at alder i princippet ikke burde havde den store betydning. Dog tror jeg ikke altid at det forholder sig sådan i virkeligheden. Min veninde begyndte på folkesundhedsvidenskab (ja ja jeg ved det ikke er medicin) da hun lige var blevet student som 18-årig og hun holdt op primært fordi hun ikke kunne falde til sammen med de andre på hendes studie. De fleste af dem havde været ude minimum et eller to år efter gymnasiet og havde (følte hun) meget mere erfaring og viden end hun havde. Hun følte sig lidt som den lille pige blandt alle de store.
Men selvfølgelig betyder det ikke at alle andre vil føle det sådan!


#12

Ja ja tak for svaret, men jeg tror nok at jeg er klar til det. Og mit snit på 11 viser nok at jeg godt kan. Det er nok ligemeget hvis jeg bliver den yngste, for det har jeg altid været. Det skal så siges at jeg har en smule erfaring, da min onkel er respekteret læge i London og har vist mig en del. Og har endda fået lov til at behandle nogle af hans patienter :smiley: , men han holdt øje om det nu var rigtigt det jeg sagde.


#13

Og ja jeg ved godt at man starter feb. Men det ændrer jo ik på min alder alligevel.


#14

Hehe, det var måske ikke lige den slags erfaringer, der blev henvist til… :wink:


#15

Hehe det ved jeg godt, vil bare forklare hvor klar jeg er til at studere medicin. Skal jo ind gennem kvote1…


#16

Hvis ikke du tager folks svar til efterretning, hvorfor så stille spørgsmålet overhovedet?

Var det for at hovere eller?

I såfald vil jeg sige, så er du ikke “gammel” nok til studiet…


#17

Der skal meget mere end “11” og “en respekteret læge” til at gøre dig klar til at læse medicin.

Det handler om modenhed. Det er jo ikke bare patienter du skal ind og behandle, det er mennesker med et lang liv bag sig.
Der ligger en stor livshistorie bag hver en “case”, som skal respekteres.

Jeg vil ikke dømme dig eller noget, men med de kommentarer du har skrevet i dette indlæg, så ville jeg anbefale dig at overveje om du er moden nok til at starte allerede.

Der er ikke noget galt i at indrømme at man ikke er moden nok. Det er en ærlig sag. Det påvirker forhåbentlig ikke din motivation, at skulle vente et par år endnu?!

Mvh.
Larsvk


#18

At starte med at læse medicin har absolut intet at gøre med ptt. Det handler om: kemi, cellebiologi, anatomi, fysiologi, biokemi, osv. Ja der er nogle cases, men der handler det også om ovenstående. Og sundhedspsykologi på 2. (KU) er noget der bare skal overstås. Der bruger man 30 timer på at lære begrebet “somatisering”.

Hvis du ikke kan finde på andet at lave så søg ind, men undersøg om du kan springe fra og søge ind igen. Man kan ligeså godt tage et sabbatår midt i studiet (fx efter 3. og blive skiguide) som før.


#19

Dette virker som et totalt “show off”-innlegg. Du bør overveie sterkt om du ikke heller burde legge vekk medisin og få deg en enkel jobb, for eksempel i media eller reklame. Din onkel i London kommer ikke til å kunne hjelpe deg særlig når du har den innstillingen du her. Jeg startet også rett fra gynmaset, men du virker ikke til å fortjene plassen.


#20

[quote="RuneMaagensen
At starte med at læse medicin har absolut intet at gøre med ptt. Det handler om: kemi, cellebiologi, anatomi, fysiologi, biokemi, osv. Ja der er nogle cases, men der handler det også om ovenstående. Og sundhedspsykologi på 2. (KU) er noget der bare skal overstås. Der bruger man 30 timer på at lære begrebet “somatisering”.

Du har ret, og så syntes jeg alligevel ikke du har.
Jeg kan godt forstå din vinkel og jeg giver dig ret.
Men når man så kommer i praktik, så er der respekten for patienten!
Det er det jeg mener.
Og det kræver modenhed at turde møde patienten der hvor denne er.

Mvh.
Larsvk