Endnu en motiveret ansøgning

Hej!
Jeg er helt ny på sitet så håber at dette bliver gjort rigtigt!
Jeg er endnu en af de håbefulde der krydser fingre for at komme ind på medicin i år. Er lidt sent ude, men håber alligevel at i vil komme med lidt konstruktiv kritik til min ansøgning!
På forhånd tak.
Smil fra Mette

Jeg ansøger hermed om optagelse på lægestudiet ved Århus Universitet. Jeg føler mig parat til at tage udfordringen op, og jeg er med garanti top-motiveret.

Jeg er 20 år gammel, født, opvokset og stadig bosiddende i Århus. Jeg blev student fra Risskov Amtsgymnasium sommeren 2005. I gymnasieårene var jeg tutor for yngre gymnasieelever og formand for Elevforeningen. Efter eksamen har jeg kvalificeret mig til lægestudiet, bl.a. gennem erhvervsarbejde, supplerende enkeltfag og højskole. Jeg føler, at mit faglige fundament nu er solidt både i forhold til de naturvidenskabelige og de humanistiske fag. Jeg er målrettet og stædig. Ja, jeg er.
Jeg har en høj disciplin når det gælder om at planlægge og gennemføre et uddannelsesforløb.
Min fritid har jeg brugt på rejser og på at holde mig i fysisk god form. Jeg har et godt helbred og er ikke-ryger.

Jeg har gennem mange år haft stor interesse for lægeuddannelsen og for arbejdet som læge. Som erhvervspraktikant i folkeskolen var jeg på en afdeling på Skejby Sygehus, og jeg har i løbet af det seneste år i perioder arbejdet som ufaglært medhjælp på Rigshospitalet, hvor jeg gennem mødet med studerende og færdiguddannede læger har fået en chance for at få et indblik i hvad det vil sige at læse medicin og at arbejde som læge. Jeg føler mig overbevist om at lægeuddannelsen er den rigtige for mig, og det er sikkert på sin plads at fortælle, at jeg ikke har min interesse fra fremmede.
Begge mine forældre har sundhedsvidenskabelige uddannelser (læge/tandlæge), og jeg har under min opvækst fået et indblik i hvordan det er at studere medicin og hvordan det er at have et arbejde som læge.

Jeg ved godt at livet som stud.med. eller læge ikke altid er en dans på roser. Jeg er helt bevidst om, at den lange uddannelse med mange eksamener kan være udmattende. Jeg kender risikoen ved at få et dårligt turnusnummer, og jeg ved at arbejdet med vagter og krav om meritering i perioder kan være belastende.
Men jeg er samtidig sikker på, at jeg vil finde fagene på studiet motiverende, og at jeg blandt de øvrige studerende vil få et godt tæt netværk. Jeg forventer - og vil se frem til - at jeg som færdiguddannet læge vil få et arbejde med masser af ansvar og med et stadigt behov for at vedligeholde og udbygge den viden, jeg fik under studiet.

Jeg opfatter mig selv som et socialt væsen. Jeg har rigtig gode venner og let ved at skabe sociale kontakter. Empati og interesse for andre mennesker, er efter min mening af stor betydning for at få et godt studieforløb, og ikke mindst for at blive en god læge for patienterne.

Mine visioner for min studietid er at være fokuseret på at gennemføre studiet med godt resultat og om muligt på normeret tid, men også at være aktiv og engageret i studiemiljøet, måske som medlem i studienævnet, som arrangør af Faglig Dag eller medredaktør af Acuta.

Mine visioner for mit liv som læge er, at jeg kan blive i stand til at gøre en forskel for andre mennesker. Jeg drømmer om at kunne bruge mine kundskaber til - i en periode - at arbejde ude i verden, eksempelvis gennem Læger uden Grænser.
Der er nok at tage fat på.

Måske er det lige på sin plads at nævne at jeg søger AU som 1. prioritet og KU som 2. prioritet…

“Efter eksamen har jeg kvalificeret mig til lægestudiet, bl.a. gennem erhvervsarbejde, supplerende enkeltfag og højskole. Jeg føler, at mit faglige fundament nu er solidt både i forhold til de naturvidenskabelige og de humanistiske fag.”

Jeg vil ikke si du har kvalifisert deg til legestudiet, men heller arbeidet for å bli mer kvalifisert. Ellers synes jeg du må underbygge påstanden om at du har et solid faglig fundament. Det er ikke innlysende at man får dette av det du skriver.

" Jeg er målrettet og stædig. Ja, jeg er. "

Dette synes jeg du burde skrive om.

“Jeg har et godt helbred og er ikke-ryger.”
Dette synes jeg du burde fjerne.

"Jeg er helt bevidst om, at den lange uddannelse med mange eksamener kan være udmattende. "
Det er ikke spesielt mange eksamener på KU, selv med den nye studieordning.

Jeg synes du skriver lite om hvorfor du vil lese medicin og hvorfor du er kvalifisert samt vise at du har satt deg inn i hva studiet innebærer. Dette får jeg ikke inntrykk av gjennom din ansøkning.

Jeg synes også, at der mangler argumentation for hvorfor de netop skulle vælge dig. Vær åben og fortæl hvad du har fået ud af dine ehvervserfaringer…hvad kan du bruge dem til som stud.med.? Som Anja siger bør du sætte dig lidt mere ind i hvad det indebærer at være medicinstuderende. Her tænker jeg på studieopbygning, fag osv. At du ved at medicinstudiet er hårdt vidner intet om, at du rent faktisk ved hvad det går ud på.

Jeg takker mange gange for kritikken - skønt at kunne få lidt hjælp i sådan et godt og seriøst forum.

Kan godt se det rigtige i det I siger.
Men ved I om den må fylde mere end den der ene A4-side? For så kan jo godt skrive lidt mere til. Mht. kendskab til studiet kunne jeg måske skrive noget med at jeg er glad for at de har ændret lidt i studie-formen, således at man idag hurtigere kommer ud i et klinisk forløb?
Jeg er helt enig I at det måske skal lidt tydeligere frem hvorfor de netop skal vælge mig! Men er det mere information om hvem jeg er som person der mangler, eller hvad synes I?

“Ja, jeg er”-komentaren er meget selvironisk ment, men man fanger den måske ikke rigtig?

Åh, håber bare sådan at komme ind. Man bliver bare lidt deprimeret over det her ræs fordi man ved at så mange står og er rigtig skuffede d. 28 juli, når vi får svar!..

Dette har ikke noget at gøre specielt med den ansøgning, der starter denne tråd.
Er jeg den eneste, der synes at det virker uheldigt, når folk mere eller mindre diskret angiver, at deres forældre er læger? På mig virker det irriterende og vi-er-de-fødte-læger-i-min-familie-agtigt, og som om ansøgeren forsøger at komme ind på studiet på sine forældres vegne. Mig bekendt er der ikke nogen der er kommet igennem studiet p.g.a. forældrene (jeg håber sandeligheller ikke, at det er tilfældet:) ), og jeg synes generelt, at det pynter på en ansøgning, at man begrunder, hvad der gør en selv(!) til en god lægestuderende.

Hvad er den generelle mening/hvorfor gør nogen det?

Det virker ikke fremmende på mig, at de nævner det. Omvendt kan det jo give et indtryk af, hvorfra deres viden og faget stammer, og det er da hverken mere eller mindre gyldigt end alt muligt andet. De bliver helt sikkert ikke bedre lægestuderende af det, så hvis deres hovedkvalifiaktion er, at deres forældre er læger, falder de igennem med et brag.

Jeg er ikke helt enig med dig - men det er jo det, vi har fora til. :smiley:
Jeg synes faktisk, at det er mindre gyldigt end så meget andet. Da jeg i min fjerne fortid gik i gymnasiet, stod det mig meget klart, at den hjælp og sparring, man fik hjemme kunne flytte ens gennemsnit en karakter eller mere (har selv akademikerforældre og er desuden kvote 1’er, men derfor kan jeg jo godt være ærlig…). Hvis man - elegant - gør opmærksom på, at man kommer fra et “lægehjem”, gør man samtidig også - elegant - opmærksom på, at ens gennemsnit afspejlede det, man kunne hive det op til med sine kloge forældres hjælp. Ærligt talt synes jeg, at det er flottere og mere modent at kunne få en hæderlig eksamen uden at blive fejet for at intellektuelle forældre og selv at finde ud af, hvad man skal med sit liv og handle på det, end at have sin familiemæssige baggrund som den flotteste rose i kompetencebuketten. Jeg har ikke noget med ansøgninger at gøre overhovedet, men jeg synes, at det giver et decideret negativt indtryk af ansøgeren, hvis forældres uddannelsesbaggrund omtales.

Njah, jeg ved såmænd ikke, om vi har fora til at være uenige i :wink:

Selv er jeg ligesom du kvote 1’er, og jeg kommer bestemt ikke fra en akademikerfamillie. Når man søger i kvote 2 på SDU, bliver du ikke vurderet på dit gennemsnit, så hvordan man end har opnået det, er det irrelevant. Det er da hverken flottere eller mere modent at få en hæderlig eksamen (hvilket kvote 2’erne jo så ikke har, siden de er kvote 2 ansøgere) på hverken den ene eller den anden måde. Det lyder lidt jantelovsagtigt i mine ører.

Jeg læste ansøgninger sidste år, og de, der havde familliemedlemmer med baggrund i sundhedssystemet fik bestemt ikke nogen gevinst af at nævne det, men de skal da heller ikke straffes for den viden og motivation, de har fået gennem det.

Nå, jeg blander mig lige i “min egen tråd”.
Jeg skriver det ikke fordi jeg tror det et min billet til studiet, men mere for at sige hvor min interesse bl.a. stammer fra.

Sry, vi kom vist til at hijacke din tråd.

Det gør skam ikke noget.
Der kommer nok ikke flere svar ang. min ansøgning - der er jo så mange herinde;-)
Skriv I bare videre - I skal være velkomne!

Sorry Balletski - som sagt har det absolut intet med dig eller din ansøgning at gøre (held og lykke i øvrigt) :slight_smile: .
Når jeg skriver om det at anføre sine forældres uddannelsesbaggrund i sin MOT, bunder det i en grundlæggende undren over, at mange af de forskellige kvote 2-ansøgninger her på sitet falder tilbage på deres forældres bedrifter i stedet for netop at betone, hvorfor de(t) år, man har brugt ude af skolesystemet, har gjort en til en selvstændig, handlekraftig og moden person, som har sluppet taget i fars/mors kittel. Hvis man, et fuldstændigt opdigtet eksempel, har været i praktik på den afdeling, hvor mor er overlæge og derefter er sekretær i fars lægepraksis, har man ikke vist, at man selv har kæmpet for at få noget viden om “ufortyndet” lægeliv, altså sådan som det ser ud når man står alene med et problem som man muligvis ikke kan løse perfekt, men blot at man har været med mor og far på arbejde.
Til eksempel er min far økonom. Jeg har selvfølgelig været med ham på arbejde og prøvet at lege med hans stempler, lommeregner og computer og været med til møder, men hvis jeg skulle sende en MOT til økonomistudiet, ville jeg ikke anse det for at være en kvalifikation. Mange beskriver de operationer, de har “deltaget” i, men det er jo blot en praktisk ting. Var det ikke bedre at blive kastet ud i situationer på en afdeling, hvor man ikke var overlægens søn/datter, og derfor skulle bevise sit eget værd og klare pressede situationer uden sikkerhedsnet?
Jeg undrer mig desuden over, at - næsten - alle går efter de samme erfaringer. Jeg har endnu ikke set nogen ansøgninger, som omtaler Åben Uddannelse, Folkeuniversitetet eller andre kurser på universitetsniveau (selvfølgelig bortset fra dem der vil skifte studie), hvor folk har lært, hvad reflektion, argumentation og det faglige fællesskab om en akademisk interesse kan give én. Førstehjælp skal man nok få lært, og man kommer til at assistere ved så mange operationer, at det bliver rutine.

Det var vist en lang smøre…

Hej Petranella!

Du har taget ordene ud af munden på mig! Jeg er meget enig med det du skriver.

Det er sjovt, at du nævner det, for jeg tror ikke, at det er den generelle holdning…

Kunne det ikke være sjovt at høre folks erfaringer med bedømmelserne af “ikke-blod,-kittel-og-blå-blink”-relaterede aktiviteter? (opfordring…)

En helt anden ting, som jeg synes, at det kunne være interessant at tage op (ikke personrelateret selvfølgelig men rent principielt), er, hvad der skal til, for at folk får mulighed for at tage de(t) år ud af kalenderen, der er nødvendige for at samle de famøse point? Det er muligvis en kæphest, men for mig er det utroligt vigtigt at medicinstuderende og læger afspejler den generelle befolkning m.h.t. social (og etnisk) baggrund. Et nyligt eksempel på de uheldige konsekvenser af, at mange af os er rundet af den samme sociale ghetto, er historien om, at den behandling, hjertepatienter modtager, er meget afhængig af deres sociale og økonomiske status. Det minder mig i ubehagelig grad om noget på den anden side af det store badekar, som ikke burde finde sted et velfærdssamfund som vores. Med de krav om “læge-relevante” aktiviteter, der efterhånden stilles for at en ansøger kan komme i betragtning til en kvote 2 plads, er jeg bange for, at den sociale skævvridning bliver endnu mere markant. Er jeg den eneste, der forestiller sig, at kvote 2 efterhånden bliver en bagdør til studiet forbeholdt læger og andre akademikeres børn (der, har jeg hørt, sågar kan hyre en journalist til at skrive en hårdtslående MOT :stuck_out_tongue: )?

Endnu en lang smøre fra en gammel, ræverød tante…

He he, I er sq morsomme ind imellem. Hvorfor skulle det lige pludseligt blive særligt vigtigt, at læger afspejler baggrundsbefolkningen?? Jeg vil bestemt mene, at vi skal have de dygtigste læger, hvilket vel betyder, at vi også skal have de dygtigste studerende. Om de har den ene eller anden sociale eller etniske baggrund er for så vidt underordnet.

Jeg ved ikke lige, hvad der sker, men jeg får da et klart indtryk af, at den er stået lidt af på nogen herinde (ingen nævnt, ingen glemt). Det er så nemt at få ondt forskellige steder i kroppen, og meninger er der jo rigeligt af. Vil lige slutte af med at citere medicnfagets fader:

“There are in fact two things, science and opinion; the former begets knowledge, the latter ignorance.” -Hippocrates

Hav nu en god dag. Foråret er på vej.

“He he, I er sq morsomme ind imellem. Hvorfor skulle det lige pludseligt blive særligt vigtigt, at læger afspejler baggrundsbefolkningen??”

Kan det tænkes, at medicinstuderende af fx anden etnisk baggrund har en forståelse for en anden livopfattelse end en dansk medicinstuderende? Jeg ved vi selvfølgelig gør alt for at behandle forskellige mennesker ens. Jeg kan da godt forstille mig situationer hvor den veluddannet, krævende, veltalende, velklædte og ambitiøse forretningsmand bliver behandlet hurtigere og bedre fordi han “taler” et sprog som lægen forstå. Lægen har nemmere ved at identificere sig med patientens sag!

“Er jeg den eneste, der forestiller sig, at kvote 2 efterhånden bliver en bagdør til studiet forbeholdt læger og andre akademikeres børn (der, har jeg hørt, sågar kan hyre en journalist til at skrive en hårdtslående MOT )?”

Ja dem uden penge, akademikerforældre, lægeforældre må “stille sig i kø” eller vælge en anden uddannelse. Det er da en skævvridning at det nærmest er minimumskrav at havde arbejdet som “semilæge” som 19-årig for, at et optagelsesudvalg gider læse ens ansøgning!

Niveauet bliver skruet i vejret og det er de smukke rige børns forældre der er med til det. Alle kneb gælder tilsyneladende. Hvorfor er det forbudt at rette i ens karakter når det er okey at lade en journalist skrive ens ansøgning?

Øhhhh, hvor i alverden får du det fra??? Det lyder lettere fordomsfuldt i mine ører.

[quote=“tossen”:3v232fpy]“He he, I er sq morsomme ind imellem. Hvorfor skulle det lige pludseligt blive særligt vigtigt, at læger afspejler baggrundsbefolkningen??”

Kan det tænkes, at medicinstuderende af fx anden etnisk baggrund har en forståelse for en anden livopfattelse end en dansk medicinstuderende? Jeg ved vi selvfølgelig gør alt for at behandle forskellige mennesker ens. Jeg kan da godt forstille mig situationer hvor den veluddannet, krævende, veltalende, velklædte og ambitiøse forretningsmand bliver behandlet hurtigere og bedre fordi han “taler” et sprog som lægen forstå. Lægen har nemmere ved at identificere sig med patientens sag!

“Er jeg den eneste, der forestiller sig, at kvote 2 efterhånden bliver en bagdør til studiet forbeholdt læger og andre akademikeres børn (der, har jeg hørt, sågar kan hyre en journalist til at skrive en hårdtslående MOT )?”

Ja dem uden penge, akademikerforældre, lægeforældre må “stille sig i kø” eller vælge en anden uddannelse. Det er da en skævvridning at det nærmest er minimumskrav at havde arbejdet som “semilæge” som 19-årig for, at et optagelsesudvalg gider læse ens ansøgning![/quote]

Synes også det er noget værre vrøvl.

For det første er jeg overhovedet ikke enig i at læger bør afspejle den danske befolkning - for det andet tror jeg ikke på devisen om at en bedre repræsentativitet blandt læger skulle ændre på den fremgang en læge har med en pt. (tror de fleste læger vil give deres pt. den bedste behandling fremfor en ringere hvis der var et valg).

Endelig synes jeg kritikken af kvote 2 er helt ude i hampen - har aldrig hørt om børn hvis rige forældre hyrer journalister til at skrive MOT’s - c’mon den skal være personlig - og hvis det endelig kom til stykket kræves det nok ikke at man er “rig” for at betale sig fra at få den skrevet - og hvor meget er al den rådgivning der ydes herinde lige så forskellig fra at såkaldte “rige” børn skulle få andre til at hjælpe dem med deres MOT’s?