[quote=“badooo”:essqwtya]Først vil jeg lade være med at tage let på det. At sige at det ikke vil være et problem at få 12, er at skrue arrogancen for fagene lidt for højt op. Nuvel, det er muligt at få 12 i fagene, men det er sgu ikke let.
Kemi A var den værste eksamen jeg kunne trække og self. var det det, jeg trak. Den hev godt nok pløkker ud af munden på mig, men jeg endte med at få 12, til min lærers synlige frustration (vi havde en krig kørende 
). Det var dog alt andet end sjovt at læse til eksamen, men det hænger nok også sammen med, at jeg “ledede” en gruppe af 3 andre, som ikke kunne en skid, og det var derfor mit ansvar at køre dem levende igennem eksamen (de fik alle sammen 7. WP /me).
Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg faktisk at du har en chance for at blive optaget på kvote 2 på KU, hvis du starter med at afslutte din bachelor i idræt. Jeg har på fornemmelsen, at det er fysioterapeuter, sygeplejersker osv. der kommer ind via kvote 2 i KBH, og jeg tror en bachelor i noget så (delvist) relevant som idræt vil give dig rigtig mange points. Hvis du kan kombinere det med eventuelt studiearbejde med en sundhedsfaglig vinkel (plejehjem er en sikker vinder, da det samtidigt udfordrer den empati jeg sporede at du manglede over for børn og handicappede), så tror jeg faktisk du har ret så gode muligheder.
Så rådet: Hold dig til idræt et år eller 2 endnu (til du er bachelor). Skrab alt det sundhedsfaglige, du overhovedet kan nå med dine tykke arme, til dig i mens og søg så ind på lægestudiet i København. Det kan være hårdt, men det er vel det værd? 
[/quote]
Jeg trives ikke på AAU. Jeg er, derudover, inde i et langt sygdomsforløb, som gør, at jeg har svært ved at dyrke idræt og har været sygemeldt til alle praktiske eksaminer. Jeg er dog på vej op igen og kan formegentlig godt dyrke idræt på 3. semester igen, hvis alting går som det skal.
Jeg bryder mig ikke ret meget om AAU og vil faktisk helst væk derfra så hurtigt som muligt. Jeg synes ikke kvaliteten af idrætsuddannelsen er noget, som jeg kan være stolt af. Faktisk er jeg en smule flov over at studere idræt på AAU. Det er ikke arrogance, for jeg er virkelig ikke den eneste af den opfattelse, vil jeg gerne pointere. AAU har måske meget godt at byde på, men idrætsuddannelsen er ikke en del af det. Studiet er selvfølgelig nyt (jeg er på 4. årgang), men jeg synes ikke det kan være en grund jeg kan acceptere for at få en lav-kvalitetsuddannelse. Jeg vil gerne pensle ud for dig hvad der er skidt og jeg er ikke i tvivl om, at du vil give mig ret. Men, med det sagt er der også nogle gode vejledere og gode mennesker på studiet; det opvejer bare ikke alt det dårlige.
Jeg er ikke arrogant, hvis jeg påstår, at jeg kan få 12 i de gymnasielle fag. Det kan godt være, at du er stor fan af janteloven, men det er jeg ikke. Jeg VED jeg kan få 12 i alt, sålænge jeg arbejder for det. Jeg har endnu ikke oplevet noget, hvor jeg måtte give op, fordi jeg simpelthen ikke fattede det. Min hæmsko da jeg gik i gymnasiet var matematik B. Jeg fattede det ikke, jeg gad det ikke og jeg var der aldrig. Jeg fik et fortjent -3 i årskarakter i mundtlig. Nu har jeg lige været til eksamen i matematik A, hvor jeg fik 12. Jeg havde aldrig nogensinde troet, at det skulle være muligt, at jeg bare kunne fatte matematik, men motivation fik mig igennem det - og jeg begyndte rent faktisk at interessere mig en smule for det!
Så hvorfor skulle jeg vente 2 år på at søge ind på medicin på KU? Mine chancer forbedres måske med en bachelor i idræt, men hvad hvis de IKKE gør og jeg så IKKE kommer ind? Så bliver jeg afvist igen som 25 årig (er 23 nu). Jeg vil gerne have et studieliv som ung; jeg gider ikke være fanget i et system de næste 10 år, hvis jeg kan kæmpe mig ud af det.
At få 12 i kemi kan jeg sagtens, det er jeg slet ikke i tvivl om. Det er nu mere dansk skr. og engelsk skr. der er ‘udfordringen’, fordi jeg ikke rigtig har lavet noget humanistisk i 3 år. Men, hvis jeg bare har nok forsøg, så skal det vel nok lykkedes på et tidspunkt! Matematik A kan jeg også godt få 12 i; jeg fik 10 nu her til sommer og selvom det måske kræver en lille indsats, så tror jeg da bestemt at det er muligt 
Og jeg skal nok komme ind om det så kræver 10 år. Men jeg vil fandme også kæmpe alle de 10 år, så meget jeg kan. Og jeg bliver på idræt indtil jeg er færdig, bare rolig - men derfor kan jeg da godt prøve at komme ind på AU også?
Jeg kan ikke helt se din problemstilling; snarere gennemskuer jeg nærmere duften af janteloven. Og tro mig; hvis studerende generelt havde min mentalitet, ville verden ikke være et værre sted at være. Verden ville være et dygtigere sted. Det lyder måske arrogant, men faktisk handler det ikke om mig - det handler om majoriteten af de studerende. Folk har virkelig ingen selvtillid. Jeg hører aldrig folk sige “jeg er virkelig god til det her!” og jeg ser hvor meget folk kæmper med at indlære, fordi de tænker “jeg kan det alligevel ikke… jeg er ikke dygtig nok.”. Og så lærer man sgu ikke en skid, hvis man ikke selv tror på det! Min mentalitet er ikke overdreven; det er bare mange andres som er ‘underdreven’ - mange af mine medstuderende og bekendte, er så ekstremt påtaget ydmyge, at det skader deres indlæring.
Hvis folk troede noget mere på sig selv, ville de have meget lettere ved at lære, det er jeg slet ikke i tvivl om. I stedet ser jeg snarere en tendens til at være opgivende og drikke det hele væk i weekenderne, i stedet for at indhente og fokusere på dét som skal indlæres og som er gået forbi.
Så er jeg arrogant eller synes folk jeg er arrogant, fordi de ikke selv magter at håndtere deres situation?
