Læge?!?


#1

Hej!

Har lige siddet og skrevet en e-mail som jeg har fået lov til at sende til en medicinstuderende som en af mine venner kendte… men kom i tanker om at jeg lige så godt også kunne prøve at ligge den herind… for det kunne jo være at nogle af jer også kunne hjælpe… jo flere syn på sagen - des bedre!

anyway… her kommer det:

"tak fordi jeg måtte skrive til dig! Så er der kun 5 dage til at jeg enten skal takke ja eller nej til min studie plads på medicin i århus… og mit hovedet er ved at spænges da jeg bare er så meget i tvivl om hvad jeg skal og vil…

tvivl!!!

mit største problem er nok at jeg er så meget i tvivl… for hvis man ikke ved om man virkelig vil være læge, så er det vel også forkert at starte? men på den anden side, - bliver man nogensinde sikker på hvad man vil? jeg tror ikke jeg gør…

ingen biologi og kemi (?)

det var først i begyndelsen af 3. g at jeg kom på den tanke at jeg måske ville være læge… og derfor har jeg hverken haft biologi eller kemi siden 1. g… (er det dumt?) Har de fleste af de studerende du kender haft nogle af fagene på højniveau/mellemniveau? har dem der ikke har haft det sværere ved det end de andre?

tid til andet?

hvordan så din dag ud i første sem.? har man tid til andet? jeg er lidt nervøs for at jeg bare vil føle mig bagud hele tiden og at jeg ikke vil få andet liv en bøger, for jeg er meget flittig og får dårlig samvittighed hvis jeg ikke har læst mine ting grundigt osv…
hvor mange dage var man på uni. og hvor meget læste man??

bolig?

hvis jeg skal strate skal jeg til at søge efter kolligieværelse… (som jo nok ikke bliver den letteste opgave…) ved godt at man skal være glad bare man bliver tilbudt et værelse… men er alligevel nysgerig efter hvad din erfaring/hvad du har hørt er de bedste kollegier… og de “dårligste”?

skal jeg vente?

har du nogensinde fortrudt (eller blot ærgret dig en smule over) at du ikke lige tog et år fri, hvor du var ude at rejse mm. inden du begyndte på studiet…

ved du hvad gennemsnits alderen er på feb. startere og hvad den er på september startere? hvornår er det efter din erfaring/opfattelse bedst at starte? altså feb. eller sep.?

Studiegrupper? (lille ensom pige i storbyen)

det er vel ikke ligesom på ålborg uni at man kommer i en gruppe som er lavet fra universitetes side allerede inden man starter? men hvordan finder man så en læse gruppe? hvis man ikke kender andre der starter? hvis man kun er til forelæsninger sammen, hvordan finder man så ud af hvem man kan sammen med og får dannet en læsegruppe??

læse inden man går igang?

jeg har været inde på studmed.dk og der har en pige der ligesom jeg skal starte til feb. skrevet og spugt efter bøger til 1. og 2. semester som hun gerne ville købe og ligeledes har hun spurgt efter en læseplan… og så er det bare jeg tænker, hvis mine medstuderende allerede nu går i gang med at læse og jeg ikke gør, så er jeg jo bagefter fra starten (!?) Læste du noget op inden du gik i gang? havde dine medstuderende læst noget inden de begyndte? hvis ja, kan du så anbefale noget?

en masse blandene spørgsmål…

er mange af de bøger i skal læse egentlig på engelsk??

minder det lidt om biologi og kemi fra gymnasie? for så vidt jeg kan huske var biologi og kemi ikke mine yndligsfag… blot middelfag… (jeg overvejede ikke engagn dengang at tage dem på højniveau!!) og burde biologi og kemi ikke være ens yndlingsfag hvis man nu skal være læge???

hvodan er det at gå på et studie hvor 80% er piger? er det noget man ligger mærke til?

Hvordan fandt du ud af at du ville være læge? var du slet ikke i tvilv?

Hvorfor vil du være læge?

håber du får tid til bare at svare på nogle af mine mange spørgsmål… (gerne snarest muligt) "


#2

Hej.

Det var godt nok mange spørgsmål på en gang. Jeg kan prøve at besvare dem så godt jeg kan.

Man vil altid have sine tvivl før man starter på medicinstudiet; tvivl om hvor vidt man kan klare studiet, om man orker at bruge flere timer på at læse, om man kan holde ud i mindst 6 år. osv. Jeg havde disse tvivl, men var ikke i tvivl om jeg ville være læge. Jeg havde før studiestart undersøgt hvad det vil sige at være læge, og havde en ok fornemmelse af det. Det er noget du må finde ud af selv, fordi du får nok ikke ultimativt svar omkring det.

Biologi og kemi. Takket været GSK og VUC, er det muligt at supplere sin studentereksamen med de fag man manglede. Havde selv fysik på C-niveau som jeg opgraderede til B-niveau. GSK kan varmt anbefales, da det primært er unge studerende der mangler nogle fag efter gymnasiet. VUC skulle være en lidt ældre gruppe, efter hvad jeg har hørt. GSk er også mere intensivt end VUC.

Tid til andet: Det gælder om prioritering. Man kan sagtens de første 3 måneder af hver semester have et “normalt” liv, hvor man kan lave mere eller mindre det samme som man gjorde i gymnasiet. Man er vel på uni 4-5 dage om ugen i 3-5 timer per dag. Udover tid på uni kan du regne med at læse ca. 2-3 timer om dagen, mindre kan ogå gøre det.

Bolig: Har jeg ingen erfaringer med.

Skal du vente? Op til dig selv, du skal huske på at du også kan tage semesterfri efter f.eks. 3 års studier, og lave alle de ting du altid har ønsket. Om du gør det før du starter eller midt i, betyder vel ikke så meget. Jeg begyndte i sept. og var 21 på det tidspunkt. Tror det er gennemsnits alderen for sept. start. Feb. starterne er et år eller to yngre.

Man danner selv læsegrupper. Bare rolig du skal nok komme til at kende dine studiekammerater efter rusturen :evil: Du bliver guidet gennem 1 sem, af en tutor som er en ældre medicinstuderende.

Læs før start: Forget it! Nyd din tid som kommende medicinstuderende, og slap af. Hvis du starter allerede nu med at læse, risikerer du at brænde ud når det virkelig gælder.

Bogvalg: Som regel er der flere bøger at vælge imellem. Du kan faktisk godt klare dig udelukkende med danske bøger i de fleste fag, men jeg kan anbefale at man læser både engelske og danske bøger. Det får du en masser at vide når du starter.

Du behøver ikke at have kemi og biologi som yndlingsfag på gym. Jeg var ikke særlig god til kemi på gym., men har ikke haft store problemer på uni. Fagene må dog ikke skræmme dig til døden, idet de indgår meget i studiet de første 5 semestre.

Håber det hjalp. God fornøjelse med studiet hvis du vælger at starte.

80% piger? Jeg troede det var færre, men det kan godt være at procenten er steget siden sidst. Jeg klager ihvertfald ikke :twisted:


#3

Hvor er det lækkert, at folk herinde gider at tage sig tid til at hjælpe kommende studerende! Det var vist bare det, jeg ville sige :wohow:


#4

Mere eller mindre enig med Singh…

Det eneste jeg lige synes jeg vil advare mod er at stille for høje krav til digselv… Hvor gerne du end vil kan du - efter al sandsynlighed - ikke være ekspert i alt. Man er nok nødsaget til at lære at leve med en vis grad af dårlig samvittighed … :roll:


#5

Hej

Læser selv i Århus så jeg kan måske svare mere specifik på nogle af spørgsmålene, men mine svar bliver nok meget en gentagelse af Singhs.

Læge?
Jeg har selv altid gerne villet være læge, men i modsætning til Singh havde jeg ingen anelse om, hvad det i virkeligheden gik ud på, da jeg takkede ja til pladsen. Var selv så meget i tvivl om hvorvidt jeg kunne klare det, at jeg overvejede at vælge noget andet. Men da jeg ikke kunne komme i tanker om andet jeg havde lyst til, valgte jeg alligevel medicin. Så havde jeg i det mindste givet det en chance. Jeg har ikke fortrudt det en eneste gang!

Studiet
Selvfølgelig er studiet hårdt. Det kommer man ikke udenom. Det kræver selvdisciplin men efterhånden lærer man at kombinere studiet og fritiden. Den dårlige samvittighed slipper man aldrig helt af med, men heldigvis(?)spøger den ikke så stærkt som i starten af studiet… :slight_smile:

  1. sem. er dejlig afslappende, så nyd det endeligt! Jeg mener at man har 23 timer i makroskopisk anatomi og 33 i mikroskopisk fordelt på 4-5 dage - altså holdundervisning, husker ikke antal forelæsninger. Desværre er der en del mellemtimer, men de kan jo bruges til at læse i, så slipper man for at gøre det hjemme. Eksamnerne ligger på 2 .sem, så man slipper for ræset indtil da. Til gengæld er der en lille eksamen i genetik i slutningen af 1. sem. men det plejer at gå godt, hvis man er flittig i de 3 uger kurset varer.

Bøger & læsegruppe
Bøger skal du bestemt vente med. Allerede i løbet af de første dage vil lærerne på uni. anbefale forskellige, men man har altså ikke tid til at læse dem alle. Køb dem efter rusweekenden. Dine
tutorer ved hvilke der anvendes, og om man evt. kan få dem billigt andre steder - det gælder fx. Netters Atlas.
Læsegrupper dannes ligeledes i løbet af de første uger. Under rusweekenden beder tutorerne om navnene på 2 personer, som man gerne vil læse sammen med. Herefter prøver de at sammensætte nogle grupper herudfra. Er man ikke tilfreds kan man frit danne nye. Man har desuden holdundervisning af ca. 25-30 af gangen så der lærer man flere folk at kende. Det er ikke svært at finde en læsemakker, så tænk ikke på det.

Biologi & kemi
Mht. biologi og kemi var jeg i nøjagtig samme situation. Havde musik og engelsk på højt niveau, man skulle ikke tro at det var muligt som matematisk student. Men jo, de fleste har nok haft enten det ene eller det andet i mere end 1 år. Det er nok rart at vide lidt om, hvad DNA er, når man går i gang med genetik på 1. sem men på den anden side er alt forklaret i bogen. Som jeg sagde før er kurset er kun 3 uger, så det ville næsten være synd at skulle begynde at supplere, hvis du gerne vil starte i år.
Vedr. kemi er det et suppleringskursus på 3. sem. for dem som ønsker at opfriske/opgradere kemien, før man starter organisk kemi på 4. sem. De anvender Myginds bog, B-niveau. Kemi har aldrig været mig, og det jeg lærte på 4. er glemt for længst. Egentlig har jeg aldrig helt forstået, hvorfor vi skulle have det - syntes ikke det blev anvendt i den efterfølgende biokemi. Måske har jeg misset pointen?? Jeg synes i hvert tilfælde det gik fint uden…

Bolig
Hvis du gerne til læse nu her, så lav en ansøgning på kollegiekontoret. Adr. er http://www.kollegie8000.dk Der er boliggaranti således at man er sikker på at få et sted indenfor en vis tidsperiode. Dert indebærer at man skal takke ja til det første sted der tilbydes, hvilket som regel er mindre populære boliger - fx-boliger langt væk eller i belastede områder. Hvis jeg var dig, ville jeg sige ja, hvis du ikke har andre muligheder; det er bedre end ingenting. Jeg boede fx. på et kollegie i Gellerupparken, og det var egentlig ikke så slemt som jeg havde frygtet. Det er virkelig rart at have sit eget, når man flytter et nyt sted hen.

Sep eller feb?
Startede i feb. som 19-årig. De fleste er mellem 19-21 år. Sommerstartere fra 21 og opefter. Hvis du stadig er i tvivl kan du evt. vente med at starte til vinter.

Engelske bøger
En enkelt det første år, derefter en på 3. sem. Fysiologi- og biokemibøgerne er engelske, det samme med mikrobiologi, så du slipper desværre ikke for dem. Læs dem, som pensum er defineret ud fra.

80 % piger
øv, er der virkelig så mange??

Held & lykke med det!


#6

Det lyder spændende alt sammen. Kan ikke vente med at komme igang. Dog er det for mig langt at flytte helt til Århus.
Med hensyn til engelske bøger har jeg et enkelt spørgsmål. Er de svære at læse og forstå. Dvs. skal man være god for at kunne få noget ud af dem eller er de ikke så svære at læse. nu er jeg jo ikke det store sproglige geni. Hælder mere til de naturvidenskabelige fag :slight_smile:
Hvis jeg ikke blev optaget i år havde jeg planer om at at opgradere mit kemi c til kemi b på et ½ årligt GSK. Er dog i tvivl om jeg stadig skal gøre dette. Skal nemlig først starte til februar så har tiden til det ved siden af noget arbejde. På en side ville det jo være dejligt at være lidt igang inden man starter. Især når man tænker på at det er 3 år siden jeg sidst havde en kemi bog åbnet. Men tror i jeg vil få noget ud af at tage kemi på b. For hvis man alligevel først skal have kemi på 3. semester og enda der får tilbudt et kemi kursus burde jeg jo ikke bruge tid på kemi nu inden jeg starter.

Hvor mange starter til februar i Århus. Er der nogen der ved noget om dette?
Jeg synes jeg har læst at 40% er drenge og 60% er piger. Så helt skæv er fordelingen ikke.

Er der nogle der kender til Børglum kollegiet i Århus? Der skulle det nemlig være muligt at få et værelse om 5 måneder og det ville passe meget fint. Andre gode forslag til kollegier i Århus?

Men det lyder dejligt at man får en blød start så man ikke går helt under bræderne :slight_smile: Er utrolig glad og lettet over at være blevet optaget, men nu kan man godt begynde at tænke om man kan klare alle de timers læsen og stræben. Har man virkelig tid til et liv ved siden af? Og hvad med arbejde er der tid til dette også?

Hvordan er det med ferier? Skal man læse i disse også eller er der tid til at slappe af her?

Som B siger er det bare dejlit at folk gider at svare og hjælpe kommende studerende. Denne side er bare guf :slight_smile:


#7

Mht. den engelske litteratur, så skal du ikke lade dig skræmme af det. Du vænner dig hurtigt til nomenklaturen, og når du først har fagudtrykkene solidt placeret i storehjernen, så kan du sagtens holde en rimelig læsehastighed.
Jeg vil faktisk anbefale, at du læser så meget litteratur som muligt på engelsk, dels fordi stort set al ny vidensproduktion i første omgang publiceres på engelsk (artikler), desuden er de engelsksprogede lærebøger ofte billigere og af en højere pædagogisk og lay-out mæssig standard.

Det der med at læse i sommerferien, er noget, som alle siger, at de vil, men kun de færreste gør, så glem det. Hvis du vil bruge din sommerferie på noget fagligt konstruktivt, så benyt muligheden til kurser eller kliniske/prækliniske ophold. Du skal læse i mange år fremover, og hvis du også bruger dine ferier til at terpe, så bliver det nogle meget lange studieår. Brug dine ferier på noget, som du virkelig har lyst til, og gem slavelæsningen til semestermånederne.

Og så i øvrigt tillykke med, at du skal læse i Århus, og ikke i København. Jeg bor og arbejder i København med deraf følgende høje huspriser og elendige trafikale forhold. Hvis jeg boede i Jylland, havde jeg allerede nu siddet i en to-plansvilla og kørt i noget større end en Renault Clio :stuck_out_tongue:


#8

Ja, men det er også super spændende. Århus er en fed by at læse i, så hjemvéen skal du nok komme dig over.

No worries, mate, med normale engelskkundskaber klarer man sagtens de engelske bøger man løber ind i under studiet. De fleste svære ord er medicinske fagord, afledt af latin. “Fedt nok, sur røv” tænker du måske så, men bare rolig, man lærer hurtigt hvad det hele betyder, det gjorde jeg i al fald, selv uden det mindste forhåndskendskab til latin. Og iøvrigt så kommer de fleste nye studerende med de samme forudsætninger, så ingen bekymringer her.

Yes, du skal sgu nok blive til noget! Det gælder nemlig om at fyre den af når nu man har ferie, så kan man altid fyre den af (fagligt, altså), når eksamen nærmer sig.

Ja, det er ca 50 % af de optagne, dvs 367/2=183,5 eller noget…

Ja, Børglum er et fint sted (at være til fest, altså, ellers ved jeg ikke så meget). Trillegården aka. Vilhelm Kiers er der også mange der er glade for at bo på, men ellers må pris og afstand til uni / centrum vel være afgørende.

Det bedste råd jeg kan give her, og som foreløbig har båret mig igennem fire års studier uden nedbrud og med gode resultater, er at se det lidt som et job, ikke nødvendigvis 8-16, men så måske 10-15 :wink: . Med det mener jeg, at man bruger sin tid sammenhængende, dvs. at hvis først der er undervisning kl tolv, så kan man jo passende læse inden. Og hvis nu sidste forelæsning er kl elleve, ja så kan man jo lige tage et par timer på læsesalen inden man smutter hjem. På den måde er der nemlig tid til familie, venner og kæreste om aftenen, når de også har tid.

Ingen strategi uden afvigelser, så jeg vil da opfordre til at “fede” den lidt (eller max) når der er mange måneder til eksamen. Så skal man da ned og have en fadøl efter forelæsning hvis det er godt vejr eller lign. Omvendt, så skal man så også være klar til at læse 10-12 timer i døgnet det sidste stykke tid inden eksamen.

Som et lille kuriosum kan jeg nævne, at fra det hold jeg startede på, er det paradoksalt nok den flok der “skejede” mest ud i starten, dvs. festede og fik en masse venner, der har klaret sig bedst gennem de første fire år. Måske pga. vennerne og en lidt mere afslappet holdning, hvilket jo ikke forhindrer én i at være seriøs og gøre det godt.

Mht. arbejde kan jeg anbefale fadl-vagter ( http://www.fadl-vagt.dk ), det er relevant og lærerigt arbejde, godt betalt og med stor fleksibilitet.

Mht ferier, så skal du bare slappe af. Nogle tager måske et prækliniske ophold (det gjorde jeg efter første år) 14 dage på et sygehus, men da du alligevel kommer i klinik på 3. semester kan man jo også bare slappe af og arbejde i ferien, så man er klar til et nyt semester. Senere er der mange der tager lægevikariater eller laver forskning i ferien. Men at bruge ferien på at læse, det er en dødsejler!

Men ellers: god fornøjelse med det, og så ses vi i medicinerhuset til fredagsbar :slight_smile:


#9

Hvad mener I om den 79 årige svesnker der er blevet optaget på medicinstudiet i år?

Synes I det er rimeligt?


#10

EJ, forhåbentligt ikke på et dansk universitet, for så skal der klages. Godt nok lærer man hele livet, men en 79-årig, så røver man da en ungs mulighed… Kommer vel også an på den 79-åriges tilstand…


#11

Jeg tror sgu ik der er meget “tilstand” over makkeren, du…

Han kom ind på AU.


#12

Hej

Bare et svar vedr. Børglum Kollegiet. Boede der selv i 2½ år og syntes at det var udmærket! Stedet er gammelt, og man bliver skræmt ved første syn, men det er altså et rart sted at bo! Og så er det også billigt…

Man bor 14 på hver gang og deler et køkken (der skulle være kommet helt nye køkkener siden jeg flyttede sidste år).
Værelserne har en underlig form, men det er ret charmerende. Eget mini-badeværelse og en ok rummelig entré med garderobe.
Gratis vask!! Ugentlig bar og filmklub i kælderen. 2 musikrum med hhv. piano og klaver. Et motionsrum og vist også sauna et eller andet sted. Gode indkøbsmuligheder i Vericentret ved siden af - der ligger bla. Kvickly, Netto, posthus, bank osv.
Afstand til uni under 3 km, ca. 4 til centrum.

Sidste år var kollegiet desværre ikke koblet til det interne kollegienetværk, så der var ingen fælles internet eller mulighed for at ringe gratis til andre kollegier. Det har måske ændret sig siden. Man kan jo selv oprette internetforbindelse ellers er der rig mulighed for at komme på nettet på uni.

Håber du kan bruge det til noget!


#13

Jeg har en ven der har boet på Børglum kollegiet, og han var vist meget glad for det. Jeg så det selv kun en gang, men syntes det så meget hyggeligt ud.


#14

Tusind tak for jeres svar! Hvor er det bare dejligt at I gider hjælpe!
Har i dag takket ja til min studieplads… så nu må det bære eller briste!


#15

Tillykke med at starte på medicin studiet.
Jeg håber du bliver glad for det, det er jeg.
Det er hårdt arbejde, men det værd, du går en spændende tid i møde


#16

Hvordan ved man egentlig om man kan klare studiet? Ikke bare med alt det læsemæssige, men også al sygdommen, døden, ligende der skal pateres;-) osv? Vender man sig til det, eller er det noget man SKAL være i stand til at kunne klare, når man søger ind som 18-19 årig? Jeg spørger, fordi det er mit indtryk af dette forum, at studmeder aldrig rigtig snakker om den anden side af det “psykiske pres”, men kun læsebyrden og hvordan man finder boliger osv. Meninger tak:-)

Mvh,
Bovbjerg


#17

Jeg ved sgu’ ikke om man skal kunne klare alt det fra starten. Det er vel mere en blanding af gode medstuderende, som støtter én, interesse for faget og gå-på-mod.

Jeg havde f.eks. ingen problemer under dissektionen og det oplevede jeg heller ikke mine medstuderende havde. Det var da lidt underligt første gang man satte skalpelen i, men så tog interessen over og så så man ikke liget, men derimod “præparatet”. Sådan havde jeg det ihvertfald.

Mht døden så har jeg haft nogle FADL-vagter hvor mine patienter var terminale og døde under vagten og det var da ikke ubetinget morsomt, men samtidigt er det jo en del af livet og arbejdet som læge, som man er nødt til, at vende sig til. Det må man vel et eller andet sted affinde sig med. Jeg har det lidt sådan, at hvis jeg har gjort hvad jeg kunne på vagten så kan jeg ikke gøre mere. Patienten ville være død, hvad end jeg havde været der eller ej.

Jeg tror generelt folk er motiveret for at “klare det” når de søger ind på studiet. Jeg tror ikke der er mange som læser medicin for sjov (Så sjovt er det sgu’ heller ikke) og derfor lærer man at klare de lidt mere psykisk pressende sider af studiet.


#18

Jeg tror ikke du behøver at være klar på alt, når du søger ind, men du skal være forberedt på at få rykket en masse grænser, mens du læser medicin.

Jeg synes heller ikke dissektionen var så mærkeligt som man skulle tro - man bliver hurtigt fagligt interesseret og i øvrigt kan det være lidt svært at forholde sig til at det er et menneske…

Mht. sygdom og død, så vil langt de fleste patienter du møder jo være gamle mennesker, som har levet et langt liv og som vi nu hjælper til at få det bedste ud af den sidste tid. Det er selvfølgelig mærkeligt at se et menneske dø, men med så mange andre situationer på et hospital er det noget man vænner sig til og desuden må se på med faglige øjne.

Så: Grænser bliver rykket hen ad vejen og man må bare tage det som det kommer.

Klø på:)


#19

Ham den 79-årige er vidst røget ud igen, men hvad der var endnu værre var da næsten at han var svensker, eller!?
Jeg har selv undersøgt mulighederne for at læse på “Karolinska Institutet” i Sverige, et meget anset og velrenommeret universitet, men blev mødt med en meget arrogant attitude. Spektakulært af svenskerne, der som bekendt benytter sig flittigt af det danske system.
Jeg har hørt om milde former for “mobning” på KU mht. svenskerne, ved i af egen erfaring om det har noget på sig?

Resultatet af dette bliver at jeg, indtil videre, planlægger at søge ind på KU primo Juli 2005, således at jeg vil starte primo februar 2006, som 18-årig.


#20

Jeg regner da bestemt heller ikke med, at jeg kan klare det hele fra dag 1. Men det er vel noget man lærer. Selvfølgelig skal man da heller ikke være sygeligt angst for blod, hvis man vil være læge, men man udvikler sig da som person, når man kommer på så tæt hold af det hele…

Er det ikke næsten for ung en alder at starte i?
Er der nogle, der har nogle erfaringer medat starte så tidligt?
Jeg har tænkt mig at løbe lidt rundt på arbejdsmarkedet i et års tid eller to, inden jeg starter, så jeg får en nogenlunde alder, og dertilhørende livserfaringer