Mmi 2011

Dysp · 14. Juni 2011, 15:59

Til MMI synes jeg faktisk godt, at man kunne lave noget, som muliggør, at man kan dele sin forhåndsviden. Jeg forstår godt, at størstedelen af ansøgere til medicin jo ikke ved en hat om det før de søger ind, så det er fair, at man ikke bliver bedømt på hvad man kan i forvejen; men alligevel synes jeg også lidt, at det er unfair, at jeg på ingen måde kan få lov til at vise hvad det egentlig er, som JEG kan, hvilket er en enorm forhåndsviden, som jeg stærkt tvivler på at andre besidder på samme niveau. Jeg synes derfor, at det er lidt ærgerligt for mig, at jeg skal kæmpe på ligefod med andre i ‘utrænede egenskaber’, som man jo kan sige at disse er. Jeg havde en lang samtale med en vagt om fx neurologi og andet studierelevant, som jeg er sikker på havde fået mig fluks igennem, hvis jeg blot blev bedømt på dette.
Men, så på den anden side, så er det selvfølgelig også forståeligt, at alle skal kunne søge ind uafhængig af forhåndsviden; men forstå mig ret, når jeg netop føler at det er min force.

Jeg synes dog, at det gik ganske udemærket til MMI. Jeg frygter lidt, at jeg ‘blev for ivrig’, fordi jeg virkelig ville det så meget og så kan jeg godt kludre i det/mumle en del. Jeg synes tilgengæld at den engelske tekst var super-nem og var lige i skabet; men jeg er også vant til at læse al faglitteratur på engelsk, så det var bare ‘endnu et paper abstract’, jeg skulle referere
Tilgengæld synes jeg selv, at det gik ad helved til i pandelap-delen, fordi det dels var den sidste stand, og fordi jeg dels kom til at lyde lidt som en kynisk hat, hvilket jeg fortryder en del. Det er bare svært at sætte sig ind i et emne om børn, handicappede og etik, når jeg virkelig ikke ‘interesserer’ mig for børn og handikappede (endnu), og absolut ingen erfaring har med nogen af delene.

Jeg synes dog at kommunikationsstanden var af lidt dårlig kvalitet. Pigen jeg sad overfor, var vældig sød, men hun gav mig ikke ret meget respons, så jeg følte egentlig bare, at jeg fyrede en lang monolog af, uden noget som helst tilbage. Det var derfor svært at ‘gøre det reelt’, fordi jeg virkelig ikke følte at jeg kendte hende. Hun skulle nok have givet lidt mere, som man kunne arbejde med.

I resten af standene synes jeg, at det gik ok.

(Update: Fedt, at jeg næsten har skrevet alt det her før på side 1 )

susan · 14. Juni 2011, 16:42

Dysp: Jeg har det på nøjagtig samme måde som dig. Jeg ville også ønske at jeg havde en mulighed for, at vise hvad netop JEG kan! Jeg føler også selv at jeg er super rustet ifht mange andre ansøgere. Jeg er uddannet sygeplejerske og har i flere år arbejdet på en neurologisk akut modtage afdeling - jeg har gennemført en række kurser i kommunikation, diabetes, kompetenceudvikling i neurologi m.m.
Så jeg mener at jeg ikke blot har bevist at jeg kan være en god studerende - jeg arbejder også indenfor det sundhedsfaglig og ved helt nøjagtigt, HVAD en læge laver (hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg at mange blot har en idé om dette) og kan ALT det praktiske (anlæggelse af sonder både ved voksne og nyfødte, venflon, KAD, A-gas, venyler m.m. - og endda med lyset slukket… :lol:

Jeg mener selv at jeg er en HAMRENDE dygtig sygeplejerske - men jeg stræber efter mere! Mere viden… Så derfor er jeg sikker på at jeg også bliver en HAMRENDE dygtig læge…

Nå, men det jeg ville sige var, at jeg bestemt ikke mener at jeg fik lejlighed til at vise dette til MMI…

Så krydser bare fingre for, at det jeg fik vist var ok…

Susan

Dysp · 14. Juni 2011, 16:56

Lige præcis, Susan!

Så glæder jeg mig til, at du kan hjælpe mig med at lave alle de dersens ting, som du nævner Så skal jeg nok forklare dig Hebbian Theory og plasticitet

lak1990 · 14. Juni 2011, 19:43

[quote=“Mignon”:1mgh814i]Med de erfaringer I nu har med både MCQ og MMI, synes I at de stillede spørgsmål/opgaver kan være retvisende til at afspejle hvor egnede I er til medicinstudiet?
Jeg er nemlig selv stærkt i tvivl efter MCQ (og især resultaterne :shock: ), men det kan være det bare er mig…

Mvh
Mignon
(slap i det mindste for den forfærdelige ventetid og føler med de berørte)[/quote]

Jeg har nu i lang tid passivt fulgt dette forum med stort udbytte, men føler mig nu provokeret til at deltage aktivt. Helt ærligt, så synes jeg, det er en lidt arrogant holding, du lægger for dagen, Mignon. Jeg tror faktisk, enhver ansøger føler sig egnet til medicinstudiet - ellers ville man jo ikke søge. Men det er jo et faktum, at der er et frafald på studiet (som på alle andre studier), så derfor kan alle, der mener, at de er egnede til studiet på ansøgningstidspunktet, jo ikke være det (dermed har jeg ikke sagt, at alt frafald skyldes, at man ikke er egnet. Der kan være mange andre årsager, så som nye interesser m.m.). Derfor har man eksterne folk, som på forhånd skal forsøge at vurdere, om ansøgerne vil kunne klare sig på studiet. I SDU’s tilfælde ved vi, at denne beslutning er baseret på den nyeste forskning, og at kvote 2 ansøgerne på SDU faktisk er blandt de bedste medicinstuderende i landet. Det er, som om du mener, at du pr. definition er mere kvalificeret, og derfor må der selvfølgelig være noget galt med optagelsesproceduren, når nu resultatet ikke kan bekræfte dig i dit eget selvbillede. Dermed giver du også indtryk af, at vi andre, der har klaret os godt i testen, må være mindre kvalificerede end du. Hvem er du egentlig til at vurdere det? At du måske har læst noget medicinsk litteratur i din fritid, gør da ikke dig mere egnet. Det betyder da en fløjtende fis, hvad man kan, inden man starter. De skal nok sørge for at lære en det, man skal kunne som kommende læge på studiet. Det vigtigste er ens evne til at studere, og det er netop det, som testen skal afdække. Lidt ydmyghed ville måske klæde dig som kommende læge.
Jeg undskylder på forhånd, hvis mit indlæg er lidt groft og spreder en dårlig stemning, men jeg er som sagt lidt irriteret. Her gik jeg nemlig og var stolt over min flotte score…

Mignon · 14. Juni 2011, 20:28

[quote=“lak1990”:1dyr5peu]Jeg har nu i lang tid passivt fulgt dette forum med stort udbytte, men føler mig nu provokeret til at deltage aktivt. Helt ærligt, så synes jeg, det er en lidt arrogant holding, du lægger for dagen, Mignon…
… Det er, som om du mener, at du pr. definition er mere kvalificeret, og derfor må der selvfølgelig være noget galt med optagelsesproceduren, når nu resultatet ikke kan bekræfte dig i dit eget selvbillede. Dermed giver du også indtryk af, at vi andre, der har klaret os godt i testen, må være mindre kvalificerede end du. Hvem er du egentlig til at vurdere det? At du måske har læst noget medicinsk litteratur i din fritid, gør da ikke dig mere egnet. Det betyder da en fløjtende fis, hvad man kan, inden man starter. De skal nok sørge for at lære en det, man skal kunne som kommende læge på studiet. Det vigtigste er ens evne til at studere, og det er netop det, som testen skal afdække. Lidt ydmyghed ville måske klæde dig som kommende læge.
Jeg undskylder på forhånd, hvis mit indlæg er lidt groft og spreder en dårlig stemning, men jeg er som sagt lidt irriteret. Her gik jeg nemlig og var stolt over min flotte score…[/quote]

Føler mig blot kaldt til at kommentere ovenstående:
For det første vil jeg ønske dig tillykke med dit flotte og sikkert velfortjente resultat, og vil gerne sige at det glæder mig på dine vegne at det er gået dig (og mange af de andre) godt. Og selvfølgelig skal du være glad og stolt over resultatet! Jeg håber at din MMI også sender dig videre i kampen om de eftertragtede pladser!

Men, jeg må indrømme at du lægger lidt for mange fortolkninger over det jeg spurgte om og især, hvad jeg synes og hvilke holdning jeg måtte have (i forhold til hvad jeg egentlig mente). Jeg har forsøgt at forklare mig i et indlæg senere, som du måske ikke har læst. Det kan selvfølgelig skyldes formuleringen, men jeg synes bestemt ikke at have en arrogant holdning. Jeg synes bestemt også at jeg har noget at have det i, når jeg synes at jeg er studieegnet, uden at jeg nu vil komme nærmere ind på det (vil blot sige at jeg er en så professionel minded at det ikke er amatørlæsning af medicinsk litteratur der er mine eneste meritter og slet ikke den slags der i mine øjne vægtes højest).

Det korte af det lange er, at jeg ikke ser mig selv som bedre kvalificeret, hævet op over alle andre. Og tillad mig at kende mig selv bedre og påstå at ydmyghed overfor viden og faget er noget jeg synes at besidde i høj grad. Og ‘næstekærlighed’ overfor alle der er i samme bås og ønsker brændende at involvere sig i dette fantastiske fag som medicin nu er.

Jeg spurgte blot om man som studmed kunne se relevansen af det der bliver spurgt om senere (må ikke referere til indholdet af MCQ, men kunne remse diverse spørgsmål op). Og min tvivl mht. MCQ ligger i, at der ingen facit er og man er bare på Herrens mark med hensyn til de resultater, fordi jeg ikke kan få at vide hvad er det egentlig jeg har gjort ‘rigtigt’ og ‘forkert’ så jeg kan prøve at gøre det bedre næste gang.

En ting slår mig alligevel, at en og samme tekst kan læses og fortolkes på mange måder, ligesom til MCQ, f.eks. mit første indlæg. Hvis ikke vi havde mulighed for at kommunikere videre, vil du have læst mit indlæg meget forkert i forhold til hvordan det er ment. Om det gør dig mindre studieegnet? Nope, det tror jeg ikke, og det er netop pointen i mit spørgsmål. Håber jeg har nu formuleret det mere forståeligt…

Og bare rolig, jeg bruger min energi til at sprede god stemning og kan tage en god diskussion uden at det behøver at være stemningsødelæggende

God vind!
Mignon

Dysp · 14. Juni 2011, 21:33

Okay, chill out.

Svaret på diskussionen handler, såvidt jeg forstår, om hvorvidt MCQ er i stand til at vurdere hvem der er mest egnede til MMI og dermed medicinstudiet på SDU. Mignon betvivler ikke dine evner, Lak1990, eller nogen af os andre, som er gået videre. Snarere sætter hun spørgsmålstegn ved MCQ’ens vurdering, da hun finder sig selv særdeles studieegnet. Du (Lak1990) skriver også, at forhåndsviden er fuldstændig ligegyldig og der giver jeg dig tildels ret, men jeg tror du glemmer en vigtig ting i dén ligning. Du skriver “(dermed har jeg ikke sagt, at alt frafald skyldes, at man ikke er egnet. Der kan være mange andre årsager, så som nye interesser m.m.).” Frafald fra en uddannelse kan sagtens skyldes ‘nye interesser’, men jeg tror snarere det handler om at de ikke ved hvad deres interesse er til at begynde med og derfor bare prøver noget, som de finder spændende. Jeg har adskillige bekendte, som studerer medicin rundt omkring i landet, som ikke har udvist nogen særlig interesse for medicin og stadigvæk ikke gør det. De opfatter det bare som et studie, der skal gennemføres. Jovist, de lærer jo nok at interessere sig, men jeg vil da vurdere at risikoen for, at netop de dropper ud, er højere end ved folk der virkelig har en interesse og brænder for faget.
Så er forhåndsviden ikke udtryk for en særlig interesse? Tror du ikke en sygeplejerske, biokemiker eller anden uddannet fra sundhedsfakultet netop har valgt at søge medicin ‘så sent’, netop fordi interessen er der? Og når interessen er der - når interessen VIRKELIG brændende er der, så tror jeg er der er mindre sandsynlighed for frafald. Betyder det, at du (jeg kender dig ikke, så lad os bare sige ‘en anden’) er mindre studieegnet end Mignon, som vi antager besidder denne brændende interesse? Nej, ikke nødvendigvis; men jeg tror bestemt sandsynligheden for, at hun er bedre studieegnet er til stede, hvis vi vægter ‘studieegnet’ i at man gennemfører studiet.
Jeg ved ikke om du besidder denne brændende interesse, som jeg taler om, men jeg er sikker på, at mange andre ikke gør det (især blandt kvote 1). Så måske er Mignon m.v. særdeles studieegnet. Kan MCQ’en gennemskue dét? Nej, det tror jeg ikke. MCQ’en handler ikke om studieegnethed, som jeg ser det, men snarere som et filter for logisk og sproglig ræsonnement; således at de dygtige til dette kommer igennem. Gør kompetencer i disse egenskaber dig studieegnet? Nej. Du kan være nok så god til denne test, men drikke dig i hegnet hver weekend på studiet og dumpe halvdelen af dine prøver, fordi du ikke er synderligt motiveret eller interesseret i faget. Så jeg er enig, på nogle punkter, i at MCQ’en netop ikke kan gennemskue det hele billede af studieegnethed. Men, som jeg har sagt det før, så synes jeg MCQ’en er god til at gøre et forsøg. Den gør i det mindste et forsøg, modsat de andre universiteter og dét har jeg dyb respekt for. Det er jeg også sikker på, at Mignon har dyb respekt for. Den gav os chancen og vi greb den, men klarede os forskelligt.

Jeg kender ikke dine motiver for at læse medicin, men hvis de bare er halvt så ‘gode’ som Mignons, så er jeg sikker på, at du bliver en fantastisk studerende. Èn ting er jeg dog sikker på, og det er, at du har misforstået hensigten med Mignons indlæg, som jeg forstår sår tvivl ved testen; ikke sår tvivl ved dem der er gået videre.

badooo · 14. Juni 2011, 23:07

Jeg må indrømme, at jeg faktisk godt ser idéen i ikke at trække decideret medicinske emner frem, som en masse måske har tilegnet sig noget forhåndsviden om, op til sådan en MMI. Skal det være sådan, at dem der har tilegnet sig mest viden, også er dem der skal optages? Hvis det er sådan, at man bliver optaget fordi man i forvejen har læst en bog eller to fra medicinstudiet, så er der vel reelt ingen grund til at udbyde et studie. Så skal man bare sige at hele lortet er selvstudie, og hvert år kan et vist antal personer skrive en bachelor-opgave, og de bedste kan så fortsætte på kandidat-delen. Hvis det var sådan, så ville alle læse 3 bøger op til, og så se om de kunne fedte sig igennem med paratviden, hvilket ikke er meningen. Det er jo klokkeklart, at universitetet ikke forventer at du kan anlægge sonder, katetre, venflons, tage blodprøver og pis og lort. Så skal du ikke bruge tid på at lære det i fremtiden, det er korrekt - men det er jo ikke fordi de står og tænker “åh nej, endnu en flok studerende der ikke kan det og det og det. Bare de kunne i forvejen”. De forventer heller ikke at man kan anatomien, at man kender indgående til neurologi, onkologi, kardiologi eller nefrologi. De forventer tilgengæld, at du kan sige ja til følgende (cirka):

har evnerne til at kommunikere med andre.
kan samarbejde, både med at forklare men også at få forklaret
læse og forstå stoffet (givet ved en engelsk tekst der skal forklares)
argumentere ud fra viden tilegnet ved testen
har viljen til at gå gennem 6 hårde år.
har empati

Det er jo netop meningen, at man først skal lære de forskellige ting, når man ER optaget og ER videre i studiet. Altså: At man (og nu tager jeg lige dig som eksempel Dysp) har læst en universitetsbog omhandlende neuroanatomi er i min verden ikke et kvalitetsstempel for en god, kommende medicinstuderende. Den gode, kommende medicinstuderende indeholder de 6 kompetencer som beskrevet oven for. At man har læst en bog betyder ikke, at man kan kommunikere med folk. Det betyder heller ikke at man kan samarbejde. Og det betyder heller ikke at man er viljestærk nok til, at gå igennem 6 år med bøger af samme tykkelse. Det betyder at man er interesseret i et emne, men interesse er nu ikke altid nok til at acceptere, at skulle trækkes med en masse andre emner, der måske ikke er helt så spændende (det er bestemt ikke alt på medicinstudiet der er skide skægt).

Jeg siger ikke I ikke bliver gode medicinstuderende. Jeg giver bare et bud på bevæggrundende for, hvorfor man ikke lader folk udfolde deres paratviden ved sådan en MMI.

Dysp · 14. Juni 2011, 23:20

@Badoo

Jeg håber også, at jeg har fået udpenslet, at jeg er helt enig med dig. Man lærer jo at studere, når man er på studiet.

Derfor forstår jeg jo godt, at forhåndsviden ikke vægtes; men på den anden side, må du også erkende, at forhåndsviden giver ikke mindst en fordel på studiet, men også vidner om motivation, interesse og evne til at tilegne og forstå medicinsk-faglig litteratur, hvilket jo klart er ønskværdigt for et universitet at de studerende kan. Det er jo ikke ‘bare at læse en medicinsk faglig bog’. Den skal også forstås og dette kræver nogle evner, som MCQ+MMI jo netop ikke belyser. Jeg er autodidakt i min viden og har modtaget meget lidt undervisning, men jeg tror bestemt, at jeg på nogle punkter er lysår foran nogle medansøgere. Er dette ikke en fordel? Jeg forstår godt, at det ikke er et krav til at komme ind på studiet, men du må da erkende, at det er en fordel. Det gør mig særdeles studieegnet. Jeg bliver i hvert fald ikke mindre studieegnet af det! Men jeg ved godt, at det ikke vægter og jeg accepterer også, at det ikke vægter; men det ville være fedt, hvis det gjorde.

Jeg kan genkende det fra mit nuværende studie, hvor vi på 1. semester blev introduceret for fundamental anatomi og fysiologi. Jeg havde haft 3 års biologi i gymnasiet, samt læst ufatteligt meget selv i mine 2 sabbatår (faktisk én af de to bøger som vi brugte på 1. semester). Jeg fandt det ekstremt nemt. Nogle af mine medstuderende kommer fra handelsskolen og fattede ikke en skid af det. Og det gør de såmænd stadigvæk ikke, selvom de har læst og forstået rigtig meget. Så selvom de kan en masse fakta nu, så er det stadigvæk det gyldne overblik og den overordnede forståelse for biologien der mangler.
Det ER en kæmpe fordel og det GØR mig (og mange andre) særdeles studieegnet, at vi har forhåndsviden. Men, igen er det IKKE noget MCQ + MMI vurderer os på, hvilket kan siges at være en skam, men som er ganske forståeligt.

lak1990 · 15. Juni 2011, 00:40

[quote=“Dysp”:29beg61c]@Badoo
Jeg er autodidakt i min viden og har modtaget meget lidt undervisning, men jeg tror bestemt, at jeg på nogle punkter er lysår foran nogle medansøgere. [/quote]

Jeg snakkede engang med en medicinstuderende på kandidatdelen, der fortalte, at selv om han kun havde haft biologi C med i bagagen fra gymnasiet og generelt ikke havde udvist synderlig meget interesse for medicin i gymnasiet, så var han til sin store overraskelse kommet nemmere gennem de tre første år på studiet end så mange af sine studiekammerater, fordi han havde haft fysik A i gymnasiet. Den fysiske tankegang havde givet ham en dybere og mere logisk tilgang til meget af stoffet, hvorfor han ikke behøvede at lære så meget udenad. Kan man så ikke ud fra dette argumentere for, at MCQ bør indeholde spørgsmål om det skrå kast og Keplers love? Eller hvad med de, der har haft kemi A i gymnasiet? De vil jo også have en kæmpe fordel. Og man kunne blive ved…Det, jeg prøver at sige, er, at medicinstudiet faktisk også er andet end anatomi og fysiologi, som synes at være din store interesse. Jeg hæfter mig fx ved, at du i et tidligere indlæg skrev følgende

Kan man ikke argumentere for, at en stor interesse i og et ønske om at hjælpe børn og handikappede eller svage grupper i samfundet gør én særdeles studieegnet? Når man først er kommet ud i sit speciale, er det kun en lille del af den anatomi og fysiologi, som man har lært på studiet, man skal bruge (har jeg ladet mig fortælle), og en stor del af det, der gør én til en god læge (vil jeg mene) er evnen til at vise interesse og empati for sine patienter. For at vende tilbage til MCQ og MMI vil jeg faktisk argumentere for, at netop evnen til empati bør vægtes højere end medicinsk forhåndsviden (hvilket heldigvis også er tilfældet), for det sidste kan næsten alle lære, mens det første i høj grad er noget, der er dybt grundet i personligheden.
Til sidst vil jeg sige, at konsekvensen af dit forslag, nemlig at vægte forhåndsviden positivt, vil logisk indebære, at en manglende sådan vil vægtes negativt. I den forbindelse vil jeg så gerne høre, hvornår du synes, at en gymnasieelev, der i tre år har slidt og slæbt for at få et højt snit, men måske lige mangler 0,4 pga. en eller to dårlige eksamener, skulle få tid til at læse anatomi- og fysiologibøger på universitetsniveau, hvis vedkommende gerne vil starte lige efter gymnasiet? SDU’s system er netop unikt på den måde, at det giver nybagte studenter chancen for at starte meget hurtigt uden at skulle tvinges ud i en årelang jagt efter point til at kvalificere sig til det lotteri, som kvote 2-systemet på KU vitterligt er. Jeg vil til enhver tid forsvare SDU-systemet, fordi det på bedst mulige vis stiller alle lige.

badooo · 15. Juni 2011, 01:18

Tja, det ville være fedt for dem der havde brugt deres fritid på at læse en hel masse. Men jeg kan stadig ikke se hvorfor det skal give større bonus, når alle skal igennem det. Det er fedt for dig at du har læst nogle emner, for det giver dig mere tid til dig selv, når I er igang med dem - men til sidst har alle tilegnet sig den viden som du har, og som studiet stræber imod, hvormed I igen er på lige fod. At du har “tyvstartet” kan jeg ikke se skulle være en fordel. Det er altså ikke halvvejs bac.med’er man forsøger at optage gennem kvote 2, men folk med studenterhuer, der ikke er lige så tunge som dem, der kan optages direkte.

Derudover studser jeg over den kommentar, som Lak har bragt frem. Det som MMI-testen har lagt vægt på (tror og håber jeg) er blandt andet hvor stor din evne udi empati er. Hvis du mener det er svært at sætte dig ind i et emne om patienter med handicap, så er det netop empati for patienterne du mangler - også selvom du ikke har haft om det før. Man ser personer med handicap over alt, og man må forvente at en kommende medicinstuderende som minimum kan forholde sig til de problemstillinger, der kan være ved at have et handicap. Empati er ikke noget du bare lige får, men det er tilgengæld en absurd vigtig evne for en hvilken som helst person, der optages gennem kvote 2. Fuck hvor dygtig du er til neurologi lige nu, hvis du tilgengæld ikke kan kommunikere og snakke ordentligt til patienten (og her mener jeg ikke “snakke pænt” som i ikke at bande, men tilgengæld bringe dit budskab videre til patienten på en måde, så han/hun forstår det uden at føle sig følelsesmæssigt forulempet af dig - det kan godt være svært).

@Lak
Kemi A har hjulpet mig en lille smule. Det fag der har hjulpet mig mest er matematik, da jeg er ret så overbevist om, at man lærer at tænke mere logisk, og det kan der i den grad være brug for på medicinstudiet.

Mignon · 15. Juni 2011, 07:16

Dysp har ret i fortolkning af min ‘tvivl’. Nu var det ikke denne ‘tvivl’ alene der affødte spørgsmålet, som måske ikke skulle postes i ‘Kommende studmed’ men til dem der allerede har erfaring på begge side af prøverne, men også en efterhånden tillært (i DK) begyndende fravær af autoritetstro og voksende sund skepsis overfor systemer, den nyeste viden (der skal afprøves mange gange for nogle gange også at vise sig ikke at være så god alligevel) og ikke mindst maskinaflæsning (har prøvet det i nogle år i et andet projekt, hvor det ‘overraskende’ viser sig at maskiner kan tage fejl). Hermed skal jeg også skynde mig at sige at de ting jeg remser op ikke nødvendigvis gælder mit syn på MCQ, men kan appliceres overalt.

Badooo skriver så fint:

[quote]De forventer tilgengæld, at du kan sige ja til følgende (cirka):

har evnerne til at kommunikere med andre.
kan samarbejde, både med at forklare men også at få forklaret
læse og forstå stoffet (givet ved en engelsk tekst der skal forklares)
argumentere ud fra viden tilegnet ved testen
har viljen til at gå gennem 6 hårde år.
har empati

[/quote]

og det er netop her jeg synes jeg kan se ja til det meste (om jeg nu kommunikerer klart og tydeligt hvad jeg mener kan man vel være lidt i tvivl om indimellem :lol: ). Netop denne vurdering man foretager ved MMI er i mine øjne meget mere vigtig og kommer mere rundt om mennesket end MCQ gør.
Jeg er klar over at det praktisk vil være meget dyrt og sikkert næsten umuligt at gennemføre med halvanden tusind ansøgere, men mere optimalt mht. at udvælge og spotte de mest egnede kandidater ‘face to face’.
En anden ting ved MCQ som kan diskuteres er tidspres. Jeg er udmærket klar over at man skal tilegne sig store mængde fakta som medicinstuderende, men helt ærligt: hvem bruger ca. halvandet minut på at tilegne sig 3/4-side tekst? Medmindre man har fotografisk hukommelse, så mener jeg (og håber ) at de fleste går til sagen med mere omhu og dedikation. Ergo kan denne type test ikke entydigt fortælle om personen kan tilegne sig budskabet og på hvor mange niveauer man er i stand til at læse og fortolke teksten.

Nu har jeg ikke udtalt mig for eller imod medicinsk forhåndsviden (det skader absolut ikke at have den), da jeg mener at besiddelsen af den eller mangel på samme ikke skal ødelægge mulighederne for dem der gerne vil. Hvis det stod til mig (og skatteyderne ikke var sure), så ville jeg give chancen til alle, men vi lever ikke i Utopi, så mine gode intentioner kan desværre ikke gennemføres.

Men… en anden tanke har jeg haft i længere tid: når man nu kræver at man har nogle bestemte fag på nogle bestemte niveauer, så er det vel fordi man skal bruge den viden senere. Hvorfor så ikke lægge ud med at lave pensum af de ting man bare skal have fuldstændig tjek på for at kunne fungere på medicinstudiet, om det nu gælder matematik, engelsk, fysik, kemi, biologi, whatsoever, og så teste folk i det? Jeg vil synes at det er absolut meget mere relevant og en nemmere sag at forholde sig til. Dette også inspireret af mine erfaringer fra GSK-kurser, der viste sig at være en blanding af supergode og absolut kritisable forhold, som sikkert finder sted rundt omkring. At man lige slap igennem nåleøjet med 2 eller 4 (årsagerne kan være mange: egne begrænsninger eller ugidelighed, så kan man vel selv vurdere om man egner sig til at knokle med lignende og mere krævende senere hen) i matematik, kemi, fysik, plus at man også havde en elendig underviser fortæller mig noget om at vedkomne nok vil have betydelige vanskeligheder ved studiestart. (Dermed ikke sagt at en der scorede lutter 12-taller i det hele kan anvende det lærte 3 måneder efter eksamenerne er overstået).
Jeg tror også at bonusvirkning vil være, at seriøsiteten tager til når man ved at lige præcis det jeg lærer nu skal jeg bruge som f.eks. optagelseskrav og som medicinstuderende. Og man vil kunne stille mere bindende krav til underviserne undervejs.

Kan I se min pointe? Det var netop relevansen af de spørgsmål/ opgaver der stilles jeg var interesseret i at høre meninger om. Og mine ‘tvivl’ gik jo også ud på, når jeg nu dumpede MCQ (det er hårdt at indrømme, men det gør altså ondt!), om jeg vitterlig skal sætte spørgsmålstegn ved min ‘selvindbildte studieegnethed’ (lak1990 frit fortolket af undertegnede), som jeg stadig må holde fast på ikke kan nedslagtes af denne famøse test eller næsten nedladende udtalelser eller fordomme af mennesker der ikke kender mig, mit potentiale eller mine meritter for at holde fast på denne selvopfattelse. Og dette blot fordi jeg ved hvad jeg vil og styrer stædigt mod målet og ved at det må lykkes, hvis ikke på SDU, så et andet sted. Dette også, fordi jeg ikke er den typiske kvote 2 ansøger med lidt for lavt snit eller usikkerhed på hvad jeg ville, men fordi jeg er tvungen til at søge gennem kvote 2, på godt og ondt.

Men, det der bekymrer mig og ærgrer mig er spørgsmålet, hvor mange er der mon der taber pusten undervejs, især hvis selvtilliden ikke er helt formstøbt og der skal ikke så meget til før man opgiver? Der er sikkert mange glimrende potentielle læger der knækker nakken på netop denne type frasortering. Jeg synes det er synd… og derfor synes jeg også at de skal få at vide at de skal holde fast i beslutningen om at forsøge sig med drømmen om medicin og blive ved med at arbejde på at opnå drømmen! Men dette kan være svært og det kræver gode nerver og vilje til at investere mange år på ventetid, hvilket de færreste synes de hverken har råd eller lyst til.

Jeg vil ønske Jer alle en dejlig dag, og vi skrives ved!

Mignon

badooo · 15. Juni 2011, 07:33

MCQ må logisk nok være at anse, som en nem, hurtig og billig måde, at skære et stort antal ansøgere fra. Man vælger så at sige de kvikkeste hjerner i salen, som kan komme til at tale deres sag. Med al respekt for dem der ikke sneg sig videre fra MCQ, så kan man vel sige, at man kan have nok så meget empati, men hvis man samtidigt ikke udviser den fornødne logiske sans (eller hvis andre simpelthen bare klarer en “simpel” test bedre) så må man acceptere, at blive sorteret fra. Det gælder om at slå til, når muligheden byder sig.

Dertil skal det siges at jeg aldrig nogensinde har været igennem hverken MMI eller MCQ.

Heyyou · 15. Juni 2011, 07:40

Så er siden for “alvor” under opdatering!

Vi kan senest se resultatet imorgen kl. 18

Mignon · 15. Juni 2011, 07:51

Det er det nemlig. Personlig går jeg mere ind for tilvalg end fravalg i sådanne sager.

Tja, dette kan vel diskuteres, men vi er enige om at det er hensigten.

Uanset om man vil det eller ej, er man tvunget til at acceptere resultatet, da man ikke kan gøre noget ved det, ej heller få noget andet tilbagemelding end hvor høj en score man har fået. Selve lejlighed til at prøve er trods alt en dejlig mulighed at få.[/quote]

Og tak for denne oplysning badooo, det er nemlig vigtigt at ‘opleve’ processen for at kunne sætte sig helt ind til hvad de involverede snakker om. Hermed ikke sagt at dine synspunkter hidtil kunne anfægtes for at være usaglige

Mignon

badooo · 15. Juni 2011, 10:11

Det ser ud som om vi generelt er enige i mange af tingene. Jeg går generelt også ind for tilvalg fremfor at skrotte folk, men det her er et specialtilfælde, som jeg ser det. Vi står med et af de mest efterspurgte studier i Danmark, og der er ganske enkelt ikke ressourcer nok til, at lade alle komme til. Forestil dig en strøm af mennesker der ville søge direkte mod SDU, hvis de fandt ud af, at der 1) intet minimumsgennemsnit var og 2) man bare skulle op til en samtale. Man bliver nødt til at sørge for at niveauet i kandidaternes hjerner er højst muligt (og det er ikke for at lyde snobbet), samtidigt med at man fremelsker nysgerrighed, empati osv. hos de studerende. De to ting går hånd i hånd om at skabe en god medicinstuderende. Man kan desværre ikke lave frit optag på uddannelsen, da vi så til sidst vil stå med 100.000 læger uden arbejde - og det ville jo slet ikke være optimalt

At der så er nogle der også er egnede, der skrider i svinget må man som universitet tage med. Om ikke andet har disse personer chancen (og en fordel fordi de kender testen) til næste år.

Mignon · 15. Juni 2011, 10:19

@badooo: enig! mere præcist kan det vel ikke siges!

(blot en præcisering: min godmodige idé om ‘frit’ optag var selvfølgelig under forudsætning at man har nogle ret solide kundskaber i de fag man skal bruge senere hen, jvf. hvad jeg skrev tidligere på dagen - er nemlig selv en af de hardcore der knokler for sagen - uanset om den viden opnås ved forberedende kurser eller en slags indbagt ‘prøveperiode’+standpunktsprøve)