DADL og arbejdet som læge

Når man bliver læge, melder man sig vel ind i DADL. Andetsteds her på forumet har jeg forholdt mig kritisk til FADL, men jeg ser anderledes på DADL.

I mine 9 år på arbejdsmarkedet før jeg startede på medicin har jeg aldrig været fagligt organiseret (og aldrig været i A-kasse for den sags skyld). Kald mig bare ultra-liberalist, men jeg syntes simpelthen at de var nogle blodsugere som kun kunne tilbyde dårligere overenskomster end hvad jeg kunne forhandle selv.

Det er anderledes med arbejdet som læge, kan jeg forestille mig. Jeg frygter nemlig at man hurtigt kan blive den lille når arbejdsgiveren er et hospital. Arbejdstider og -miljø, løndiskussioner, orlov/barsel m.m. er svære selv at tage med bureaukratiet. Og hvad med tilfælde hvor der sker fejl - Risikerer man dér at blive syndebuk?

I der er ude i den virkelige verden, hvad er jeres oplevelser? Har I haft brug for jeres fagforening, og hvordan?

Sejt at du tænker selv og ikke bare følger med strømmen.
Det er en super egenskab som læge, da der ellers er alt for meget “sådan er det bare” og “sådan har vi altid gjort”
Jeg har jo længe forsøgt at få lov til at genoptage turnus på deltid.
Jeg ved fra fagforeningen, at det er et stort ønske fra rigtig mange medlemmer. Alligevel føler jeg mig dårligt hjulpet. Jeg har stadig min turnusplads, hvilket fagforeningen godt nok har hjulpet mig med, men det er på nøjagtig de vilkår, som jeg oprindeligt var utilfreds med.

Jeg forstår ikke, hvorfor det skal være så umuligt, når vi står i en situation, hvor det absolut burde være arbejdstagers marked. Selvfølgelig skal vi ikke udnytte det fuldstændig skrupelløst, men som nævnt er det et stort behov fra mange læger, der er tale om her.

Jeg oplever at fagforenigen har sympati med problemet og forsåvidt er enige,men de har den helt absurde holdning, at “alle skal være gode venner” dvs.ifølge deres scenarie skal det foregå på den måde at den unge læge kommer og beder så mindeligt om noget nedsat tid og så siger arbejsgiveren: lille ven når du nu er så sød og beder så pænt så skal du nok få en lille ting - altså f.eks nedsat tid.

Det er jo helt grotesk…Siden hvornår har det nogensinde fungeret på den måde? Som arbejdstager opnår man fordele ved at forhandle klog og barskt og det skal fagforeningen jo sådan set gøre for een.
Men de vil ikke!!! De burde have utrolig meget magt sådan som sagerne står men de vil ikke bruge den.

Jeg har efterhånden fået et klart indtryk af, at mange i fagforeningen har siddet så mange år på deres post, at de er kommet på helt venskabelig basis med modparten - dvs. f.eks. lokale overlæger og folk i SST osv.
Jeg har tit fornemmelsen af, at de er mere interesserede i et fortsat “godt samarbejde” og hyggelig stemning til deres møder end i at kæmpe med alle midler for at hjælpe deres medlem.
Det er frustrerende ad H til når det virker som om det er hele er en stor sammenspist klump. Jeg har hele tiden indtryk af, at FAYL som burde være MIN forening og være 100% på min side er måske 25% på min side, 25% på modpartens side og 50% på egen side…De får jo for pokker deres gode løn uanset om de hjælper mig eller ej…Der er et par stykker som jeg i hvert fald synes sidder lidt for behageligt i deres stillinger og som har siddet for længe til virkelig at kæmpe for alvor…Ellers forstår jeg ikke denne situation som jeg er havnet i…hvor alle kort burde være på arbejdstagers side. Hvorfor kan fagforeningen tilsyneladende intet udrette, når de selv siger, at de får enormt mange henvendelser fra medlemmer, der har samme problem som mig?..Er de fordi, de ikke vil skrue bissen på og dermed risikere at ødelægge det “gode?” samarbejde med modparten? Men det er jo for …det de får deres løn for!!!

Jeg er glad for at Helene78 har så stor tiltro til Lægeforeningens (Efter 1-1-07 har vi droppet det almindelige og det danske!!) magt. Vi forhandler overenskomst hver 3. år hvor rammerne for forholdet mellem arbejdsgivere og -tagere fastlægges. Udover hvad der står i overenskomsten (og de almindelige lovregler) er det sådan at arbejdsgiveren leder og fordeler arbejdet. Som fagforening er der ikke meget vi kan gøre derudover, bortset fra at forsøge at forhandle sig frem til en løsning, og sådanne opnår man ikke ved at forhandle hårdt og aggresivt, simpelthen fordi arbejdsgiveren er i sin gode ret til at sige “Nej” til ting, der ikke er bestemt i overenskomsten!

Hvis det forholder sig som du beskriver, så siger du jo egentlig selv, at det dyre fagforeningskontingent er penge lige ud af vinduet, for arbejdsgiveren sidder altså med magten, og kan sige “nej” til selv rimelige krav såsom at yngre læger, som kommer lige fra barsel og seniorlæger evt. med helbredsproblemer kan få nedsat arbejdstid.
Så føles det jo som reelt at være lovløs - så kan de gøre, hvad der passer dem?
Men det tror jeg bare ikke på. Jeg tror lægeforeningen har masser af penge (ikke mindst ud fra kontingentets størrelse!) og dygtige advokater, som de kunne pudse på arbejdsgiverne. M.h.t. den totalt skruppelløse manglende hensyntagen til netop barslende læger og ældre i faget, som jeg synes er så amoralsk - det er trods alt sundhedsvæsenet - men det er måske ligemeget om de der ARBEJDER i sundhedsvæsenet tager skade?!! - ja så skulle der være et eller andet EU-reglement at holde sig til juridisk set. Så det er ikke sådan, at hvis man virkelig ville, at man så ikke kunne vise arbejdsgiverne, at vi mener faktisk, at dette her er noget meget centralt for vores medlemmers arbejdsmiljø og trivsel.
Men holdningen er alt, alt for lunken. Jeg tror simpelthen ikke på, at lægeforeningen ikke kunne få skovlen under arbejdsgiverne, hvis de ville kæmpe for det.
Hvorfor ikke lægge sag an med henvisning til ovennævnte EU-regel om ret til deltid? Når så mange medlemmer hele tiden henvender sig med denne problemstilling, så synes jeg, det er lægeforeningens pligt at gøre meget! mere end p.t. Ellers får vi intet for alle de penge, vi skal betale i kontingent!!!
Desuden er det også en uansvarlig holdning ikke at ville lytte til det arbejdende folks behov, for det betyder jo bare, at man får skubbet en hel masse læger (helt) ud af systemet. Folk som ellers kunne forblive erhvervsaktive og produktive både i den vigtige småbørnsfase, hvor fremtidens arbejdskraft grundlægges og i de mange seniorår, hvor mange slet ikke er slidt op for alvor.
Som det er nu, vil der være mange, der tager konsekvensen og forlader faget præmaturt. Hvis ikke fagforeningen kan hjælpe her hvori består så egentlig fagforeningens eksistensberettigelse?
Det der truer der moderne mennesker er jo dybest set to ting: stress og fedme. Begge epidemier og indbyrdes forbundne. Hvis fagforeningen står reelt magtesløse her så synes jeg den skulle lukke sig selv, da den jo så ikke kan hjælpe på de punkter, som er højaktuelle for et moderne menneske!

Jeg synes, du skulle blive aktiv i lægeforeningen, Helene. Det lyder som om du har meget på hjerte og vil kæmpe for det du tror på. Det er sådan nogen som dig fagforeningen mangler.
Alt for mange mennesker står på sidelinien og brokker sig uden aktivt at involvere sig. Den bedste måde er, at gøre NOGET ved det, istedet for kun at komme med sure opstød.
Folk skulle se og komme til fagforeningsmøderne og blive valgt ind på deres hjertesager - det er sådan ting skal ændres!

[quote]Hvis det forholder sig som du beskriver, så siger du jo egentlig selv, at det dyre fagforeningskontingent er penge lige ud af vinduet, for arbejdsgiveren sidder altså med magten, og kan sige “nej” til selv rimelige krav såsom at yngre læger, som kommer lige fra barsel og seniorlæger evt. med helbredsproblemer kan få nedsat arbejdstid.
[/quote]
Nej - jeg må altså holde med Philipb. Jeg har for år tilbage taget en HH-eksamen - og fra erhversjura-timerne husker jeg også, at arbejdsgiveren har retten til at lede og fordele arbejdet. Lønmodtagerne og de faglige organisationer har retten til at forhandle løn- og ansættelsesvilkår. Men du kan ikke tvinge en arbejdsgiver til at indrette arbejdspladsen således at der bliver plads til deltid. Man kan forhandle, anmode, påvirke situationen af politisk vej etc. Men altså ikke TVINGE noget igennem angående arbejdets tilrettelæggelse - heller ikke ad rettens vej.
Men hvorfor prøver du ikke at påvirke situationen ved at gå ind i fagpolitik som foreslået af en anden bruger (og vist nok også undertegnende for noget tid siden). Eller alternativt skrive til relevante ministre for at få sagen bragt ud i offentligheden.
Men jeg har vist sagt det før. Det kan være, at du ikke vinder meget gehør for dine synspunkter, simpelthen fordi andre mennesker ikke deler dit synspunkt og finder det relevant at kæmpe for. Man har sin frie ret til at tænke og mene hvad man vil, men man kan ikke forlange at andre nødvendigvis skal være enige.
Men nu må vi vist hellere stoppe. Denne tråd blev oprettet til at man kunne fortælle hvornår man havde brug for fagforeningen - og ikke til debat om deltid i turnus. Så mon ikke vi skulle fortsætte andetsteds om nødvendigt?

Sjovt nok det er hvad ufaglærte eller erhvérv med folk med kort uddannelse alle dage har været gode til via strejker…

Hvornår har danske læger, jurister eller ingenøre sidst strejket?

Ja netop! Hvis ikke vi kan tvinge noget igennem så er vores fagforening jo bare til grin. Meningen med at have en fagforening er da, at den skal beskytte sine medlemmer. Hvis fagforeningen ikke kan tvinge arbejdsgiverne, så virker det jo absurd overhovedet at have en fagforening.
Man kan jo ikke regne med, at arbejdstager og -givere er enige. På mange punkter vil de jo være rygende uenige. Derfor er fagforeningen nødt til at have en god portion magt, hvormed den kan tvinge arbejdsgiveren, hvis den skal have nogen eksistensberettigelse.

Det er utopi at regne med at to parter med til tider så modsatrettede behov skulle kunne tale sig til rette, sådan som lægeforeningens budskab er p.t. angående min problemstilling.

Og nej det er egentlig ikke et forsøg på at tage den debat op igen.
Men det er jo et eksempel på, at her har vi et ønske om nogle forbedrede arbejdsvilkår som kommer fra en meget stor del af lægestanden.
Det er lægeforeningens egne ord!
Alligevel kan de ingenting gøre…Så er der altså noget galt med den nuværende fagforening.
Og jo jeg kunne da godt blive aktiv - hvad kan jeg gøre?

Jeg har allerede skrevet til folketinget, og fik faktisk udløst at problemstillingen blev taget op til debat med Sundhedsministeren.
Denne er dog som ventet mere interesseret i at høste stemmer ved at (mis) bruge lægestanden max. i en tid med lægemangel og se bort fra at læger også er - en slags - mennesker, der også kunne finde på noget så almindeligt som at få børn eller blive gammel og træt.

Men en god fagforening burde jo ikke bare henvise til, at medlemmerne SELV skal gøre arbejdet, hvis de vil have noget ændret.
Så vil jeg da i hvert fald overveje at bede lægeforenigen betale mig et kontingent og ikke omvendt!!!

Christie! Du bliver ved med at henvise til, at der ikke er nogen, der er enig med mig. Altså DU er ikke enig med mig.
Men som nævnt er dette her et meget stort problem for mange læger.
Det har jeg hørt lægeforeningen bekræfte mig i adskillige gange.
Og så synes jeg, det er relevant at diskutere, om lægeforeningen så gør sit arbejde godt nok, for hvis problemet er så stort, som lægeforeningen selv siger, så misrepræsenterer lægeforeningen alt for mange medlemmer.

Jeg udtaler mig om den holdning, som jeg har læst YL´s formand give udtryk for og som jeg har hørt udtalt af andre i lægeforeningen - nemlig, at
indførelse deltid skal komme frivilligt fra arbejdsgivernes side.
Jeg synes, at den strategi er fuldstændig langt ude.
Jeg tror ikke på, at man i en tid med lægemangel kan motivere arbejdsgiverne til at tage menneskelige hensyn.
Det kræver et massivt pres, som fagforeningen skal stå for. Det er ikke mit indtryk, at de gør det p.t.

Og jeg tror, at det at man ikke vil se problemstillingen - men lukker øjnene for at så mange medlemmer går rundt med disse ønsker i sidste ende fører til, at man mister værdifuld arbejdskraft. Ikke mindt i forhold til seniorerne…

Muligvis er det off-topic. Men når jeg skriver ovenstående er det ud fra den opfattelse, at ikke mange her i forummet deler dine synspunkter om, hvor vigtigt det er at få indført muligheden for deltid i turnus.
Jeg har ihvertfald ikke set mange skrive indlæg der bakker op om forslaget.

Hvordan det forholder sig blandt læger i almindelighed, det har jeg svært ved at udtale mig om. Jeg synes ikke at være stødt på mange debatter om emnet i Ugeskriftet. Du var selv hovedperson i en rigtig god artikel i Ugeskriftet - men jeg konstaterede også, at den ikke affødte megen debat efterfølgende. Dette har jeg til dels taget som et tegn på, at det ikke er et emne der ligger standen meget på sinde.

Måske jeg har uret - og jeg har ikke noget imod at muligheden blev indført. Men jeg savner stadig et udtryk for bred opbakning blandt læger.

Mine kolleger gennem de første 1½ år har i hvert fald ikke nævnt emnet når vi i reservelægeråd og andre steder har haft emnet “optimering” af vores arbejdsforhold til debat. Jeg hører meget oftere at der prioriteres gode uddannelsesvilkår, supervison, løn-spørgsmål mm.

[quote]Sjovt nok det er hvad ufaglærte eller erhvérv med folk med kort uddannelse alle dage har været gode til via strejker…

Hvornår har danske læger, jurister eller ingenøre sidst strejket?[/quote]

Det erindrer jeg ikke noget om. Men efter min mening er det også en primitiv, gidselagtig måde at forsøge at ændre tingenes tilstand. Hvis vi som faggruppe skulle strejke ville vi tage patienterne som gidsel, og give arbejdsgiverne en enorm utryghed over for deres ansatte.

Nej - jeg er nu tilhænger af, at lade strejlevåbenet blive i skuffen til der virkelig er ildebrand. Jeg vil langt hellere forhandle mig frem til varige løsninger.

Dette massive pres, bliver uden min opbakning. Jeg hører nok til den fløj, der mener, at vi som læger ikke har råd til at holde hårdt på en 37 timers arbejdsuge, hvis vi vil frem i verden. Der er ikke mange andre højtlønnede, der kan nøjes med at lægge så få timer, og stadigvæk opretholde priviligier i form af ansvar/løn/anseelse

Dette massive pres, bliver uden min opbakning. Jeg hører nok til den fløj, der mener, at vi som læger ikke har råd til at holde hårdt på en 37 timers arbejdsuge, hvis vi vil frem i verden. Der er ikke mange andre højtlønnede, der kan nøjes med at lægge så få timer, og stadigvæk opretholde priviligier i form af ansvar/løn/anseelse[/quote]

Synes det er interessant at du betragter dig selv som værende højtlønnet. Nedenstående er fra Ministeriet for videnskab, Teknologi og Udvikling;

Pr. december 2004 var de laveste lønninger for forskellige uddannelser således:

Magistre - 28.800 kr. pr. måned

Økonomer og jurister - 28.500 kr. pr. måned

Civilingeniører - 28.400 kr. pr. måned

Jordbrugsvidenskab. kandidater - 29.200 kr. pr. måned

Dyrlæger - 29.400 kr. pr. måned

(Må tilføje at tallene er fra den private sektor)

Jeg synes umiddelbart ikke, at min startløn lever op til ovenstående. Samtidigt er jeg, dog uden at kunne fremvise evidens, ret sikker på, at mine arbejdsvilkår er en del ringere. Bl.a. ska jeg flytte pga. et dårligt turnus nr. og skifte arbejdsplads rent geografisk 3 gange i løbet af 1,5 år. Desuden vil jeg regelmæssigt blive pålagt overarbejde og blive tvundet til at arbejde i weekender og på helligdage.
Så set både udfra selve lønnen og vilkårene betragter jeg langt fra mig selv som værende højtlønnet.

Om jeg på et tidspunkt opnår anseelse pga. mit høje time antal tvivler jeg meget på…Er til gengæld overbevidst om at jeg som 50 årig vil være meget bitter over, at jeg pga. tvang havde tilbragt 40-50 timer pr. uge på et sygehus. Det skal dog efter min overbevisning være muligt at påtage sig overtid, såfremt man er interesseret i det og i det omfang som det findes forsvarligt.

Dette massive pres, bliver uden min opbakning. Jeg hører nok til den fløj, der mener, at vi som læger ikke har råd til at holde hårdt på en 37 timers arbejdsuge, hvis vi vil frem i verden. Der er ikke mange andre højtlønnede, der kan nøjes med at lægge så få timer, og stadigvæk opretholde priviligier i form af ansvar/løn/anseelse[/quote]

Som udenforstående til denne debat vil jeg gerne vil bidrage med mine erfaringer og arbejdsforhold (og nedenstående gælder selvfølgelig for mange dataloger, cand. scient. civilingeniøre i IT - branchen… bemærk jeg ikke har kendskab til datamatiker og deres arbejdsforhold…) :

  1. Som datalog får man (i Kbh) en startløn på ca. 34-37000 (uden pension)
  2. Efter 6 år har man en løn på 41-45000 (uden pension)
  3. 37 timers arbejdsuge med betalt frokost
  4. Fri telefon og adsl
  5. Overtidsbetaling med 50% de første 5 timer og 100% de resterende timer
  6. Seks ugers ferie og fri (altid) til jul og nytår osv.
  7. Hjemmearbejdsplads … hvis man har behov for at arbejde hjemme.
  8. Adgang og tilbud/rabatordninger til fitness, billån, firmabilordning osv
  9. Julegaver!!! :slight_smile:

Og det er muligvis markant bedre forhold end læger!

Ang. anseelse… af læger… det er rigtigt at man er “beundret” når man er læge… men omvendt er det nok også en af de brancher (sammen med sygeplejersker, pædagoger og lærerer) som er mest i fokus for deres ineffektivitet og lign. (Bemærk jeg ikke vil tage stilling til om nedenstående er rigtigt/forkert… men det er samtaler man hører/overhører til frokost)
Hvor mange gange har man ikke hørt at:

  1. Vi har et meget dyrt sygehusvæsen uden at være blandt de bedste?
  2. Kræftbehandling i DK er dårlig… tag hellere til Tyskland/Sverige
  3. Ventelisterne er lange fordi lægerne ikke gider at lave noget?
  4. Det offentlige sygehusvæsen skal privatiseres hurtigst muligt fordi det er ineffektivt og private er bedre til det?

Alle disse punkter har ikke direkte noget med læge-embeddet at gøre, men det smitter dog af på lægerne…

En sidste ting … hvis man har lyst til at arbejde mere end 37 timer om ugen… kan man vel bare gøre det? uden at det skal indføres via en overenskomst?!

Masser af ting som jeg lige tænkte på … :slight_smile:

PS. Jeg er MEGET glad for at der er nogen som påtager sig opgaven at være læge… tak fra mig til jer!

Av av for dælen… That hurts!

Jeg må være enig i, at løn og “anseelse” slet ikke kan følge med den arbejdsindsats og det ansvar der pålægges os. I betragtning af at man står med det overordnede ansvar for folks liv og førlighed, så mener jeg egentlig, at vi burde være blandt de højestlønnede i dette land - men sådan er det ikke, og det skyldes blandt andet en lorte fagforening, der samtidig accepterer at vores arbejdsforhold er helt til rotterne, og at vi bl.a. kan tvinges til at arbejde til vi segner og at vi kan tvinges til at flytte hele familien, hvis vi overhovedet vil arbejde.

  • Mikkel

Kan man virkelig tvinges til overarbejde? Gælder det varslet overarbejde ( altså når et rul planlægges ) eller gælder det alt overarbejde?

Ifølge overenskomsten / ansættelseskontrakten er man vel ansat på 37 timer og alt arbejde ud over dette bør vel være frivilligt?

Nu er startlønnen for nyuddannede læger ikke imponerende, men ikke desto mindre er livstidsindkomsten for læger blandt de højeste i landet. Det skyldes, at man efterhånden får ret gode muligheder for nogle lukrative “ben”.

At dataloger pt. kan tjene betydeligt mere er selvfølgelig rart for dem, men visse brancher er mere drevet af konjukturer og udbud/efterspørgsel, og de risikerer også dårlige tider. Det giver et lidt skævt billede, hvis man udelukkende gør sin løn/goder mv. op i jubelårene.

[quote=“Martinello”:ctqif1uv]Nu er startlønnen for nyuddannede læger ikke imponerende, men ikke desto mindre er livstidsindkomsten for læger blandt de højeste i landet. Det skyldes, at man efterhånden får ret gode muligheder for nogle lukrative “ben”.

At dataloger pt. kan tjene betydeligt mere er selvfølgelig rart for dem, men visse brancher er mere drevet af konjukturer og udbud/efterspørgsel, og de risikerer også dårlige tider. Det giver et lidt skævt billede, hvis man udelukkende gør sin løn/goder mv. op i jubelårene.[/quote]

Du har nok ret i at vores lønstigning osv afhænger af konjukturer osv… men jeg vil da lige informere om at arbejdsløsheden for dataloger altid er og har været lav … og i den sammenhæng er det såmænd ligegyldigt med konjunkturer osv … der er alt for meget mangel på dataloger i DK. Startløn omkring IT-boblens brist (som må defineres som det ultimative lavpkt for it-branchen) var stadig omkring de 30 -33 tusinde… og selvfølgelig med de allerede nævnte personalegoder!
Eksempelvis kan min storebrors årgangs nævnes, som dimiterede i 1997 … ingen af dem har været arbejdsløse siden afslutning. (Der er forskel på datamatikere og dataloger og det er fuldstændig rigtigt at der har været arbejdsløshed bl.a. datamatikere… dog har dette ikke slået igennem til dataloger/kandidater).
Vi er enormt heldige… for selv i dårlige år har vi nogle gode kår :slight_smile: … som beskrevet i http://studier.ku.dk/studier_a-z/datalogi/ … “Der har aldrig været andet end frivillig arbejdsløshed blandt dataloger, og der bliver det næppe heller inden for den nærmeste fremtid”.

Håber disse gode kår kan smitte lidt af på jer… for som sagt… læger fortjener det lidt mere end dataloger… for i bund og grund er vores arbejde at side foran en computer dagen lang :slight_smile:

[quote=“spurs_hot”:2wc43aqo]
Kan man virkelig tvinges til overarbejde? Gælder det varslet overarbejde ( altså når et rul planlægges ) eller gælder det alt overarbejde?

Ifølge overenskomsten / ansættelseskontrakten er man vel ansat på 37 timer og alt arbejde ud over dette bør vel være frivilligt?[/quote]

Ja, man kan pålægges overarbejde. Der er en gummiparagraf, der under særlige omstændigheder giver arbejdsgiveren lov til at overskride de almindelige arbejdstidsregler. Det kan f.eks. være ubesatte stillinger og særligt stort arbejdspres i perioder - desværre udnyttes det rundt omkring i laaaang tid fordi man ikke kan/ønsker flere læger i vagtlagene, eller simpelthen fordi ledelsen er inkompetent (og det kan naturligvis kun gå, fordi folk ikke brokker sig, eller når de gør, fordi fagforeningen ikke bakker dem op.)

  • Mikkel

Kan man virkelig tvinges til overarbejde? Gælder det varslet overarbejde ( altså når et rul planlægges ) eller gælder det alt overarbejde?

Ifølge overenskomsten / ansættelseskontrakten er man vel ansat på 37 timer og alt arbejde ud over dette bør vel være frivilligt?[/quote]

FAYL oplyste selv på et nyligt overlevelses kursus i Århus, at arbejdsgiver kan pålægge dig overarbejde op til 48 timer pr. uge i gennemsnit over en normperiode, uden at du har mulighed for at modsige dig. Efter de 48 timer eksisterer der en EU regel som beskytter arbejdende mod yderligere tvang. :shock: