Jeg er 99% sikker på, at jeg går videre fra MCQ, fordi jeg gjorde det så godt, som jeg kan gøre det. Jeg er overbevist om, at det er godt nok. Men, som Kulka beskriver, kan det være lettere tilfældigt hvem der kommer videre og jeg er også uenig i, at det er ‘den rette måde’ at teste på, da det ikke er sikkert at dem der så kommer igennem, rent faktisk er dygtige.
Hvis vi blev målt på hvor dygtige vi er, var jeg kommet ind 3 minutter inde i samtalen/testen. Jeg er ikke arrogant; jeg ved bare hvad jeg kan og jeg er rigtig, rigtig, rigtig dygtig til medicinsk teori. Jeg har studeret samtlige organsystemer, som jeg kan alt det basale i og endnu mere specifikt neurofysiologi (jeg har læst OG forstået den bog som medicin (et eller andet universitet) har på 3. semester), muskel-skelet-systemet, energiprocesserne, træningsfysiologi, samt kost og ernæring. Jeg har frivilligt undervist i fundamental anatomi og fysiologi på Aalborg Universitet. Jeg er overbevist om, at jeg kan bestå rigtig mange af de eksaminer der er fra 1-3/4. semester der er på medicin, lige nu; på stående fod uden forberedelse. Selvfølgelig ikke alle sammen og selvfølgelig ikke til perfektion (fx. i humanbiologien er der nogle emner, som jeg ikke har læst om, hvorfor jeg naturligt ikke har en chance for at svare på netop de spørgsmål).
Så om jeg er kvalificeret? Jeg er overkvalificeret. Jeg er topmotiveret; hvert eneste sekund af mit liv det sidste år er dedikeret til at komme ind på medicin og jeg stopper aldrig. Hvis jeg ikke kommer ind i år, så fortsætter jeg, om jeg så ender med at kunne de første par års pensum udenad inden jeg starter.
Om jeg kommer ind? Aner det ikke. Jeg bliver ikke testet på om jeg er kvalificeret rent fagligt. Jeg kan ikke differentiere mig med dét, som jeg egentlig kan. Derfor synes jeg testen er ringe for MIT tilfælde, men kan sagtens se logikken i, at testen er opstillet som den er. Fordi DU måske ikke er så dygtig som jeg er på nuværende tidspunkt, skal du da ikke frasorteres, hvis du potentielt bliver ligeså god som jeg (jeg bliver skidegod 
). Det giver derfor fint mening, at testen er struktureret som den er, også selvom det eventuelt kan koste mig nogle år inden jeg kommer ind og det er jeg ganske forstående overfor. Jeg er nu heller ikke bitter, fordi jeg elsker mit fag så meget, som jeg gør. Hvis jeg ikke kommer ind i år, så er det en skam, men så har jeg bare endnu et år, hvor jeg kan læse mig endnu mere dygtig! Viden er ALDRIG spildt og jeg elsker at læse så meget som jeg gør - ellers ville jeg ikke gøre det.
Det er, på en eller anden måde, svært ikke at lyde arrogant, men det er jeg virkelig ikke! Fx. bruger jeg, på nuværende tidspunkt, tonsvis af timer på at rette mine medstuderendes teoriafsnit i de rapporter vi skal aflevere. Jeg elsker at hjælpe andre, fordi det er mega optur, hvis andre interesserer sig for verdens fedeste videnskabsgren 
Så lad være med at føle, at du ‘måske ikke er kvalificeret’. Du kan blive lige nøjagtig hvad du ønsker at være. Du kan lære lige nøjagtigt hvad du ønsker at lære. Hvis du eventuelt føler dig ‘underlegen’ i forhold til andre som søger ind, så husk, at når vi alle starter, så starter vi samme sted! Måske er nogle af os bedre kvalificerede, men så kan vi jo bare hjælpe dig i gang, så du kan nå op på vores niveau! Tænk aldrig: “fuck, de andre er for gode; jeg kommer aldrig ind!”. For, jo, selvfølgelig gør du det - du kan liiiiige hvad du vil. Stop aldrig med at kæmpe for dét du vil. Men, hvis du ikke vil det nok, så flyt dig, så vi andre kan komme til 
Ved ikke lige om det hele hænger sammen, jeg fyrede lige alt det her af midt i en kemi-time, som jeg samtidigt fulgte med i.
Og samtidigt drøner med alle forpligtelser og mangel på søvn og overskud 