Jeg har hørt at læger sjældent “går til læge”, og bl.a. derfor udskriver medicin til eget forbrug.
Men hvordan foregår det lige? Får man som læge [med ret til eget virke] tilsendt en receptblok, hvor ens navn og adresse er påtrykt? Eller er man henvist til at bruge/hugge recepter fra det sygehus man evt. arbejder på?
I princippet kan du skrive på bagsiden af en serviet såfremt de nødvendige oplysninger om dig er med… Der skal også angives at medicinen er til eget forbrug, eller til brug i praksis/lægekoffert e.l.
Ja, ellers kan man låne en blok på apoteket 
OK, man kan altså bruge alle slags “papir”?
Men så går jeg da også ud fra, at man skal vise noget officielt læge-billed-ID, hvadenten man låner apotekets recepter eller bruger en serviet? For alle og enhver kan vel lære -rent sprogligt- at skrive en recept på et stykke alm. papir? Eller bare kopiere sproget fra sine tidligere recepter fra egen læge.
Umiddelbart lyder det som et sikkerhedshul, og det er derfor jeg gættede på, at man enten fik sine “personlige” gule recepter fra SST ved sin autorisation eller brugte sygehusets.
Du skal jo anføre dit ydernr… hvis det drejer sig om narkotiske/vanedannende lægemidler (§4) så skal du også anføre dit cpr-nr - og dette vil selvfølgelig blive kontrolleret på apoteket før lægemiddelet udleveres.
Uanset - at udskrive lægemidler underlagt §4 til eget brug er ikke særlig smart - du skal nok ikke benytte dig af det særlig mange gange før sundhedsstyrelsen puster dig ned ad nakken…
Jeg tror godt, det kan være et hul sikkerhedsmæssigt.
Jeg stillede selv den megasvære diagnose: øjenbetændelse og ringede så op til apoteket m.h.p en telefonrecept.
Jeg havde forberedt mig grundigt, da jeg regnede med, at jeg skulle tjekkes.
Men nu er det jo ikke medicin med misbrugspotentiale og heller ikke særlig farligt - hverken sygdom eller medicinen…så da jeg havde meddelt, at jeg selv er læge, så gad apotekeren ikke høre mere.
Så i princippet kunne jeg jo være hvem som helst…da jeg havde nævnt, at jeg var læge, så kunne jeg slet ikke få lov til at opremse alle de formellle ting, jeg havde skriblet ned for at være godt forberedt…
Og jeg må også sige, at jeg synes, det er svært at være uddannet læge -
og så være patient.
Der er undersøgelser, der har vist at man enten bliver groft over- eller underbehandlet.
Sidst nævnte er jo åbenlyst farligt. Men det er førstnævnte altså også, da en unødvendig operation eller anden behandling - bare lige for en sikkerheds skyld - jo ikke lige er ufarligt eller uden risiko for komplikationer eller følger af en eller anden slags.
Jeg kan ikke finde ud af, om det er tåbeligt at dukke op til lægetjek, når mine børn fylder år.
Sundhedsplejersken har jeg forlængst droppet, da jeg aldrig har haft nogle problemer, som hun var uddannet til at hjælpe mig med.
Men så tænker jeg - jamen så er jeg måske den eneste, der skal vurdere mine børns trivsel - og som forælder er man måske ikke verdens mest objektive…
Så er det urimeligt at bruge de samme ydelser som alle andre, når man nu selv er læge - og f.eks. selv skal kunne lave børneus. i stor stil på andres børn?
Jeg føler, at da min læge godt ved, at jeg er læge, så får jeg ikke en normal behandling.
Jeg har overvejet at skifte læge for at opnå “anonymitet” i forhold til min uddannelse - og dermed opnå samme behandling - god eller dårlig - som alle andre almindelige dødelige mennesker - hvilket jeg jo også i bund og grund er - og mine børn er…
[quote=“Helene78”:1ik9rcfg]Jeg tror godt, det kan være et hul sikkerhedsmæssigt.
[/quote]
Selvfølgelig er det et hul i sikkerheden - men det omfatter da også almindelig receptforskrivning; hvis man nu som “manden i gaden” ønsker at udhente receptpligtig medicin uden en læges medvirken, så er det jo slet ikke svært at forfalske en recept… Eller man kan “låne” nogle receptark påført sin læges ydernr næste gang man er hos lægen…
At udhente §4-mediciner vil jeg tro er omfattet af meget større kontrol end en flaske kloramfenikol øjendråber…
Hvis vi lige ser helt bort fra euforiserende og andre begrænsede farmaka, så kan jeg snart ikke se meningen med de gule recepter, hvis man bare kan bruge et alm. stykke papir eller gå på apoteket, sige at man er læge og bede om at låne deres receptblok. Og når man så kan forlange recepten udleveret til sig (som kunde) bagefter, forstår jeg pludselig ingenting. Der er jo en grund til at Lægemiddelstyrelsen har sat nogle ting i fx gruppe A eller B, og andre i H. Checker de overhovedet lægeoplysningerne på en håndskreven recept? Det virker ikke helt gennemtænkt.
Du kommer selv med svaret:
Det er da ikke urimeligt. Igen: Du er ikke verdens mest objektive, når det handler om dine egne børn (eller dig selv, venner etc.). Du betaler jo skat ligesom de folk der ringer efter en ambulance for helt ligegyldige ting, så vær ikke “flov” over at benytte sundhedsvæsenet bare fordi du er læge.
[quote]Jeg føler, at da min læge godt ved, at jeg er læge, så får jeg ikke en normal behandling.
Jeg har overvejet at skifte læge for at opnå “anonymitet” i forhold til min uddannelse[/quote]
Så overvej evt. at skifte til sygesikringsgruppe 2. Så kan du jo møde op hos en privatpraktiserende pædiater.
God eller dårlig? Vil du bare acceptere en potentiel dårlig behandling, så du (selvtilfreds?) kan føle dig ligeværdig med andre i samfundet - altså ikke “være en snylter”? Hvis jeg anede at min prak. læge var inkompetent eller bare mindre årvågen fordi jeg selv er stud.med, så ville jeg nok straks skifte læge. Lægen skal helst være objektiv, for jeg kunne som patient/stud.med jo selv være subjektiv eller bare uvidende (eller have læst lidt for meget om kuriøse ting i kompendiet). :lol:
@jeg kan måske ikke helt se problemet? hvis man ikke er læge og skriver en recept under eller kopierer sin praktiserende læges signatur begår man kvaksalveri eller dokumentfalsk alt efter fremgangsmåden. Begge dele er strafbart. Hvor mange mennesker tror du vil kaste sig ud i dette fremfor at gå til vagtlæge eller praktiserende læge, og få rådgivning om den rigtige medicin?
Derimod er det et meget større problem at mange bestiller receptpligtigt medicin over nettet og får det sendt via udlandet til dk.
Opioider er et særligt kapitel. For nylig havde jeg glemt at anføre mit cpr nr på en recept oxynorm, og apoteket ringede så til mit privat nummer for at kontrollere rigtigheden af recepten. Så jo, kontrol er der skam.
Vedrørende eget forbrug kan man få et ID kort via lægeforeningen. Det kan benyttes i udlandet og selvfølgelig også som ID i dk. Når man henvender sig ved skranken på et apotek fortæller man at man er læge, derefter får du en receptblok og skriver så en vanlig recept, og på medicinen påføres notatet ‘til eget brug’.
Der er folk som forfalsker checks. Det er jo også dokumentfalsk, men enkelte personer vælger at gøre det alligevel, selv om de sandsynligvis ville kunne låne sig til pengene. Værre er det med falske pengesedler, men det er der nok endnu flere folk der forsøger sig med.
Tror ikke at der ligefrem er mange der fusker sig til receptpligtig medicin, men jeg påpeger bare en mangel på identifikation, som jeg finder overraskende. Det var derfor jeg lagde ud med at spørge/antage, at man som nybagt læge måske fik udleveret egne officielle recepter fra SST. Men fra svarene må jeg antage at ingen af jer har kendskab til at det skulle ske.
…I øvrigt, hvordan citerer man sådan at den man citerer’s navn indgår i boksen?
[b]julemanden[/b]\n[quote]Hohohoh[/quote]eks
Er der ikke noget med at man først har lov at praktisere selvstændigt som læge efter afstuttet turnus?? Jeg har forstået det sådan at man under turnus kun må udskrive medicin mens man (måske rent formelt) er under opsyn af en ansvarhavende læge… Således kan man ikke udskrive medicin i fritiden væk fra arbejdspladsen!!!
Tak, support! :lol:
Jo. Jeg vil mene, at man skal have ret til eget virke (dvs. afsluttet turnus) for at lave noget som helst :?: som læge uden for sin arbejdsplads.
Hvis man skal have afsluttet turnus for at bruge sin ret til at udskrive recepter, så er jeg kriminel.
Men da det kun var lidt banal øjenbetændelse, så kunne jeg bare ikke få mig selv til at okse ned til min prakt. læge, som jeg ved efter al sandsynlighed er ved at drukne i patienter - som de fleste af hans slags.
Så med mindre det er voldsomt strafbart? - så vil jeg nok gøre det igen i sådan et tilfælde.
Jeg vil ikke acceptere direkte dårlig behandling.
Men jeg er som uddannet læge nok altid bange for at blive stemplet som en rigtig besværlig patient, der “ved for meget”.
Så jeg prøver meget på ikke komme til at forlange særbehandling eller den slags blot i kraft af min uddannelse.
Jeg synes det er anstrengende at lægen ved man er læge selv - eller jordemorderen og alle mulige andre.
Så tror de måske, at man ved en helt masse og har styr på det og det er jo langt fra sikkert.
Jeg læste om det i ugeskrift for læger - der var en læge med hjernerystelse efter et alvorligt uheld - såvidt jeg lige husker - det er lang tid siden jeg læste det - hun blev så sendt hjem til “selvobservation” - for det måtte hun jo bare have styr på - hun var jo selv læge…
Selvfølgelig havde hun ikke styr på noget som helst i den situation - men hun forventede måske også lidt af sig selv, at hun skulle kunne begge dele - være læge i patientrollen…
Altså jeg synes det bedste er at de ikke ved, at jeg er læge - ellers er der reelt risiko for enten over- eller underbehandling.
Turnuslæger må udskrive recepter på lige fod med læger med “ret til selvstændigt virke”. Citeret fra nedenstående artikel i ugeskriftet: “Dog indebærer tilladelse til selvstændigt virke, at man har lov til at nedsætte sig som praktiserende læge, udstede sygemeldinger og selvstændigt deltage i lægevagtordninger.”
Lidt lovgivning om lægegerningen:
http://www.drs.dk/lovgivning/laegegerning.htm
Historisk om turnus (fra Ugeskriftet):
http://www.ugeskriftet.dk/portal/page?_ … ema=PORTAL
Har jeg forstået artiklerne ret, må man simpelthen erhverve sin egen praksis efter bestået turnus? Jeg troede at man skulle være specciallæge (i almen medicin, anæstesiolog, øjenlæge osv) før man sådan ku blive selvstændig :?
efter turnus har du ret til selvstændig virke. inte nyt i det.
OK, der blev jeg lige klogere…tak for det.
I gamle dage kunne man starte egen praksis efter endt turnus og dte er et levn fra den tid. Idag er det som du ved også en spec.læge uddannelse - det var det ikke i tiden før krigen 
eller hvor længe vi skal tilbage…
Er det ikke noget med at ens praksis først får tilskud fra sygesikringen når man er speciallæge?