Reaktioner / rapportager på vores demonstration?

[quote]Hvis vi er smarte, må vi gentage succen med endnu en demo, hvor det er mere “agurketid” uden royale besøg, eller nudannelse af politiske partier…

Så burde vi kunne komme på forsiden, og skabt endnu mere debat. [/quote]

Enig!!! Jeg synes godt nok også, det er bemærkelsesværdigt, at ungdomshusets “terrorangreb” på nørrebro får politikerne (godt nok i kommunen, men alligevel) til at gå i dialog, mens skoleeksemplet på en ordentlig demo kort efter ikke medfører stort andet end en enkelt enhedsliste-MF’ers kritiske spørgsmålstegn…

Jeg er lykkelig for at demoen foregik så ordentligt, men det er da skræmmende, at politikerne lader sig trække rundt ved næsen af en flok hærværksmagere på den måde!
Signalet er klart: gadeuorden skaber resultater (og Gud forbyde at det nogensinde kommer dertil!!!)

…suk.

Dagens medicin d.18/5 har flere indlæg om 4-års reglen og demonstrationen:
http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/nyh … l-de-unge/
http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/nyh … rikaderne/
http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/nyh … eltargang/
http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/nyh … d-studier/

Rart med opbakning fra Kristian Lund (chefredaktør), der åbenbart også har bemærket hvordan Lægeforeningen prøver at tie skandalen ihjel :evil:

Sad for godt en uge siden og kigge på ugeskriftets hjemmeside. Jeg kunne ikke finde ét ord om den nye aftale! Det er åbenbart kun dagens medicin, der tager problemerne op…? Det er lidt frustrerende.

Mvh. Christian.

Det var ellers en rigtig god leder der var i dagens medicin.

Der var ikke noget om demo i sidste uges Ugeskrift fordi Ugeskriftet allerede er i trykken om torsdagen, hvor demoen blev afholdt. Ergo intet om demonstration - det burde chefredaktøren have tjekket inden han harcelerede over at der ikke var noget i ugeskriftet om den. Jeg antager at det er DM’s deadline der er årsag til at YL’s medlemsmøde i tirsdags i København ikke er nævnt. De var da i hvert tilfælde tilstede, men jeg kan ikke se noget om det i deres netudgave (har ikke set papirudgaven endnu). Ugeskriftet på mandag vil indeholde noget om demoen.

Til gengæld havde frold her fra sitet sendt et ganske udmærket læserbrev ind som ikke blev trykt, det forhindrede dog ikke Mette Wormsøe i at få godt med læserplads i skriftet - med den samme smøre som hun efterhånden må kunne til udødelighed.

Hvis du er regelmæssig læser af Ugeskriftet vil du også vide at Ugeskriftet altid trykker et svar til debatindlæg i samme nummer. Den der skal svare på hans indlæg (som jo nok bliver formanden for YL) skal nå at skrive et svar og de får som udgangspunkt nogen dage til dette. Jeg mener han sendte det af sted i sidste uge (kan ikke huske den eksakte dato, men det blev annonceret i en tråd mener jeg), men det har sikkert været tæt på deres deadline for denne uges nummer, hvorfor det ikke var med. Deadlines og trykkedato er ligeledes årsagen til at der intet er refereret fra den nyligt afholdte demonstration. Ugeskriftet for denne uge var i gang med at blive trykt i torsdags, hvorfor de ikke har bragt noget om den.

Mon ikke Frolds læserbrev kommer med i det nummer der kommer på mandag. Det kan være Frold selv kan belyse sagen. Han har jo været i kontakt med dem. Der var i hvert tilfælde en tråd der forsvandt næsten ligeså hurtigt som den dukkede op vedrørende en disputs mellem Frold og Ugeskriftet. Nåede ikke at læse detaljerne.

Mon ikke jehu har ret.
Frolds indlæg lovede bål og brand, men er nu fjernet.
Kommer dit indlæg i næste Ugeskrift, frold?

Kast med urin
Fik en “kort sagt” i jyllands posten i torsdags… :smiley:

http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=4417620/

Ikke 100% relevant, men alligevel.

Gad vide om Lars Løkke Rasmussen og Bent Hansen har overvejet, at deres fremtidsplaner for lægeflokken ikke ligefrem vil fremme lysten til arbejdet i det offentlige?

Fra http://socialdemokratiet.dk/default.asp … &id=121973
"Bent Hansen og Socialdemokraternes mærkesager for Region Midjylland:

* Et sygehusvæsen og et sundhedsområde i international topklasse, dvs. det skal basere sig på den højeste kvalitet, den bedste specialisering, kort ventetid, og med fri og lige adgang."

Ikke ligefrem den bedste måde at nå sine politiske mål på, hvis du spørger mig :?

/ Rahr German

@Jehu: Jeg kender ikke det eksakte tidsperspektiv i denne sag. Imidlertid er jeg ganske sikker på at det som udgangspunkt er svært naivt at forvente at der blot er tale om tilfældige standardprocedurer. Hvis det havde været i Mette W’s interesse at svare på indlægget, havde hun nok sørget for at det var blevet trykt. Det er trods alt tale om en sag, som hun beskæfter sig ganske meget med, hvorfor der ikke er brug for tid til research etc.
Imidlertid er det ikke i hendes og lægeforeningens interesse, at trykke noget der kan betragtes som et kritisk svar til lederen i samme udgave af skriftet. Derfor dækker man sig ind under procedurerne og venter med at trykke det til næste nummer.

[quote=“RahrGerman”:2nr476tp]http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=4417620/
[/quote]
Var vi flyveledere ville vi få 25% mere i løn, men jeg tror jeg kender resultatet, Lars Løkke Rasmussen, Bent Hansen og Birthe Skaarup: Læger skal kun arbejde i det offentlige i 10 år efter deres speciallæge uddannelse i et område fastlagt af regionerne… Så fik vi løst den problem.

[quote=“Skovsen”:2siswe2j]Mon ikke jehu har ret.
Frolds indlæg lovede bål og brand, men er nu fjernet.
Kommer dit indlæg i næste Ugeskrift, frold?[/quote]

Det er lovet at komme i i nr 21 og var lovet i i uge 20 (indsendt 1. maj), men af mystiske omstændigheder kunne det ikke nåes - kun en leder af Mette Worsøe kunne de nå trods det lovede. Men ja, er det ikke i i morgen, så kommer der bål og brænd.

Nå, så kom indlægget endelig - og MW’s svar.

Hun lyder mest af alt som en gammel grammofonplade der kører på en slags uendelig repeat.

Ja det har vi - vi har haft retten til at vente og den har vi ikke længere - det er som om at retten til at vente pludselig er noget negativt. Hvis man førhen gerne ville i uddannelse med et af de mindre populære specialer kunne man frit vælge sig ind på disse med det samme den mulighed har altid været der - omvendt kunne man hvis man selv lystede vente på drømmeuddannelsen som så mange har gjort via kvote 2 på universitet. Nu har vi ikke retten til at vente længere - nu har vi i stedet 3år efter endt turnus til at blive hvad vi ønsker at arbejde med resten af livet - hvordan kan det at have retten til at vente overhovedet på nogen måde blive drejet til noget negativt? - i stedet for at kalde de retten til at vente burde man kalde det retten til det frie valg - retten til enten at vente eller gå i gang med det samme - denne ret har vi nu mistet. MW får det til at lyde somom at det at hovedforløbet i visse speciallæge-udannelser udvides med et par procenter er at godt bytte det er det ikke - og hvordan kan det, - at antallet af hovedstillinger udvides, betragtes som et slags forhandlingstrofæ for YL?. Er det ikke åbenlyst at der med den massive speciallægemangel skulle åbnes op for hovedudannelsesforløb uanset hvad? Endelig kan man stille sig selv det retoriske spørgsmål hvor mange år MW benyttede sig af “retten til at vente” på hendes drømmespeciale, kardiologi.

Hun kommenterer overhovedet ikke på hvorfor YL ikke for en gangs skyld kunne stille et ultimativt krav, og trods det faktum at hele indlægget omhandler 4-års reglen bruger hun 2/3 af hendes indlæg på at kommentere alt det andet “de har opnået”, og som er mindre interessant givet nærværende forringelse. Det er somom at hvis hun gentager sig selv nok gange, med alle de andre forhold som ganske vidst er mindre forbedringer, så glemmer folk jo nok at man primo februar 2008 mister muligheden for at uddanne sig i den retning man altid har ønsket sig (“retten til at vente”), og at man samtidig giver forskningen i form af PHD’er et alvorligt skud hen over boven - det trods sundhedsministeren utallige gange har fremhævet behovet for øget forskning.

Samtidig dækkes offentlige lægers flugt til det private massivt i alle medier - ugeskriftet citeres - men ingen medier ønsker at indbringe vinklen på hvorfor læger måske flygter til det private - og at der netop - i disse dage indføres en regel fra politisk hold der alt andet lige vil øge lægeflugten til det private og til udlandet - det er en fuldstændig grotesk situation.

var det ikke i dag der også skulle komme svar fra indenrigs ministeren?

Nogen der ved hvor man kan se den?

Angående MW’s svar, så er det jo ikke en overraskelse. Det er en repetition af det hun før har sagt. Det jeg er mere interesseret i er resten af YL. Er det MW som styrer det hele med hastemøder med regereingen?

Angående medierne, så er det ikke underligt at de f.eks. ikke nævner:

[quote=“Ugeskriftet”:3nfssdn9]Professor Michael Kjær, Institut for Idrætsmedicin, mener, at tallene er et udtryk for, at det ikke er høje lønninger, og hvad der ellers hæftes på det private arbejdsmarked, der trækker:

»Hvor det tidligere var et ,tilvalg at gå i det private, er det nu oftere og oftere et ,fravalg af det offentlige,« skrev han i et debatindlæg i Ugeskriftet i januar.

En turnuslæge kritiserede i februar i en kronik i Ugeskriftet turnuslægers arbejdsforhold. Det udløste en lavine af reaktioner, hvoraf mange gav de offentlige sygehuse massiv kritik. Det var arbejdsforhold og mangelen på ressourcer, der især blev kritiseret.

Nu har læger taget initiativ til en underskriftsindsamling med samme tema som kronikken, hvor læger opfordres til at skrive under, hvis de for eksempel er utilfredse med arbejdsforholdene på sygehusene, hvis de føler sig udbrændt eller har følt, at de har foretaget urimelige prioriteringer på grund af ressourcemangel. Det har 1.593 læger gjort indtil videre.[/quote]Det der ville have været underligt, ville være at man for en gangs skyld kunne se det.

Har nu fundet det på folketingets hjemmeside. Det var ikke et paragraf 20 spørgsmål, men et såkaldt alment spørgsmål til sundhedsudvalget, som ministeren skal svare på inden 4 uger, så der er tid endnu. Almen spm 516-518 tror jeg nok det var.

Så har sst svaret på mit spørgsmål:
Ja det er korrekt, at kandidater årgang 2008-2012 skal kæmpe på lige fod med kandidater årgang 2000-2007 om de mere attraktive og/eller smalle specialer.

Mvh
Hanne Lageri Thomsen

Dejligt med et konkret svar :smiley:
Men her er DADL’s svar gentaget, så kan man jo sammenligen…

[quote]Svar fra Sidsel Wied, uddannelses konsulent:
Tak for din henvendelse og beklagelser for det sene svar.
Det bliver sådan at samtidig med at 4-års princippet sættes i kraft ændres ænsættelselsesproceduren til hoveduddannelsesforløb så pointene vi kender i dag bortfalder og erstattes af en vurdering af, hvorvidt man har potentiale for/er egnet til specialet. Samtidig øges antallet af uddannelsesstillinger allerede nu. Tanken er altså at kandidater fra årgang 2000-2007 gerne skulle have fået hoveduddannelsesforløb, når “de nye årgangen” kommer ind, så der ikke på forhånd er flaskehalse i systemet. Dertil kommer så den nye ansættelsesaprocedure som måske faktisk stiller de nye årgange bedre end de gamle.
Med andre ord er det vores overbevisning, at de nye principper vil forbedre din og kommende årganges muligheder for at få det speciale I ønsker - og det vil vi fortsat arbejde for at opfylde. [/quote]

Endeligt kan man få et reelt svar(selvom vi allesammen nok har vidst hvad det betød for os). SST har åbenbart ikke fået at vide, at de skal fortælle os at den nye reform er en gevinst for os(der er tydelige kommunikations vanskeligheder:-)).

Jeg sidder pt. og ikke aner hvad jeg skal stille op. Det er så demotiverende alt det her. Og der er relativt lang tid før jeg kommer ud som læge… Jeg tær slet ike forestille mig hvor demotiverende det bliver på det tidspunkt.

Mvh. Christian

Jvf. SSTs udtalelser, saa kan man ogsaa se deres info omkring Omlægning af den lægelige videreuddannelse

http://www.sst.dk/upload/uddannelse/lae … 090507.pdf

Her er kun naevnt aendringer vedr. turnus og 4 aars reglen samt sporadisk omkring evalueringssystemet nederst.
Saa selvom aftalen ogsaa indeholder dele omkring udvidelse af stillinger samt forbedret evalueringssystem, ja saa kan man da frygte er der for statens side ikke ville blive sat saerligt fokus paa dette, naar det naesten ikke naevnes i beskrivelsen af aftalen.
(Maaske naevnes delene omkring stillinger maaske ikke fordi det hoerer under videreuddannelsesregionerne og ikke SST?)

Det virker totalt vildt at vi skal kæmpe på lige fod med de “ældre” årgange.

Jeg havde tidl joket med at årgang 2008 alle blev børne psyk og onkologer…men det ser ud som om det virkeligt bliver en realitet.

mvh
svend