Først og fremst er det vel ikke de studerende som får økte undervisningsutgifter?
Av alle de jeg kjenner som har dumpet en eksamen er det svært få som har søkt studienævnet om å få gentaget undervisningen. De aller fleste velger å bare følge et hold/ ta til de nødvendige forelæsninger og på den måte ikke blir en ekstra belastning på undervisningen i form av dannelsen av nye hold etc. F.eks. forelæsninger blir jo uanset holdt om det er en høy eller lav dumpeprosent og disse vil dermed ikke ha en inflydelse på budsjettet.
Jeg kan heller ikke tenke meg at noen som har fått sine øvelser godkjent ønsker å få tillatelse til å gjennomføre disse en gang til. Det siste er da holdundervisningen; kan du vise til noe dokumentasjon hvor det er mer holdundervisningstimer utført enn planlagt som følge av studienævnets dispansationer?
Anja: Jeg forstår ikke helt din første sætning? Det er naturligvis ikke de studerende der selv betaler, men det mener jeg heller ikke jeg har skrevet. Det er vel en selvfølge at alle undervisningsudgifter afholdes af universitetet.
Hvis man “blot” er dumpet pga. “almindelige” problemer har du ret i at det er svært at få gentaget undervisningen. Men har du været syg i en periode, eller været ude for særlige forhold som fx. dødsfald i familien, kan du ofte godt få gentaget undervisningen. Jeg ligger ikke inde med nogen dokumentation for hvor mange der får gentaget undervisningen på denne konto - i det hele taget offentliggør studienævnet ikke så meget andet end deres mødereferater.
Det at folk møder op til holdundervisning som de ikke er holdsat til koster altså også penge på en række forskellige punkter! Her kommer bare t enkelt eksempel: Selv om udgiften til undervisningen ikke direkte påvirkes af antallet af tilstedeværende, så er det klart at man kan risikere at udbyttet af undervisningen for de tilstedeværende bliver dårligere, når SAU 12 pludseligt bliver til SAU 30, som det en gang i mellem kan være tilfældet hos de mest populære undervisere. Når udbyttet af undervisningen for de studernede falder, forringes også deres chancer for at bestå eksamen - hele problematikken omkring økonomien i syge/re-eksamen er således overordentligt kompliceret.
Reeksaminer afhænger faktisk ikke så meget af økonomi. Fakultetet har faste lønudgifter til alle de ansatte undervisere på institutterne - dvs. spørgsmålet er faktisk bare, om de vil/skal bruge deres tid på at skrive eksamensopgaverne. Underviserne siger, at det er et stort arbejde for dem, da eksamensopgaver selvfølgelig skal være af så høj kvalitet som muligt. Det ved jeg, fordi jeg var med på sidste studienævnsmøde.
Jeg var med til at formulere et forslag, som lyder, at der skal afholdes reeksaminer/sygeeksaminer på 4. semester og 5. semester i august hvert år. [Både hvis man deler eksaminerne op eller beholder de store eksaminer].
Fordele:
1: Man undgår at blive et semester forsinket, fordi man kan tage det semester, man mangler, til en eksamen i august.
2: Det er ikke kun 2 uger efter den oprindelige eksamen, så folk vil have mulighed for at læse ordentligt op, hvis de er dumpet.
3: Underviserne vil sandsynligvis gå med på ideen, fordi det kun er én gang årligt (dvs. i stedet for 2 x eksamenssæt skal de lave 3 x eksamenssæt pr. år).
Ulemper:
Hvis man bliver syg til f.eks. eksamen på 4. semester til januar, kan man fortsætte på 5. semester i forårssemesteret og gå til eksamen i juni, men så må man læse hele pensum på 4. semester op igen i juli-august, for ikke at komme bagud. Mmen det er trods alt bedre end at blive forsinket eller tage både 4 og 5 semester samtidigt i juni.
Det er kun en gang årligt.
Det er urimeligt, at man skal møde op til eksamen med 40 i feber, for ikke at blive forsinket et semester, det tror jeg da godt underviserne kan se det rimelige i. Og når man laver et eksamenssæt til en sygeeksamen - så er det jo dumt ikke at invitere de folk, der er dumpet, med til den, når eksamensspørgsmålene nu engang er blevet skrevet af underviserne.
Reeksamen er bestemt ikke gratis. Det er korrekt at selve udformningen af en ekstra eksamensopgave ikke er den store udgift, idet underviserne i forvejen er ansat på fakultetet. Der er dog mange andre udgifter i forbindelse med afholdelse af eksamen heriblandt lokaleleje, eksamensvagter, administration, censorer - og så skal man huske, at de faste undervisere, der udformer og retter eksamensopgaverne normalt varetager anden undervisning, som de skal købes fri fra. Den økonomiske parameter kunne meget realistisk være et af VIP-argumenterne for, at der ikke skal være reeksamen.
Jeg vil gerne høre, hvordan “Demokratiske medicinere” har tænkt sig at få overbevist studienævnet om indførsel af reeksamen, på trods af den ekstra økonomiske udskrivning for fakultetet. Hvad er jeres løsningsforslag?
Jeg kan lige tilføje at man kun opnår dispensation til gentagelse af undervisning, såfremt man har væsentlige grunde, der har influeret på en større del af semesteret fx længerevarende sygdom. Har man ikke sådanne grunde, er eneste mulighed for at få gentaget undervisningen, at der er ledige pladser. At nogle studerende alligevel følger undervisningen er fuldstændig korrekt. Underviser og medstuderende er dog i deres fulde ret til at forvise disse personer, såfremt de føler at kvaliteten af undervisningen forringes af for mange studerende.
Lokaleleje: Ingen ekstraudgift. Lokalerne på Peter Bangs Vej er universitetets, og de er umiddelbart ledige i august, antager jeg.
Eksamensvagter: Ja, de skal have løn. Måske 10 vagter x 7 timer x 150 kr i timen = 10.500 kr. De par håndører kan da ikke være et seriøst argument imod sygeeksamen/reeksamen, til sammenligning er budgettet for Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på KU 689 mio. kr i 2007.
Administration: Ingen ekstraudgift. Kan ikke se behov for flere ansatte på eksamenskontoret, når der afholdes et par ekstra eksaminer.
Censorer: Aflønnes pr. time/opgave. Hvis du er blevet syg eller er dumpet, så er det lige meget, om du går til en reeksamen/sygeeksamen - eller venter til den næste ordinære eksamen - så “producerer” du jo én opgave, der skal rettes. Det er ikke dyrere at rette en opgave i august, end i januar og juni.
Konklusion: Jeg kan ikke se det økonomiske argument, og jeg har heller aldrig hørt det økonomiske argument fra underviserne.
Til kifa: I stedet for at blive ved med at spørge Jens, Maria og Halfdan, hvordan de evt. vil forholde sig, hvis underviserne gør og siger ditten og datten, så synes jeg du hellere selv skulle forklare, hvorfor det tog MSR seks år at finde ud, at det kunne være en god idé at genindføre syge/reeksaminer gennem de sidste mange år. For det er vel genindføre… Husk at MSR var med til at afskaffe dem for seks år siden. :roll:
Kifa: Hvis debat eller dialog skal fungere, må begge parter i en eller anden grad være villig til at deltage konstruktivt. Du vælger konsekvent at undlade at besvare mine spørgsmål om mistillidssagen - er den virkeligt så betændt at i slet ikke kan omtale den? Jeg vil meget gerne diskutere syge/re-eksamen, men har noget svært ved at tage jer seriøst når i nægter at forholde jer til ting i har foretaget jer på generalforsamlingen. Trådens emne hedder trods alt “MSR er alle medicineres fagråd”, så jeg syntes egenligt det er meget fair at afkræve jer en forklaring omkring mistillidssagen - det lader jo til at i har svært ved at rumme folk der er uenige med jer.
Følgende er fra referat af MSR’s generalforsamling:
[…] Kirstine stiller mistillid til, at Simon stiller op som repræsentant for MSR, på baggrund af Simons valgprogram i FADL regi, hvori det fremgår, at FADL skal overtage det studenterpolitiske arbejde på fakultetsplan. Desuden på baggrund af tvivl om, hvorvidt Simon følger og i fremtiden vil følge MSRs beslutninger i udvalgsarbejde, og hvorledes Simon i MSRs navn agerer overfor samarbejdspartnere. Jakob stiller ligeledes mistillid på baggrund af, at Simon i FADL regi arbejder på at fratage MSR den økonomiske støtte fra FADL. Simon påpeger, at vedtægterne kun tillader en mistillidsafstemning, hvis man ikke har fulgt fagrådets beslutninger. Sabrina foreslår som dirigent, at der stemmes om, hvorvidt generalforsamlingen kan stille mistillid. Simon mener, at dette ikke kan lade sig gøre i henhold til vedtægterne, da han mener det er nonsens. Det besluttes, at såfremt ¾ eller flere af de tilstedeværende stemmer for, kan generalforsamlingen stille mistillid. Der stemmes om, hvorvidt man kan stemme om mistillid: 15 for, 2 imod, 2 blankt. Generalforsamlingen har således besluttet, at der kan stilles mistillid. Det besluttes, at såfremt ¾ eller flere stemmer ja, er der officielt stillet mistillid til Simon, og han skal derefter meddeles at han ikke længere repræsenterer MSR i holdninger eller udvalg. Der stemmes om, hvorvidt der er mistillid til Simon. Der er 15 stemmer for, to blanke, 1 imod. […]
Så meget for MSR’s demokratiske arbejdsformer… :bash:
Man kan læse gamle referater og forbløffes over ting, der er foregået på tidligere generalforsamlinger. Men jeg synes at man i dette forum kunne være mere konstruktiv. Debatten kunne dreje sig om de forskelle, der er mellem de opstillede lister til valget. Hvad vil MSR egentlig arbejde for det næste år? Og ved de det overhovedet selv? Følg med i næste afsnit
Et stort firmas ledelse opdager, at en person i firmaets bestyrelse (som altså er blevet betroet det hverv, at varetage firmaets interesser på bedste vis) bevidst laver undergravende arbejde mod firmaet bl.a. ved at forsøge at fjerne firmaets økonomiske grundlag…
I hvor mange firmaer ville den person IKKE have fået præcis 10 min til at rydde sit bord og skride… ?
MSR byder alle, som måtte have lyst til at deltage i møderne, velkommen, herunder Simon, hvilket han har taget imod, og desuden har han stadig nøgle til MSR-kontoret, da de studerende i MSR mener, at man sagtens kan stole på ham, på trods af at han ikke længere må kalde sig “MSR’s repræsentant” nogen steder. Ingen går vel i SÅ små sko.
MSR er de STUDERENDES fagråd. DIT og MIT. Ingen enkeltpersoner eller grupper “er” MSR.
MSR har ikke noget fastlagt valgprogram- fordi det er naivt at tro, at man kan forudse et helt års arbejde i studienævnet. Selvfølgelig har vi nogle kernepunkter, som vi altid vil kæmpe for (bedre øvelser, bedre undervisning, bedre målbeskrivelser og fred i verden), men af specifikke ting vi gerne vil have på dagsordenen:
overvågning af 3. semester der har fået mere tid (skal evalueres min. 2 gange, før man kan bede om nye ændringer)
indførelse af blokkurser på 4. semester
sikring af, at alle undervises i det samme uanset klinikudvalg
semester på dagsordenen, da der MÅ findes en løsning
Som sagt er disse ikke rigide punkter, som vi kan love er blevet indført om 12 måneder, men vi kan da love at tage debatten med de studerede i løbet af hele året og komme med forslag i studienævnet, som forhåbentlig går igennem, ligesom vores forslag om mere tid på 3. semester, reeksamen på 4 og blokkurser på 5. er gået igennem…
Jeg går ud fra at du snakker om det arbejde Simon lavede i FADLs repræsentantskab? I så fald holder din firma-analog ikke 5 minutter. Det er ikke tilladt at afskedige medarbejdere på baggrund af hvilke politiske holdninger de har i deres fritid. Dette er et helt afgørende princip i et demokratisk samfund! Hvis MSR skal forestille at være alle medicineres fagråd bliver i nødt til at følge spillereglerne, og kunne rumme folk der er uenige med jer.
MSR har nu åbent vedkendt sig at være en politisk organisation, som stemmer folk med andre holdninger ud.
Og selvom det kom som en overraskelse, så var det da et ganske interessant indslag på den generalforsamling! Lidt ligesom Robinson Ekspeditionen på TV3.
MSR kunne måske lokke flere folk til, hvis de hyrede Thomas Mygind som ordstyrer, næste gang de stemmer nogen ud :lol:
Men i stedet for at køre rundt i det samme, så skal man nok bare vende det hele på hovedet og glæde sig over, at der ikke længere automatisk sættes lighedstegn mellem “folket” og “die partei” (dvs. de studerende og MSR), men at der nu er opstået en dynamik i spillet mellem flere forskellige grupperinger.
sikken en masse poster, der er at læse igennem… nå, men for lige at tage den seneste tråd op:
Det er da fuldkommen fair, at Simon K gerne vil nedlægge MSR, men så er der vel ikke noget odiøst i, at MSR ikke ønsker at deres fælles holdning skal repræsenteres af en, der aktivt arbejder for at nedlægge dem og som MSR (15 ud af 19 åbenbart) ikke har tillid følger deres fælles beslutninger i sit repræsentative arbejde :?:
Så vidt jeg læser dette har Simon stadig mulighed for at deltage i MSR-møder og stemme om, hvad MSR skal mene, så han er vel bare udelukket fra at repræsentere MSRs fælles holdning - eller har jeg misforstået den?
Nå, men det bliver spændende med noget valgkamp. Rart at se, at der er kommet en masse relevante ting op til debat.
Du har da helt ret i, at MSR må mene hvad de vil om Simon og det han arbejder for i FADL. Hvad der derimod ikke er rimeligt er at MSR ikke kan finde ud af at overholde deres egne regler:
Såvidt jeg kan læse ud af MSRs vedtægter, er det slet ikke muligt at stille generel mistillid til en person. Man kan altid lade være med at vælge en konkret person til en konkret post, ved i stedet at vælge en anden, men det er ikke muligt at stille et generelt mistillidsvotum.
Simon nævnte selv på generalforsamlingen, at han ikke mente det var muligt at stille mistillid iflg. vedtægterne. Man valgte så at stemme om dette. Det giver for mig ingen mening - enten kan man stille mistillid iflg. vedtægterne eller ej, og hvorvidt det kan lade sig gøre eller ej må afgøres af en juridisk sagkyndig. Man kan ikke stemme om et rent faktuelt spørgsmål - det giver simpelthen ingen mening.
Alle punkter skal iflg. vedtægterne normalt optages på dagsordenen, således alle studerende har en chance for at se hvilke punkter der skal debateres og stemmes om på et MSR-møde. Det giver jo ingen mening at lave en afstemning, hvis ingen ved den bliver afholdt. Forestil dig at få at vide at der har været en EU-afstemning, men at det kun var borgere der tilfældigvis var til stede til et eller andet tilfældigt møde der havde haft mulighed for at stemme. Afstemningen mister jo således fuldstændigt sin værdi. Derfor er det meget kritisabelt at MSR ikke kan redegøre for hvorfor sagen om mistillid ikke var på dagsordenen.
Altså - hvis MSR ikke stoler på Simon og derfor ikke vil vælge ham til at repræsentere MSR på en eller flere konkrete poster er det naturligvis helt i orden. Men at MSR bryder deres egne vedtægter flere gange for at udelukke Simon fra indflydelse er decideret uacceptabelt.
Det er helt fint bare at stille dit spørgsmål her. Stemmesedlerne blev udsendt af universitetet med B-post den 20. december. Det betyder at de ikke alle vil nå at komme frem inden jul. Iflg. http://www.ku.dk/valg/stemmevejledninge … tudE06.htm skal du først bekymre dig hvis du ikke når at få stemmesedlen inden nytår. I så fald kan du kontakte valgsekretariatet, som så kan skaffe dig en stemmeseddel.
