Hvilket turnussystem er bedst…?
Svaret på dette spørgsmål må vel, langt hen ad vejen, være utroligt individuelt baseret. Er det det turnussystem, der varetager mine eller måske dine interesser, eller det turnussystem, der varetager alle medicinstuderendes interesser? - forudsat at et sådant overhovedet eksisterer.
Der er, udover de medicinstuderende, en lang række andre interessanter og lobbyister (sygehusledelser, amtsrådsforeninger, sundhedsudvalg, uddannelsesudvalg m.m.), der umiddelbart står længere fremme i køen mht. at gøre deres indflydelse, på udviklingen af turnussystemet, gældende. I denne debat om turnussystemet mener jeg, personligt, at ordet “retfærdigt” er misvisende. Hvad er, når alt kommer til alt, så egentligt særligt retfærdigt i det hele taget, og i så fald for hvem?
Ved de forskellige fakulteter, i henholdsvis København, Aarhus og Odense, er opfindsomheden mht. fordeling af klinikophold jo temmelig stor. Mange systemer og procedurer har været prøvet med vekslende succes, afhængigt af, hvilken udsigt man har fra sit vindue (jf. ovenstående).
Jeg har den personlige overbevisning, at lodtrækning vitterlig ER bestemt af tilfældighed, og at tilfældighed endvidere er en udmærket procedure til fordeling af eks. turnus- eller klinikpladser.
Har Sundhedsstyrelsen således 200 turnuspladser, trækker hver kandidat et nummer og booker en plads sv.t. dette nummer. Nr. 1 har frit valg - nr. 200 har intet valg - nr. 2xx sidder over og venter til næste gang.
Ja, så ved jeg godt, at der kommer nogle nye problemer. Skal nr. 2xx så indgå på lige fod med alle andre i den næste lodtrækning eller frit kunne vælge m.m. (problemer, der netop opstår i en dynamisk, ikke teoretisk, proces). Problemer, der naturligvis kunne undgås, hvis der hvert semeseter var tilstrækkeligt med turnuspladser… - hvilket der jo så åbenbart ikke er. Endvidere:
Skal det være muligt at bytte indbyrdes - med eller uden penge under bordet? etc.
Ovenstående, simple lodtrækningsprocedure overlader, i første omgang, alt til tilfældighed og umuliggør enhver form for planlægning. Men som man har set med den tidligere turnusordning, kan intentioner om mulighed for planlægning (inderamt og yderamt m.m.) have den effekt, at hele systemet bliver uigennemskueligt. Så måske er der noget om ordsproget… “keep it simple stupid”.
Ovenstående, simple lodtrækningsprocedure forhindrer, i anden omgang, dog ikke salg af turnuspladser. Som jeg har nævnt tidligere, er jeg personligt tvunget til at forsvare salg med turnuspladser, da jeg ikke kan afvise, at jeg selv vil kunne se mig nødsaget til at købe en plads. Jeg ser det derfor som en styrke ved systemet og ikke en svaghed. Denne mulighed tilfører systemet fleksibilitet.
Således er min “praktiske” eller “virkelighedsnære” tilgang til problemet. Derfor har jeg selvfølgelig også en “teoretisk” eller “virkelighedsfjern” 
tilgang til problemet. En tilgang som jeg synes er vigtig og som gør debatten fuldstændig, men som næppe fører til de helt store ændringer nu og her.
Forudsætter vi derfor, at der ikke, indenfor den nærmeste fremtid, sker revolutionerende nye omstruktureringer af turnussystemet - hvorledes vil vi da, med forholdsvis simple procedurer, kunne forbedre det nuværende system under hensyntagen til de faktuelle ting, der gør sig gældende i dagens Danmark (økonomi, sygehus- og afdelingslukninger m.m.)?
Mit forslag!
Er det muligt at indføre et depositum? Ønsker man fx at trække turnusplads i Danmark skal man indbetale et depositum (fx 10.000 eller 25.000 kr.) til Sundhedsstyrelsen. Gennemfører man sin turnus (fraset sygdom m.m.) tilbagebetales beløbet. Rejser man derimod til et andet land fordi man også har trukket turnusplads her, og derved ikke udnytter sit nummer, bortfalder tilbagebetalingen.
Ovenstående forhindrer ikke regelret salg (sælger giver afkald på noget eftertraktet og modtager til gengæld en kompensation og noget mindre eftertraktet af køber) men forhindrer salg i forbindelse med at “spille på to heste”.
For at undgå, at “ikke-venner-med-banken” medstuderende ikke kan rejse det påkrævede depositum, kan Sundhedsstyrelsen (jeg er ikke jurist og kender derfor ikke lige de gældende regler) instituere “forlæns” og “baglæns” hæftning.
Personer uden dansk indfødsret (uden eller med ringe tilknytning til Danmark, der kan forventes at ville rejse væk fra landet)hæfter “forlæns”. Hermed menes at de rent faktisk skal rejse det pågældende depositum. Personer med dansk indfødsret hæfter “baglæns”. Hermed menes at de kun skal rejse det pågældende depositum ifm. turnusafbrydelse m.m.
Denne ordning (lovlig eller ej) har endvidere den fordel, at Sundhedsstyrelsen ikke skal administrere indbetalingen fra 250 studerende pr. semester men måske kun 10-15.