Hejsa. Er der nogle, der kan lave en ring eller pil om den kardielle og vaskulære funktionskurve. Jeg har lidt svært ved at se det. På forhånd tak.
Er det rigtigt forstået at den kardielle funktionskurve er den røde kurve opad mod venstre, mens den vaskulære funktionskurve er den sorte til højre?
Hej @Clara123,
Har du ikke en legend til grafen der forklarer forkortelserne?
Figuren er i sig selv meget illustrativ: den viser hjertets og systemiske funktionkurver ved øvelse.
Hjertets funktionskurve = cardiac output (y-aksen) vises som funktion af trykket i højre atrie (x-aksen, Pra). Den sorte s-kurve viser normal hjertefunktion (som forklaret med teksten øverst til højre med pil) og den røde s-kurve yderst til venstre viser hjertefunktion som følge af stimulation (her nok fysisk aktivitet, på grafen beskrevet som Cardiac stimulation).
De diagonale linjer der går fra x-aksen og opad til venstre mod y-aksen viser systemiske funktionskurver.
Summa summarum: fysisk øvelse, enten alene eller i kombination med nedsat venøs compliance øger cardiac output.
mvh,
Mignon
Mange tak for svar, det er yderst værdsat. I facit, står der følgende:
Den kardielle funktionskurve forskubbes op og mod venstre fordi:
Øget sympatisk drive til hjertet øger kontraktiliteten og pulsen.
Nedsat parasympatisk driver øger pulsen.
Den vaskulære funktionskurve forskydes op og mod højre fordi:
Øget sympatisk drive til venerne stimulerer vasokonstriktion, sænker venøs compliance og dermed øger venøst tilbageløb.
Musklernes pres på ekstremiteternes vener vil pga. veneklapperne presse blodet tilbage mod hjertet.
Den øgede respiration vil via skiftevis øget og nedsat intra-thorakalt tryk øge venøst tilbageløb (respirationspumpen).
Endvidere vil den vaskulære funktionskurve blive stejlere fordi muskelarbejde medfører et fald i den TPR, hvilket giver et større flow ved samme drivende tryk.
Mit spørgsmål er hvilken kurve er den kardielle og hvilken er den funktionell?. Jeg ved godt at du har prøvet at forklare dette, men jeg har stadig svært ved at se, hvad der er hvad.
På forhånd tak
Tusind tak Mignon!! Kæmpe hjælp
Jeg har en anden opgave, hvor der står følgende:
Patienter med hjertesvigt har nedsat pumpefunktion, men også kompensatoriske ændringer (bl.a. øget sympatisk aktivitet, hvilket vil påvirke vaskulaturen).
Illustrer, ved at kombinere den vaskulære funktionskurve med den kardielle funktionskurve/Starling kurven (Guyton crossplot) forholdene i henholdsvis en rask person og en patient med hjertesvigt.
Facit
Jeg ved ikke, hvorfor det er så svært for mig at forstå de her kurver, men har du mulighed for at forklare mig denne?
På forhånd mange tak for hjælpen
Du skal lære at anvende de informationer du får serveret i facit. Jeg har allerede peget på hvilke kurver er for hhv. hjerte- og vaskulær funktion.
Kig nu godt på det sidste billede og på de små pile og sammenhold med teksten fra facit.
Jeg vil ikke give dig yderligere svar på denne.
Okay, jeg prøver. Er det rigtigt forstået at den røde kardielle kurve, hvor der står cardiac failure er for pt. Med hjertesvigt og den røde kurve, hvor der står øget Vol, nedsat Cv og øget SVR er den vaskulære kurve for patienten med hjertesvigt. De øvrige to sorte kurve den kardielle og vaskulære er for den normale patient. Er dette rigtigt forstået?
Hvis min forklaring ovenfor er rigtigt, så har jeg svært ved at forstå hvad Vol står for. Håber du kan hjælpe
På forhånd mange tak.
Hej @Clara123,
Jeg er glad for du handler på min kommentar 
og skriver dine fortolkninger (så langt du kan komme) og spørger konkret til sidst. På denne måde får du bedre hjælp og forhåbentlig også booster selvtillid til det du kan. 
Er det rigtigt forstået at den røde kardielle kurve, hvor der står cardiac failure er for pt. Med hjertesvigt og den røde kurve, hvor der står øget Vol, nedsat Cv og øget SVR er den vaskulære kurve for patienten med hjertesvigt. De øvrige to sorte kurve den kardielle og vaskulære er for den normale patient. Er dette rigtigt forstået?
Ja, det er rigtigt forstået 
Hvis min forklaring ovenfor er rigtigt, så har jeg svært ved at forstå hvad Vol står for.
Vol står for volumen.
Prøv nu at læse facit igen og find ud af hvorfor volumen øges i dette tilfælde.
Tusind tak for hjælpen!! Du har virkelig formået at forstå den kardielle og funktionelle funktionskurve! Endelig giver det mening, mange tak 
Ift. at volumen øges er det fordi, at der forekommer en øget sympatisk aktivitet ved hjertesvigt?
Selv tak 
Ift. at volumen øges er det fordi, at der forekommer en øget sympatisk aktivitet ved hjertesvigt?
Ja, blandt andet. Det er et komplekst samspil af flere faktorer.
Læs igen (og måske tegn) forklaringer fra facit om det vaskulære kurves ændringer for hver eneste punkt. Jeg tror at evt. tegning vil hjælpe dig at forstå de enkelte komponenter og deres samspil der resulterer i at volumen øges.
Tusind tak for hjælpen.
Har du mulighed for at forklare mig, hvorfor denne arytmi på billedet er en 3. grads AV-blok med ventrikulære eskapaderytmer?
På forhånd tak
Der er flere p-takker end QRS komplekser og ingen p-takker er overledt til QRS.
P-takkerne kører regelmæssigt (bemærk at der er en lille p-tak “gemt” lige før den dybeste punkt i QRS-komplekset).
Ventrikulære eskapaderytmer kan du genkende som selvstændige (uden p-tak overledning), brede QRS komplekser (=de starter i ventriklerne).
Jeg kan, i øvrigt, anbefale denne hjemmeside til EKG-nørderi:
Tusind tak for det gode og hurtige svar!!!
Er det rigtigt forstået at det jeg har markeret med cirklerne er ventrikulære eskapaderytmer?
På forhånd tak
Okay mange tak for hjælpen, men er det rigtigt forstået, at den grønne cirkel, som jeg har prøvet at markere også er en ventrikulær eskapaderytme?
Jeps, alle de brede QRS komplekser som ikke forudgås af en p-tak der trigger en QRS komplekser stammer fra ventriklerne. Man kan på EKG faktisk se hvor implusen dannes når man har en 12-aflednings EKG at kigge på. Smart
Org yes endelig forstår jeg det!! Mange tak for gode og lærerige forklaringer!!
Hej Mignon
Håber du har mulighed for at hjælpe mig med et andet spørgsmål relateret til hjertefysiologi.
Jeg har et spørgsmål, hvor der står: Redegør for de komponenter, der kan påvirke det venøse tryk.
Facit er:
Venetrykket bestemmes af volumen og compliance (Tryk = volumen/kompliance).
Følgende faktorer påvirker det venøse tryk:
1. Stillingsændring, fra liggende til stående
2. Venepumpen
3. Ændring i blodvolumen
4. Ændring i CO
5. Øget sympatisk aktivitet
6. Respiration
Inspiration: Tryk i brysthule sænkes → ↓ venetryk
Ekspiration: Tryk i brysthule øges → ↑ venetryk
Mit spørgsmål er følgende: Er det venøse tryk det samme som det centrale venøse tryk (CVP).
F.eks. står der i min bog nedenstående figur, men vil det være rigtigt hvis jeg gjorde rede for det, der øger CVP, selvom der i spørgsmålet spørges til “det venøse tryk”.
Jeg har siddet længe og prøvet at forstå det, så håber, at du eller en anden har mulighed for at hjælpe mig.
På forhånd mange tak for hjælpen.
Tusind tak for hjælpen.
Jeg har endnu en opgave, der driller, og egentlig bare brug for en simpel afklaring for at forstå det.
Opgave:
Hos en 62-årig mand med forhøjet blodtryk bestemmes hjertets minutvolumen (MV) til 3,8 L·min-1 i siddende stilling. Brachialis blodtryk: 155/95 mmHg; Puls: 80 min-1 . TPR = 18,6 mmHgminL-1.
Kommenter denne TPR værdi i forhold til normal værdien hos en ung rask mand og beskriv hvorledes TPR vil ændres hvis den 58-årige mand lægger sig ned .
Facit:
TPR er betydelig forøget hos den 62-årige mand hvilket er foreneligt med at han har forhøjet BT .
Hvis den 58-årige mand lægger sig ned vil TPR falde .
Dette skyldes at SV , som følge af øget preload , stiger ved overgang fra siddende til liggende stilling .
Dette vil sammen med det forhold at overgang til liggende stilling vil udligne den hydrostatiske trykforskel mellem hjertet og halskarrene og medføre en øget stimulering af højtryksbaroreceptorerne i sinus caroticum og i aortabuen (og samtidig vil det øgede preload stimulere lavtryksbaroreceptorerne i thorax) hvorved sympaticus tonus nedsættes. Den nedsatte sympaticus tonus vil medføre mindre α1- medieret sympaticus stimulation af de perifere modstandskar (arterioler) hvorved TPR falder.
Mit spørgsmål:
Normalværdi for TPR = 19 mmHgminL-1.
Patientens er mindre, dvs. 18,6 mmHgminL-1
Hvorfor står der i facit TPR er betydelig forøget, når den i virkeligheden er nedsat ift. normalværdi?
Det forstår jeg simpelthen ikke, håber inderligt du har mulighed for at hjælpe.
På forhånd mange tak
